| Reference | Liter (L) | Gallon (gal) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 L | 0.00109985 gal |
| A can of soft drink | 0.33 L | 0.0725899 gal |
| A wine bottle | 0.75 L | 0.164977 gal |
| A bathtub | 150 L | 32.9954 gal |
| An Olympic swimming pool | 2500000 L | 549923 gal |
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.
Gallonen i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 4,54609 liter. Symbolet er gal. Den rummer fire quarts, otte pints og 160 britiske flydende unser, og den er omkring en femtedel større end USA's gallon, en forskel, der volder mere forvirring end nogen anden uoverensstemmelse mellem de to systemer.
Dens oprindelige definition var elegant. Mål- og vægtloven fra 1824 fastsatte den britiske gallon som det rumfang, ti pund destilleret vand optager ved toogtres grader Fahrenheit under et lufttryk på tredive tommer kviksølv. Det bandt væskemålet direkte til avoirdupois-pundet, så en gallon vand vejede ti pund og en pint et og et kvart pund. I 1985 blev definitionen erstattet af det nøjagtige metriske tal, men det gamle forhold holder stadig inden for en brøkdel af en procent.
Brændstofforbruget holder den i daglig brug. Britiske og irske bilister beskriver forbruget i miles pr. gallon, selv om brændstof er blevet solgt i liter siden 1990'erne, og tallet er et britisk. Den samme bil noterer omkring tyve procent højere i britiske miles pr. gallon end i amerikanske, alene fordi gallonen er større, og derfor er effektivitetssammenligninger over Atlanten meningsløse, medmindre gallonen angives.
Den lovlige brug i Storbritannien er i dag snæver, men virkelig. Fadøl og cider skal sælges i pints, halve pints eller tredjedele pints, og mælk i returglas må sælges i pints, hvilket holder hele den britiske kæde i live ved at holde dens mindste arbejdende led i live. Flere caribiske områder sælger stadig motorbrændstof pr. britisk gallon.
Forskellen fra den amerikanske gallon fortjener at blive sagt lige ud. Én britisk gallon er 4,546 liter og én amerikansk 3,785, så én britisk gallon er 1,2 amerikanske gallons. Opskrifter, forbrugstal, tankrumfang og kemiske fortyndinger går alle i stykker, hvis man antager den forkerte, og fejlen er stor nok til at betyde noget og lille nok til at se troværdig ud.
Nedenunder løber kæden quart, pint, gill og flydende unse, hver en fjerdedel eller en femtedel af den ovenover frem for et decimalt trin. Den opbygning var tænkt til at dele et kar ved gentagen halvering, hvilket er en praktisk fordel ved skænkning og en alvorlig plage ved beregning.
Én britisk gallon svarer til 4,54609 liter, 8 britiske pints, 160 britiske flydende unser eller cirka 1,201 amerikanske gallons.