| Reference | Liter (L) | Amerikanske tørpints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 L | 0.00908083 pt |
| A can of soft drink | 0.33 L | 0.599335 pt |
| A wine bottle | 0.75 L | 1.36212 pt |
| A bathtub | 150 L | 272.425 pt |
| An Olympic swimming pool | 2500000 L | 4540415 pt |
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.
USA's tørre pint er en rumfangsenhed på 550,610471 milliliter eller 33,6 kubiktommer. Symbolet er pt. Den hører til et eget amerikansk målesystem, der bruges til frugt, grønt og korn frem for til væsker, og den er omkring seksten procent større end den amerikanske flydende pint på 473 milliliter.
To parallelle kæder findes, fordi to slags varer engang blev målt forskelligt. Væsker nedstammer fra vingallonen på 231 kubiktommer, mens tørvarer nedstammer fra Winchester-bushelen på 2150,42 kubiktommer, et kornmål normeret i middelalderens England. At dele bushelen med fire giver en peck, med toogtredive en tør quart og med fireogtres en tør pint, og ingen af de tal har nogen forbindelse med væskekæden.
Det er hos bærrene, enheden stadig mødes. Blåbær, hindbær og jordbær sælges på amerikanske markeder i kurve på en pint eller en quart, og kurven er et tørmål. En pint blåbær er altså 551 milliliter frugt og ikke 473, og den, der sammenligner den kurv med en pint fløde, sammenligner to forskellige mængder under ét navn.
Intet på en etiket løser tvetydigheden. Begge skrives pt, begge kaldes en pint, og ordet giver intet spor om, hvilken kæde der menes. I praksis afgør indholdet det: kan det hældes, er det væskemål, kan det stables, er det tørmål. Den regel er pålidelig, men den står ingen steder skrevet, og derfor modsiger omregnede amerikanske opskrifter hinanden så ofte.
Dens tilstedeværelse er en rest af salg efter rummål. Før nøjagtige og billige vægte fandtes, blev korn, æbler, kartofler og skaldyr solgt ved at fylde et stemplet mål og stryge det af, og hele tørkæden fra bushel ned til pint tjente den handel. Næsten alt er nu erstattet af vægt, og amerikanske regler om frugt og grønt angiver stadig oftere pund.
Ved omregning er det tryggest at opgive navnet helt. En tør pint er 551 milliliter, en tør quart 1101, en peck 8,81 liter og en bushel 35,24. At skrive det metriske tal fjerner en tvetydighed, som det engelske ord bærer med sig og ikke kan lægge fra sig.
Én amerikansk tør pint svarer til 550,61 milliliter, 33,6 kubiktommer, en halv amerikansk tør quart eller cirka 1,164 amerikanske flydende pints.