| Decipascal (dPa) | Megapound per kvadrattomme (Mpsi) |
|---|---|
| 1 Decipascal | 1.45037743897 × 10-11 Mpsi |
| 2 Decipascal | 2.90075487795 × 10-11 Mpsi |
| 3 Decipascal | 4.35113231692 × 10-11 Mpsi |
| 4 Decipascal | 5.80150975589 × 10-11 Mpsi |
| 5 Decipascal | 7.25188719486 × 10-11 Mpsi |
| 10 Decipascal | 1.45037743897 × 10-10 Mpsi |
| 20 Decipascal | 2.90075487795 × 10-10 Mpsi |
| 25 Decipascal | 3.62594359743 × 10-10 Mpsi |
| 50 Decipascal | 7.25188719486 × 10-10 Mpsi |
| 100 Decipascal | 0.00000000145037743897 Mpsi |
| Reference | Decipascal (dPa) | Megapound per kvadrattomme (Mpsi) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 1013250 dPa | 0.0000146959 Mpsi |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 160000 dPa | 0.0000023206 Mpsi |
| A car tyre | 2200000 dPa | 0.0000319083 Mpsi |
| A racing bicycle tyre | 6000000 dPa | 0.0000870226 Mpsi |
Decipascalen er en trykenhed på en tiendedel pascal. Symbolet er dPa. Den hører til den gruppe metriske forstavelser, der findes, fordi systemet er regelmæssigt, og ikke fordi nogen har bedt om dem: deci, centi, deka og hekto udfylder hullerne mellem tusindtrinsforstavelserne, og af de fire fandt kun hekto et varigt hjem i trykket, i vejrudsigternes hektopascal.
Den regelmæssighed er metersystemets selve mening og ingen tilfældighed i det. Hver forstavelse fra yokto til yotta gælder hver enhed, så decipascalen er fastlagt, hvad enten nogen skriver den eller ej. Det andet valg ville være et system, hvor visse sammensætninger var tilladte og andre ikke, og brugeren måtte da holde en undtagelsestabel i hovedet i stedet for en enkelt regel.
I praksis springer trykarbejdet fra pascalen til hektopascalen eller kilopascalen, og de fire mellemforstavelser bliver ubrugte. Der er til dette en grund, der rækker ud over vanen. Tusindtrinsforstavelserne — milli, kilo, mega — passer med, hvordan cifre grupperes i skrift, så en værdi i kilopascal aflæses af en værdi i pascal ved at flytte ciffergrupperingen og ikke ved at tælle decimaler. Deci og centi bryder den samstemmighed.
Decipascalen har alligevel en naturlig størrelse. En tiendedel pascal er omtrent trykket fra et enkelt tyndt ark papir, der ligger på et bord, eller forskellen i lufttryk over omkring en centimeters højde. Det er det tryk, et natsværmer udøver mod en vinduesrude, og cirka en hundrededel af trykforskellen på hver side af en lukket indvendig dør i en ventileret bygning.
Hvor sådanne tryk skal skrives ned, er skikken at bruge pascalen med decimaler: en vindmålers kalibrering noterer 0,4 pascal snarere end 4 decipascal, og et ventilationskrav 50 pascal snarere end 500 decipascal. Tallet er det samme, og pascalen holder siden i samklang med hver anden aflæsning.
Enheden er stadig fuldt gyldig, og en omregner må kunne håndtere den, for den dukker op i ældre instrumenthåndbøger, i en enkelt national standard og overalt hvor en forfatter har fundet, at et tal læses bedre med ét ciffer før kommaet end med tre efter.
Én decipascal svarer til 0,1 pascal, 100 millipascal, 0,001 hektopascal eller omkring 0,0000145 pund pr. kvadrattomme.
Megapundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på en million pund pr. kvadrattomme eller 6,895 gigapascal. Symbolet er Mpsi. Intet arbejder ved dette tryk; enheden findes alene for at angive elasticitetsmodulet, den størrelse, der beskriver, hvor stivt et materiale er, og ikke hvor stærkt.
To tal udtrykt i den kan enhver amerikansk maskiningeniør udenad. Stål har et elasticitetsmodul på 29 millioner pund pr. kvadrattomme og aluminium 10 millioner, og det forhold på omkring tre mod én styrer, hvordan de to opfører sig i enhver konstruktion. En del i stål og en i aluminium med samme form og samme styrke bøjer sig ikke ens, og forskellen er netop den faktor.
De øvrige almindelige metaller ordner sig omkring dem. Titan ligger på omkring 16,5 millioner pund pr. kvadrattomme, kobber på 17, magnesium på 6,5, og støbejern mellem 12 og 20 alt efter sort. Da modulet næppe ændres af varmebehandling eller legering inden for en metalfamilie, er de tal langt mere stabile end styrketal og kan bruges på tværs af sorter.
Det er i kompositterne, enheden udfører sit mest interessante arbejde. Almindelig kulfiber når omkring 33 millioner pund pr. kvadrattomme langs fibrene, høje modulkvaliteter 55 til 85, og glasfiber kun omkring 10, lige så meget som aluminium. Da et kompositlaminat har forskelligt modul i hver retning, arbejder den projekterende med et sæt værdier frem for én enkelt, og enheden optræder flere gange på ét og samme datablad.
Dens metriske modstykke er gigapascalen, og omregningen er 6,895 gigapascal pr. megapund og kvadrattomme. Stål ved 29 millioner pund pr. kvadrattomme er 200 gigapascal, og aluminium ved 10 millioner er 69, hvilket også er de to mest citerede stivhedstal i metrisk teknik. De to traditioner beskriver præcis de samme materialer.
At skelne modul fra styrke betyder her mere end noget andet sted. Et stål med modulet 29 millioner pund pr. kvadrattomme kan flyde ved 50 tusind, en forskel på næsten seks hundrede gange, og de to egenskaber er uafhængige: en varmebehandling kan fordoble et ståls styrke og lade dets stivhed være urørt.
Ét megapund pr. kvadrattomme svarer til 1 000 000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 gigapascal, omkring 68 950 bar eller 1000 kilopund pr. kvadrattomme.