| Reference | Gill (gi) | Centiliter (cL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 0.5 cL |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 33 cL |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 75 cL |
| A bathtub | 1055.85 gi | 15000 cL |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 250000000 cL |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Centiliteren er en rumfangsenhed på en hundrededel liter, altså ti milliliter. Symbolet er cL, og den lille form cl bruges også. Til forskel fra de fleste enheder med forstavelsen centi har den et virkeligt handelsliv, fordi den tilfældigvis er den størrelse, der passer til drikkevaremærkning, og i flere lande er det den form, der står trykt på næsten enhver flaske.
Drikkevareemballagen er dens vigtigste ansættelse. I Frankrig, Belgien, Italien og Spanien mærkes en vinflaske 75 cL, en øl 33 eller 50 cL, en sodavand 33 cL og en spiritusminiature 5 cL. De samme emballager bærer 750 ml og 330 ml i Storbritannien, Tyskland og størstedelen af den engelsksprogede verden, og derfor synes ens flasker at bære forskellige tal alt efter, hvor de blev aftappet.
Udskænkningsmålene følger den samme deling. En normal spiritusportion er 4 cL i Frankrig og 2 eller 4 cL i Tyskland og Østrig, mens Storbritannien skænker 25 eller 35 milliliter, og USA bruger flydende unser. Europæiske cocktailopskrifter skrives hele vejen i centiliter, så en klassisk proportion på seks til tre til én fremtræder som 6 cL, 3 cL og 1 cL, hvilket læses renere end millilitermodstykkerne.
Der er ingen retlig forskel mellem formerne. Den Europæiske Unions mærkningsregler godtager milliliter, centiliter og liter, så valget er et spørgsmål om national skrivevane og ikke om forskrift. Hvor centiliter bruges, holder tallet på en flaske sig mellem én og hundrede for enhver almindelig emballagestørrelse, hvilket er netop det interval, en forstavelse skal give.
Enheden er desuden let at forestille sig. Ti milliliter er to teskeer, en ordentlig slurk vand, eller det målebæger, der følger med en hostesaft. En spiseske er halvanden centiliter, en espresso omkring tre, og et vinglas skænket til standardmål tolv til femten.
Omregning mellem systemerne kræver en vis omhu, fordi centiliteren falder mellem de to gamle små mål. Den er 0,338 amerikanske flydende unser og 0,352 britiske flydende unser, så ingen af delene bliver rundt, og drikkevarerumfang, der omregnes mellem Europa og Nordamerika, ender næsten altid afrundet frem for nøjagtigt.
Én centiliter svarer til 10 milliliter, 0,01 liter, cirka 0,338 amerikanske flydende unser eller omkring 0,352 britiske flydende unser.