Omregning fra Decipascal til Kilopascal

Information om Decipascal (dPa)

Decipascalen er en trykenhed på en tiendedel pascal. Symbolet er dPa. Den hører til den gruppe metriske forstavelser, der findes, fordi systemet er regelmæssigt, og ikke fordi nogen har bedt om dem: deci, centi, deka og hekto udfylder hullerne mellem tusindtrinsforstavelserne, og af de fire fandt kun hekto et varigt hjem i trykket, i vejrudsigternes hektopascal.

Den regelmæssighed er metersystemets selve mening og ingen tilfældighed i det. Hver forstavelse fra yokto til yotta gælder hver enhed, så decipascalen er fastlagt, hvad enten nogen skriver den eller ej. Det andet valg ville være et system, hvor visse sammensætninger var tilladte og andre ikke, og brugeren måtte da holde en undtagelsestabel i hovedet i stedet for en enkelt regel.

I praksis springer trykarbejdet fra pascalen til hektopascalen eller kilopascalen, og de fire mellemforstavelser bliver ubrugte. Der er til dette en grund, der rækker ud over vanen. Tusindtrinsforstavelserne — milli, kilo, mega — passer med, hvordan cifre grupperes i skrift, så en værdi i kilopascal aflæses af en værdi i pascal ved at flytte ciffergrupperingen og ikke ved at tælle decimaler. Deci og centi bryder den samstemmighed.

Decipascalen har alligevel en naturlig størrelse. En tiendedel pascal er omtrent trykket fra et enkelt tyndt ark papir, der ligger på et bord, eller forskellen i lufttryk over omkring en centimeters højde. Det er det tryk, et natsværmer udøver mod en vinduesrude, og cirka en hundrededel af trykforskellen på hver side af en lukket indvendig dør i en ventileret bygning.

Hvor sådanne tryk skal skrives ned, er skikken at bruge pascalen med decimaler: en vindmålers kalibrering noterer 0,4 pascal snarere end 4 decipascal, og et ventilationskrav 50 pascal snarere end 500 decipascal. Tallet er det samme, og pascalen holder siden i samklang med hver anden aflæsning.

Enheden er stadig fuldt gyldig, og en omregner må kunne håndtere den, for den dukker op i ældre instrumenthåndbøger, i en enkelt national standard og overalt hvor en forfatter har fundet, at et tal læses bedre med ét ciffer før kommaet end med tre efter.

Én decipascal svarer til 0,1 pascal, 100 millipascal, 0,001 hektopascal eller omkring 0,0000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Kilopascal (kPa)

Kilopascalen er en trykenhed på tusind pascal. Symbolet er kPa. Den er en hundrededel bar og ti hektopascal, og den er den sammenhængende SI-enhed, teknikken var tænkt at antage, da pascalen viste sig for lille at skrive bekvemt. Normalt lufttryk er 101,325 kilopascal.

Ved dækkene møder de fleste den. Canada, Australien, New Zealand og store dele af Asien angiver anbefalede dæktryk i kilopascal, så et mærkat i bildøren viser 220 eller 240 i stedet for 32 eller 35 pund pr. kvadrattomme. De to skalaer står side om side på næsten enhver moderne måler, og omregningen ligger nær syv kilopascal pr. pund og kvadrattomme.

Anlægsteknikken bruger den til laster på jord og bærende konstruktion. En jords bæreevne angives i kilopascal, et fast ler tillader måske 150 og et blødt langt mindre, og vindlasten på en facade beregnes i samme enhed. Da én kilopascal også er én kilonewton pr. kvadratmeter, bevæger konstruktionsberegninger sig mellem kraft og tryk uden omregningsfaktor.

Lægevidenskaben bruger den ét vigtigt sted. Arterielle blodgasser opgives i kilopascal i Storbritannien, Irland og store dele af Europa, hvor et sundt ilttryk ligger på elleve til tretten, mens USA opgiver samme måling i millimeter kviksølv som firs til hundrede. De to tal beskriver identisk blod, og den, der læser et udenlandsk prøvesvar, må vide, hvilken konvention det følger.

Vakuumarbejdet tæller nedad i den. Et grovvakuum er nogle få kilopascal absolut, en støvsuger i hjemmet trækker måske tyve kilopascal under lufttrykket, og frysetørring arbejder langt under én. At angive vakuum som et absolut tryk i kilopascal undgår tvetydigheden ved at beskrive det som et negativt overtryk.

Dens besværlighed er kun sproglig. Hundrede kilopascal er præcis én bar og læses mindre pænt, hvilket er grunden til, at baren har holdt stand i Europa trods årtiers officiel forkærlighed for pascalen. Hvor kilopascalen har vundet, som på canadiske og australske dækmærkater, har den gjort det, fordi tallet trykkes og ikke udtales.

Én kilopascal svarer til 1000 pascal, 0,01 bar, 10 hektopascal eller cirka 0,145 pund pr. kvadrattomme.