| Gigaliter (GL) | Quarts (qt) |
|---|---|
| 1 Gigaliter | 879876993.196 qt |
| 2 Gigaliter | 1759753986.39 qt |
| 3 Gigaliter | 2639630979.59 qt |
| 4 Gigaliter | 3519507972.79 qt |
| 5 Gigaliter | 4399384965.98 qt |
| 10 Gigaliter | 8798769931.96 qt |
| 20 Gigaliter | 17597539863.9 qt |
| 25 Gigaliter | 21996924829.9 qt |
| 50 Gigaliter | 43993849659.8 qt |
| 100 Gigaliter | 87987699319.6 qt |
| Reference | Gigaliter (GL) | Quarts (qt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-12 GL | 0.00439938 qt |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-10 GL | 0.290359 qt |
| A wine bottle | 7.5 × 10-10 GL | 0.659908 qt |
| A bathtub | 0.00000015 GL | 131.982 qt |
| An Olympic swimming pool | 0.0025 GL | 2199692 qt |
Gigaliteren er en rumfangsenhed på en milliard liter, altså en million kubikmeter. Symbolet er GL. Den er også præcis én kubikhektometer, den samme størrelse skrevet i Det Internationale Enhedssystems sammenhængende form. Det er den enhed, hvori magasiner, oplande og nationale vandplaner tælles, og det er dér, vandmålingen holder op med at beskrive en forsyning og begynder at beskrive et landskab.
Magasinvolumen er dens vigtigste brug. Australske magasinniveauer offentliggøres i gigaliter og som andel af en kapacitet angivet i samme enhed, så en bys vandsikkerhed kan læses som ét enkelt tal, der ændrer sig uge for uge. Warragambadæmningen, der forsyner størstedelen af Sydney, rummer godt to tusind gigaliter fyldt, og hele systemet nogle hundrede mere.
Også politikken skrives i den. Planen for Murray-Darling-oplandet satte sig for at genvinde vand til miljøet i gigaliter, og enhver strid om den plan har handlet om, hvor mange gigaliter der skal tages fra vandingen og gives tilbage til floderne. Afsaltningsanlæg bedømmes på samme måde: et stort anlæg fremstiller omkring halvfems gigaliter om året, en mærkbar andel af en bys behov.
Australien har en dagligdags sammenligning for den. Sydney Havns rumfang regnes for omkring fem hundrede gigaliter, og oversvømmelsesmængder, magasintab og vandføringer beskrives i havne lige så selvfølgeligt, som de andre steder beskrives i svømmebassiner. To tusind olympiske bassiner bliver én gigaliter, hvilket er den mere flytbare sammenligning for læsere andre steder.
Enhedens lighed med kubikhektometeren er værd at holde fast i. Spansk og latinamerikansk hydrologi offentliggør magasinvolumen i kubikhektometer, så et spansk tal på 500 hm³ og et australsk på 500 GL beskriver præcis den samme vandmasse, og enhver sammenligning mellem de to systemer kræver slet ingen regning.
Over gigaliteren går vandmængder over til kubikkilometeren, som rummer tusind af dem, og bruges om søer, indlandsis og globale balancer snarere end om noget, en regering kan forvalte. Nedenunder overtager megaliteren for enkelte gårde, værker og ledninger.
Én gigaliter svarer til 1 000 000 000 liter, 1 000 000 kubikmeter, 1 kubikhektometer eller cirka 264 millioner amerikanske gallons.
Quarten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 1136,5225 milliliter. Symbolet er qt. Det er to britiske pints og en fjerdedel britisk gallon, og navnet siger det: quart kommer af latinets quartus, den fjerde. Den står mellem pinten og gallonen og har i Storbritannien tabt til dem begge.
Dens tilbagegang er det tydeligste tilfælde af en enhed, der klemmes fra to sider. Pinten overlevede, fordi den er det lovlige mål for fadøl, og fordi et menneske kan holde den i hånden; gallonen overlevede i forbrugstallene. Quarten hverken drikkes eller køres, så intet holdt den fast i hverdagssproget, og britiske butikker beskriver i dag den samme mængde som en liter eller som to pints.
I USA har det samme navn det fortræffeligt. En amerikansk flydende quart er 946 milliliter, og mælk, fløde, bouillon, is, maling og motorolie sælges alle i det format. Et olieskift regnes i quarts, fem er almindeligt for en bil, og quart-kartonen hører til de mest genkendelige ting i et amerikansk køkken.
Den amerikanske overlevelse skylder literen noget. En amerikansk quart er kun fem procent mindre end en liter, så hyldeformaterne ændrede sig næppe, da canadiske og internationale varer gik over til metrisk, og den, der sammenligner en quart med en liter, sammenligner næsten det samme. Den britiske quart er tretten procent større end en liter, hvilket gjorde den samme udskiftning mindre bekvem i Storbritannien.
Tørmålet føjer endnu en forviklet ting til i USA. En tør quart er 1101 milliliter mod den flydendes 946, og den hører til en egen kæde brugt til bær, grøntsager og korn. Intet på en etiket skiller dem ad, så det samme ord beskriver to forskellige mængder alt efter, om indholdet kan hældes.
Ved omregning er den britiske quart 1,1365 liter og den amerikanske flydende quart 0,9464. Tommelfingerreglen om, at en quart er cirka en liter, er sikker i Amerika og en syvendedel forkert i Storbritannien, hvilket netop er den margen, der får en opskrift eller en kemisk fortynding til at gå galt uden at se åbenlyst forkert ud.
Én britisk quart svarer til 1136,5225 milliliter, 2 britiske pints, 0,25 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende quarts.