Omregning fra Gill til Amerikanske flydende pints

Information om Gill (gi)

Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.

I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.

Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.

Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.

Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.

I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.

Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.

Information om Amerikansk flydende pint (pt)

USA's flydende pint er en rumfangsenhed på præcis 473,176473 milliliter. Symbolet er pt. Det er seksten amerikanske flydende unser og en ottendedel amerikansk gallon. Den er mærkbart mindre end den britiske pint på 568 milliliter, fordi den amerikanske pint rummer seksten flydende unser, hvor den britiske rummer tyve.

Den forskel på fire unser er hele historien om de to pints. Begge systemer nedstammer fra de samme middelalderlige engelske mål, men Storbritannien byggede sin væskekæde om i 1824 omkring en gallon på ti pund vand, mens USA beholdt den ældre vingallon på 231 kubiktommer. Pinten arvede forskellen, og en britisk pint er i dag omkring en femtedel større end en amerikansk.

Remsen lever videre, fordi den amerikanske pint passer ind i den. Tanken om, at en pint er et pund verden over, gælder den amerikanske pint, eftersom seksten flydende unser vand vejer 1,04 pund, og den falder i Storbritannien, hvor en pint vand vejer et og et kvart pund. Udtrykket minder nyttigt om, at remser om mål rejser dårligere end målene selv.

Fadøllet er der, hvor forskellen bliver synlig for den rejsende, og hvor amerikansk praksis er løsere end britisk. Der findes intet føderalt krav om, at et glas solgt som pint skal rumme en pint, og det udbredte sekstenunseglas rummer den mængde kun fyldt til randen, så en øl skænket med skum indeholder mindre. Flere delstater har lovgivet om spørgsmålet netop, fordi det britiske systems kontrollerede glas ikke har noget amerikansk modstykke.

Husholdningsemballagen bruger den uophørligt. Mælk, fløde, is og bløde frugter sælges i pintbeholdere, og en doneret blodenhed kaldes i daglig tale en pint, skønt den rummer omkring 470 milliliter. Kvalitetsis i pintbæger hører til landets mest genkendelige detailformater.

Dertil findes en amerikansk tør pint på 551 milliliter til frugt og grønt, og intet i ordet skiller den ud. En pint fløde og en pint blåbær er altså forskellige mængder med omkring seksten procents forskel, den slags enkelthed, der først bliver synlig, når nogen prøver at omregne en opskrift.

Én amerikansk flydende pint svarer til 473,176 milliliter, 16 amerikanske flydende unser, 0,125 amerikanske gallons eller cirka 0,833 britiske pints.