| Gill (gi) | Amerikanske gallon (gal US) |
|---|---|
| 1 Gill | 0.037529685172 gal US |
| 2 Gill | 0.0750593703441 gal US |
| 3 Gill | 0.112589055516 gal US |
| 4 Gill | 0.150118740688 gal US |
| 5 Gill | 0.18764842586 gal US |
| 10 Gill | 0.37529685172 gal US |
| 20 Gill | 0.750593703441 gal US |
| 25 Gill | 0.938242129301 gal US |
| 50 Gill | 1.8764842586 gal US |
| 100 Gill | 3.7529685172 gal US |
| Reference | Gill (gi) | Amerikanske gallon (gal US) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 0.00132086 gal US |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 0.0871768 gal US |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 0.198129 gal US |
| A bathtub | 1055.85 gi | 39.6258 gal US |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 660430 gal US |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
USA's gallon er en rumfangsenhed på præcis 231 kubiktommer eller 3,785411784 liter. Symbolet er gal US. Den rummer fire quarts, otte flydende pints og 128 amerikanske flydende unser, og den er omkring en femtedel mindre end den britiske gallon, der stadig bruges i Storbritannien og Irland.
Den er ældre end sin britiske rival. Tallet 231 kubiktommer stammer fra den engelske vingallon, der blev normeret i 1707 under dronning Anne, og som var det gængse mål i alle de amerikanske kolonier. Da Storbritannien i 1824 afskaffede sine flere gallons og erstattede dem med én enkelt britisk gallon baseret på ti pund vand, beholdt USA ganske enkelt den, de allerede havde, og de to systemer er gledet fra hinanden lige siden.
Brændstoffet gør den til den politisk mest synlige enhed i amerikansk liv. Prisen på en gallon benzin noteres dagligt, overvåges af regeringer og bruges som kortform for leveomkostningerne, og køretøjers forbrug angives i miles pr. gallon på hvert rudemærkat. Da den amerikanske gallon er mindre, ville en bil med 30 miles pr. gallon i USA blive beskrevet som 36 i Storbritannien, ved samme bil og samme brændstof.
Olieindustrien tæller i et multiplum af den. Tønden råolie er defineret som 42 amerikanske gallons, et tal fastsat på Pennsylvanias oliefelter i 1860'erne, da en tønde på 40 gallons plus to gallons tillæg for lækage blev handelens norm. Ethvert offentliggjort tal for verdens olieproduktion og oliereserver hviler på den aftale.
Husholdningsmængder følger samme mål. Mælk, maling, havevand, flaskegas og poolkemi sælges og doseres pr. gallon i USA, og én gallon ferskvand vejer 8,34 pund mod den britiske gallons ti. Den vægtforskel er en nyttig kontrol, når et tal af uklar oprindelse skal bestemmes.
Omhu med mærkningen betyder noget, hvor de to gallons mødes. En væske, der i et amerikansk dokument blot beskrives som en gallon, er 3,785 liter og i et britisk 4,546, og intet i selve ordet skiller dem ad. At skrive gal US eller angive liter fjerner en tvetydighed, der har voldt virkelige fejl inden for søfart, luftfart og kemisk dosering.
Én amerikansk gallon svarer til 3,785411784 liter, 231 kubiktommer, 128 amerikanske flydende unser eller cirka 0,833 britiske gallons.