| Kubikcentimeter (cm³) | Nanoliter (nL) |
|---|---|
| 1 Kubikcentimeter | 1000000 nL |
| 2 Kubikcentimeter | 2000000 nL |
| 3 Kubikcentimeter | 3000000 nL |
| 4 Kubikcentimeter | 4000000 nL |
| 5 Kubikcentimeter | 5000000 nL |
| 10 Kubikcentimeter | 10000000 nL |
| 20 Kubikcentimeter | 20000000 nL |
| 25 Kubikcentimeter | 25000000 nL |
| 50 Kubikcentimeter | 50000000 nL |
| 100 Kubikcentimeter | 100000000 nL |
| Reference | Kubikcentimeter (cm³) | Nanoliter (nL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 cm³ | 5000000 nL |
| A can of soft drink | 330 cm³ | 330000000 nL |
| A wine bottle | 750 cm³ | 750000000 nL |
| A bathtub | 150000 cm³ | 1.5 × 1011 nL |
| An Olympic swimming pool | 2.5 × 109 cm³ | 2.5 × 1015 nL |
Kubikcentimeteren er en rumfangsenhed på en milliontedel kubikmeter, skrevet cm³ og ofte forkortet cc. Den er rumfanget af en terning med en centimeters kant, og siden literen blev omdefineret i 1964, er den præcis én milliliter. De to navne betegner den samme størrelse, men hører til forskellige fag og kan ikke ombyttes i enhver sammenhæng.
Motorerne er dens mest synlige hjemsted. Slagvolumen for motorcykler og små motorer angives i kubikcentimeter, så en 125, en 600 og en litermaskine får navn efter cylindrenes fejede rumfang. Kørekortklasser i store dele af verden trækkes på samme skala, med en grænse på 125 cc for begyndere i mange europæiske lande, hvilket gør enheden til en retlig grænse og ikke blot en beskrivelse.
Bilmotorer skifter til liter omkring tusind kubikcentimeter, alene af hensyn til læsbarheden, så en motor på 1998 cc markedsføres som en tolitersmotor. Amerikansk praksis brugte kubiktommer til samme formål langt ind i 1980'erne, og omregningen er værd at kunne: 1000 kubikcentimeter er 61 kubiktommer, så en motor på 350 kubiktommer er 5,7 liter.
Lægevidenskaben har bevidst trukket sig fra forkortelsen. Sprøjter var før inddelt i cc, og klinikere talte sådan, men et håndskrevet cc kan læses som et enhedssymbol eller som to nuller, og organer for lægemiddelsikkerhed sætter det nu på lister over forkortelser, der ikke bør bruges. Anvisningen er at skrive mL i stedet, selv om størrelsen er den samme.
Materialelæren beholder enheden til massefylden. Gram pr. kubikcentimeter er den normale måde at angive, hvor tungt et stof er for sin størrelse: vand 1,00, aluminium 2,70, stål omkring 7,85, bly 11,34 og guld 19,3. De tal sætter sig netop, fordi kubikcentimeteren er lille nok til, at hverdagens faste stoffer havner mellem én og tyve.
Modellering og fremstilling bruger den til emnernes rumfang. Computerstøttet konstruktion angiver en komponents rumfang i kubikcentimeter, hvilket omregnes direkte til masse, når en massefylde er valgt, og til materialeomkostning i additiv fremstilling. Det er den naturlige enhed for alt, hvad der kan være i en hånd.
Én kubikcentimeter svarer til 1 milliliter, 1000 kubikmillimeter, 0,000001 kubikmeter eller cirka 0,061 kubiktommer.
Nanoliteren er en rumfangsenhed på en milliardtedel liter, skrevet nL. Den er en tusindedel mikroliter, og én nanoliter vand har massen ét mikrogram. Det er den skala, hvor væskehåndteringen holder op med at være et spørgsmål om pipetter og bliver et spørgsmål om fremstillede kanaler, trykte dråber og akustiske impulser.
Mikrofluidikken er bygget her. Et laboratorium på en chip fører prøver gennem kanaler få titals mikrometer brede, så rumfanget i et afsnit måles i nanoliter, og en hel analyse kan bruge mindre end én mikroliter. At arbejde på den skala ændrer fysikken lige så meget som mængden: overfladespændingen overgår tyngdekraften, strømninger forbliver ordnede frem for turbulente, og blanding må konstrueres i stedet for forudsættes.
Digital polymerasekædereaktion viser, hvad skalaen giver. En prøve deles i omkring tyve tusind dråber på cirka én nanoliter hver, hver dråbe opformeres for sig, og antallet, der bliver positive, giver en absolut optælling af målmolekyler i stedet for en relativ måling. At dele én mikroliter i tusindvis af tællelige rum er kun muligt, fordi én nanoliter er lille nok til at rumme enten ét målmolekyle eller intet.
Lægemiddelscreening flytter væske uden at røre den. Akustiske doseringsapparater bruger en fokuseret lydimpuls til at støde dråber på to en halv nanoliter ud af en åben brønd, uden spids og dermed uden overførsel og uden plastaffald. En screeningplade med femten hundrede brønde kan fyldes med forskellige forbindelser på få minutter ved dette rumfang.
Tryk og punktafsætning arbejder i samme størrelsesorden. Et punkt på en mikromatrix rummer mellem en halv nanoliter og fem, en blækstråledråbe er nogle få pikoliter, så én nanoliter bliver flere hundrede dråber, og platforme til enkeltcelleanalyse indkapsler enkelte celler i dråber af denne størrelse, fordi en pattedyrcelle kun optager nogle få pikoliter.
At håndtere nanoliter pålideligt er mest en kamp mod fordampningen. En dråbe på én nanoliter, der udsættes for luft, kan miste en målbar del af sig selv på sekunder, så apparater på denne skala arbejder under olie, i lukkede kanaler eller i kabinetter med reguleret fugtighed, og det vilkår former instrumenterne mere end doseringen selv gør.
Én nanoliter svarer til 0,001 mikroliter, 0,000001 milliliter, 0,001 kubikmillimeter eller 1 000 000 kubikmikrometer.