Det britiske målesystem

Det britiske målesystem, på engelsk the imperial system, er den samling mål og vægte, som Storbritannien gjorde officiel i 1824. Det erstattede et virvar af lokale og fagspecifikke normer med én retlig ramme. Enhederne er velkendte: tomme, fod, yard og mile for længde; unse, pund og stone for masse; pint og gallon for rumfang. Størstedelen af verden er siden gået over til det metriske system, og Storbritannien definerer selv hver enhed i metriske termer. Enhederne er alligevel ikke forsvundet. De måler stadig afstande på britiske vejskilte, et menneskes højde, en nyfødts vægt og et glas øl.

Systemet forveksles ofte med det amerikanske. De deler næsten alle navne og mange størrelser, men de er ikke det samme system og blev aldrig helt bragt på linje. Gallonen er det klareste eksempel: en britisk gallon er omkring en femtedel større end en amerikansk. Denne side forklarer, hvor systemet kommer fra, hvordan det defineres i dag, og hvor det stadig adskiller sig fra de amerikanske enheder, der på papiret ser ens ud.

Systemets oprindelse

Før 1824 var britisk måling usammenhængende. En skæppe korn i ét grevskab var ikke en skæppe i det næste. Hvert fag holdt sig med egne enheder, og kronen opretholdt flere konkurrerende normer samtidig, heriblandt Winchestermålene fra 1400-tallet. Tvister om mængder var almindelige, og loven gav ikke noget entydigt svar.

Weights and Measures Act fra 1824 afgjorde spørgsmålet. Parlamentet definerede én yard, ét pund og én gallon og gjorde dem til retligt grundlag for alle andre enheder. Gallonen blev omdefineret som rumfanget af ti pund destilleret vand ved en angivet temperatur og et angivet tryk, hvilket er grunden til, at den britiske gallon ikke svarer til den ældre vingallon, som de amerikanske kolonier allerede havde taget i brug. Den ene beslutning ligger bag næsten alle forskelle mellem britiske og amerikanske enheder, der stadig skaber forvirring.

Loven trådte i kraft i 1826 og gjaldt i hele Det Britiske Imperium. Derfor er enhederne delvis stadig i brug i Canada, Irland, Indien, Australien og New Zealand, selv om alle disse lande sidenhen har indført det metriske system som retlig norm. En anden lov i 1878 strammede definitionerne og skabte de fysiske normaler, der tjente som reference indtil det 20. århundrede.

Hvordan enhederne defineres i dag

Enhederne defineres ikke længere af genstande, men ved eksakt omregning til metriske enheder. Vendepunktet var den internationale yard- og pundaftale fra 1959, underskrevet af Storbritannien, USA, Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Den fastsatte yarden til præcis 0,9144 meter og pundet til præcis 0,45359237 kilogram.

Alle andre længde- og masseenheder følger af disse to tal. Tommen er præcis 25,4 millimeter. Foden er præcis 0,3048 meter. Milen er præcis 1609,344 meter. Da definitionerne er eksakte og ikke målte, indebærer omregningen ingen tilnærmelse overhovedet. At gå fra tommer til millimeter er et skift i skrivemåde, ikke et skøn.

Rumfanget blev håndteret for sig. Storbritannien omdefinerede gallonen i 1985 som præcis 4,54609 liter, tæt på, men ikke identisk med den vandbaserede definition fra 1824. Pint, quart og flydende unse er faste brøkdele af den gallon. Derfor er en britisk pint 568 milliliter, mens en amerikansk flydende pint er 473.

Længdeenheder

Længden hviler på yarden. Mindre enheder deler den, og større ganger den, men forholdene er ikke decimale. Tolv tommer giver en fod, tre fod en yard og 1760 yard en mile. Det ubekvemme tal 1760 stammer fra furlong, et landbrugsmål lig med længden af en pløjet fure, hvoraf der går otte på en mile.

To af dem fortjener en bemærkning. Hånden overlever næsten kun til at måle heste og skrives på en ejendommelig måde: 15,2 hænder betyder femten hænder og to tommer, ikke femten og en femtedel. Sømilen hører strengt taget ikke til systemet. Den er ved international aftale fastsat til 1852 meter, valgt som tilnærmelse til et bueminut breddegrad, og bruges til søs og i luften uanset hvilket system et land ellers følger.

Masseenheder

Massen tager udgangspunkt i avoirdupois-pundet, handelspundet på seksten unser. To ældre systemer, troyvægt og apotekervægt, brugte et andet pund til ædelmetaller og lægemidler; troyvægten lever i dag kun videre for guld, sølv og ædelsten.

Stone er den enhed, der sidder dybest i britisk vane. Den svarer til fjorten pund og er stadig den normale måde at angive kropsvægt på i Storbritannien og Irland. I USA er den næsten ukendt; dér angives samme vægt alene i pund. Hundredweight øger forvirringen: den britiske long hundredweight er 112 pund, mens den amerikanske short hundredweight er 100. Det samme gælder tonet. Et britisk long ton er 2240 pund, et amerikansk short ton 2000 pund, og et metrisk ton 1000 kilogram, altså omkring 2205 pund.

