| Gigaliter (GL) | Kubikdecimeter (dm³) |
|---|---|
| 1 Gigaliter | 1000000000 dm³ |
| 2 Gigaliter | 2000000000 dm³ |
| 3 Gigaliter | 3000000000 dm³ |
| 4 Gigaliter | 4000000000 dm³ |
| 5 Gigaliter | 5000000000 dm³ |
| 10 Gigaliter | 10000000000 dm³ |
| 20 Gigaliter | 20000000000 dm³ |
| 25 Gigaliter | 25000000000 dm³ |
| 50 Gigaliter | 50000000000 dm³ |
| 100 Gigaliter | 100000000000 dm³ |
| Reference | Gigaliter (GL) | Kubikdecimeter (dm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 5 × 10-12 GL | 0.005 dm³ |
| A can of soft drink | 3.3 × 10-10 GL | 0.33 dm³ |
| A wine bottle | 7.5 × 10-10 GL | 0.75 dm³ |
| A bathtub | 0.00000015 GL | 150 dm³ |
| An Olympic swimming pool | 0.0025 GL | 2500000 dm³ |
Gigaliteren er en rumfangsenhed på en milliard liter, altså en million kubikmeter. Symbolet er GL. Den er også præcis én kubikhektometer, den samme størrelse skrevet i Det Internationale Enhedssystems sammenhængende form. Det er den enhed, hvori magasiner, oplande og nationale vandplaner tælles, og det er dér, vandmålingen holder op med at beskrive en forsyning og begynder at beskrive et landskab.
Magasinvolumen er dens vigtigste brug. Australske magasinniveauer offentliggøres i gigaliter og som andel af en kapacitet angivet i samme enhed, så en bys vandsikkerhed kan læses som ét enkelt tal, der ændrer sig uge for uge. Warragambadæmningen, der forsyner størstedelen af Sydney, rummer godt to tusind gigaliter fyldt, og hele systemet nogle hundrede mere.
Også politikken skrives i den. Planen for Murray-Darling-oplandet satte sig for at genvinde vand til miljøet i gigaliter, og enhver strid om den plan har handlet om, hvor mange gigaliter der skal tages fra vandingen og gives tilbage til floderne. Afsaltningsanlæg bedømmes på samme måde: et stort anlæg fremstiller omkring halvfems gigaliter om året, en mærkbar andel af en bys behov.
Australien har en dagligdags sammenligning for den. Sydney Havns rumfang regnes for omkring fem hundrede gigaliter, og oversvømmelsesmængder, magasintab og vandføringer beskrives i havne lige så selvfølgeligt, som de andre steder beskrives i svømmebassiner. To tusind olympiske bassiner bliver én gigaliter, hvilket er den mere flytbare sammenligning for læsere andre steder.
Enhedens lighed med kubikhektometeren er værd at holde fast i. Spansk og latinamerikansk hydrologi offentliggør magasinvolumen i kubikhektometer, så et spansk tal på 500 hm³ og et australsk på 500 GL beskriver præcis den samme vandmasse, og enhver sammenligning mellem de to systemer kræver slet ingen regning.
Over gigaliteren går vandmængder over til kubikkilometeren, som rummer tusind af dem, og bruges om søer, indlandsis og globale balancer snarere end om noget, en regering kan forvalte. Nedenunder overtager megaliteren for enkelte gårde, værker og ledninger.
Én gigaliter svarer til 1 000 000 000 liter, 1 000 000 kubikmeter, 1 kubikhektometer eller cirka 264 millioner amerikanske gallons.
Kubikdecimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, skrevet dm³. Den er rumfanget af en terning med ti centimeters kant, og siden 1964 har den været literens nøjagtige definition. De to er den samme størrelse, og valget mellem dem er hele metersystemets klareste eksempel på et navn, der vælges efter, hvad det gør ved en beregning.
Kemien foretrækker kubikdecimeteren af en bestemt grund. Koncentrationen skrives i mol pr. kubikdecimeter, og enhver anden størrelse i samme beregning udtrykkes i meter, kilogram og sekunder eller deres forstavelsesformer. At holde rumfanget som en længde i tredje gør, at enhederne i en ligning forkortes ved et blik, uden at nogen behøver at huske, at en liter er en tusindedel kubikmeter.
Derfor skriver britisk og Commonwealth-kemiundervisning mol dm⁻³, hvor amerikansk skriver molær. En enmolær opløsning og en opløsning på én mol pr. kubikdecimeter er identiske, men kun den sidste form gør dimensionerne synlige. Den, der uddannes med den, kan efterprøve et svar ved at se på enhederne, hvilket er den mest pålidelige vane til at fange fejl i kvantitativ kemi.
Gasrumfang følger samme aftale. Én mol ideal gas fylder 22,4 kubikdecimeter ved nul grader Celsius og én atmosfære, og omkring 24,0 kubikdecimeter ved stuetemperatur, så en reaktionsstøkiometri omregnes til et måleligt rumfang i ét skridt. Disse hører til skolekemiens mest citerede tal, og de skrives næsten altid i dm³ frem for i liter.
Andre steder vinder literen let. Ingen køber brændstof, mælk eller maling i kubikdecimeter, og ingen drikkevareetiket bærer symbolet, fordi navnet liter er kortere, ældre og forstås af alle. Kubikdecimeteren lever videre, hvor det er en formel og ikke en kunde, der læser tallet.
Forholdet til naboerne er værd at holde klart netop på grund af tredje potens. Én kubikdecimeter rummer tusind kubikcentimeter, ikke hundrede, og tusind kubikdecimeter bliver én kubikmeter. Hvert trin i længde er en faktor ti og hvert trin i rumfang en faktor tusind, og derfra kommer størstedelen af de fejl, der begås med denne enhed.
Én kubikdecimeter svarer til 1 liter, 1000 kubikcentimeter, 0,001 kubikmeter eller cirka 61,02 kubiktommer.