Arealenheder

Arealenhederne er kvadrater af længdeenhederne, med én vigtig undtagelse. Kvadrattomme, kvadratfod, kvadratyard og kvadratmile opfører sig som ventet: hver er arealet af et kvadrat, hvis side er den tilsvarende længde. Da længdeforholdene ikke er decimale, er arealforholdene deres kvadrater: en kvadratyard er ni kvadratfod, og en kvadratmile 3.097.600 kvadratyard.

Acre er undtagelsen. Den er ikke kvadratet på nogen længdeenhed. Den defineres som én kæde gange én furlong, altså 4840 kvadratyard eller omkring 4047 kvadratmeter. Formen har landbrugsoprindelse: en kæde bred og en furlong lang var det areal, et spand okser kunne pløje på en dag. Acre er fortsat den gængse enhed for jord i Storbritannien, Irland og USA og en af de få enheder fra systemet, der endnu bruges i den officielle matrikel. Dens metriske modstykke, hektaren, er 10.000 kvadratmeter, så én hektar er omkring 2,47 acre.

Hastighed, tryk og temperatur

Hastighedsenhederne er blot en længde divideret med en tid. Mile i timen styrer britisk skiltning og er stadig den enhed, de fleste britiske bilister tænker i. Fod i sekundet optræder i ballistik og teknik. Knobet, én sømil i timen, er standard til søs og i luftfarten overalt, også i metriske lande.

Trykket måles i systemet i pund per kvadrattomme, skrevet psi. Det er stadig den gængse enhed for dæktryk i Storbritannien og Nordamerika og verden over for hydraulisk og pneumatisk udstyr. Ét psi er omkring 6895 pascal. Højere tryk angives i tusinder psi, skrevet ksi.

Temperaturen er den eneste størrelse i systemet uden et metrisk forhold af typen »gang med en faktor«. Fahrenheitskalaen lægger vandets frysepunkt ved 32 grader og kogepunktet ved 212, et spænd på 180 grader, hvor Celsius bruger 100. Omregningen kræver derfor både en multiplikation og en forskydning, hvilket gør Fahrenheit til Celsius til den eneste omregning på dette websted, der lægger et tal til ud over at skalere et andet.

Hvor det britiske og det amerikanske system skilles

Længde og masse er uproblematiske. Siden 1959 er en tomme en tomme og et pund et pund på begge sider af Atlanten. Det er ved rumfang, systemerne skilles, og forskellen er stor nok til at betyde noget i køkkenet, ved brændstofforbrug og i teknikken.

Den britiske gallon er 4,54609 liter. Den amerikanske er 3,785411784 liter, fordi USA beholdt den ældre engelske vingallon, som Storbritannien opgav i 1824. Forskellen er omkring 20 procent og forplanter sig nedad: en britisk pint er 568 milliliter mod 473 for den amerikanske flydende pint, og en britisk flydende unse 28,41 milliliter mod 29,57 for den amerikanske. Den flydende unse er undtagelsen, for dér er den britiske enhed den mindste af de to, mens alle andre britiske rumfangsenheder er større.

I praksis forbliver en opskrift, et forbrugstal eller et tankindhold tvetydigt, så længe systemet ikke angives. Britiske og amerikanske mile per gallon er ikke sammenlignelige tal. Når en kilde er uklar, er det sikreste at omregne til liter og sammenligne dér.

Hvor systemet stadig gælder

Storbritannien er formelt metrisk, men loven tillader undtagelser. Vejskilte angiver afstande i mile og hastigheder i mile i timen. Fadøl og cider skænkes i pints, ligesom mælk i returflasker. Ædelmetaller handles i troy unser. Ud over disse retlige tilfælde holder vanen enhederne i live: man angiver sin højde i fod og tommer og sin vægt i stone og pund.

Irland lagde sine vejskilte om til kilometer i 2005, men beholdt pinten. Canada er officielt metrisk, mens byggeri, luftfart og dagligsprog stadig læner sig op ad fod og pund. USA er fortsat den største økonomi, der bruger ikke-metriske enheder til daglig, men landets enheder er de amerikanske og ikke de britiske. At afgøre hvilket af de to et tal hører til, betyder som regel mere end selve omregningen.

At omregne

Da hver enhed i dag har en eksakt metrisk definition, er omregning regning og ikke skøn. De tre værdier, det er værd at huske, er, at en tomme er 2,54 centimeter, et pund omkring 0,454 kilogram og en mile omkring 1,609 kilometer. For alt andet, og for de rumfangsenheder hvor britiske og amerikanske værdier afviger, brug omregnerne i tabellerne ovenfor.

Du kan gennemse alle enheder i systemet fra enhedsordbogen, eller sammenligne dem med de metriske modstykker i SI-systemet.