Omregning fra Decipascal til Atmosfærer

Information om Decipascal (dPa)

Decipascalen er en trykenhed på en tiendedel pascal. Symbolet er dPa. Den hører til den gruppe metriske forstavelser, der findes, fordi systemet er regelmæssigt, og ikke fordi nogen har bedt om dem: deci, centi, deka og hekto udfylder hullerne mellem tusindtrinsforstavelserne, og af de fire fandt kun hekto et varigt hjem i trykket, i vejrudsigternes hektopascal.

Den regelmæssighed er metersystemets selve mening og ingen tilfældighed i det. Hver forstavelse fra yokto til yotta gælder hver enhed, så decipascalen er fastlagt, hvad enten nogen skriver den eller ej. Det andet valg ville være et system, hvor visse sammensætninger var tilladte og andre ikke, og brugeren måtte da holde en undtagelsestabel i hovedet i stedet for en enkelt regel.

I praksis springer trykarbejdet fra pascalen til hektopascalen eller kilopascalen, og de fire mellemforstavelser bliver ubrugte. Der er til dette en grund, der rækker ud over vanen. Tusindtrinsforstavelserne — milli, kilo, mega — passer med, hvordan cifre grupperes i skrift, så en værdi i kilopascal aflæses af en værdi i pascal ved at flytte ciffergrupperingen og ikke ved at tælle decimaler. Deci og centi bryder den samstemmighed.

Decipascalen har alligevel en naturlig størrelse. En tiendedel pascal er omtrent trykket fra et enkelt tyndt ark papir, der ligger på et bord, eller forskellen i lufttryk over omkring en centimeters højde. Det er det tryk, et natsværmer udøver mod en vinduesrude, og cirka en hundrededel af trykforskellen på hver side af en lukket indvendig dør i en ventileret bygning.

Hvor sådanne tryk skal skrives ned, er skikken at bruge pascalen med decimaler: en vindmålers kalibrering noterer 0,4 pascal snarere end 4 decipascal, og et ventilationskrav 50 pascal snarere end 500 decipascal. Tallet er det samme, og pascalen holder siden i samklang med hver anden aflæsning.

Enheden er stadig fuldt gyldig, og en omregner må kunne håndtere den, for den dukker op i ældre instrumenthåndbøger, i en enkelt national standard og overalt hvor en forfatter har fundet, at et tal læses bedre med ét ciffer før kommaet end med tre efter.

Én decipascal svarer til 0,1 pascal, 100 millipascal, 0,001 hektopascal eller omkring 0,0000145 pund pr. kvadrattomme.

Information om Atmosfære (atm)

Atmosfæren er en trykenhed defineret som præcis 101 325 pascal. Symbolet er atm. Den er ingen måling af luften på et bestemt sted eller tidspunkt, men en fast referenceværdi, valgt i 1954 af Generalkonferencen for mål og vægt, så den ligger nær middeltrykket ved havoverfladen på tempererede breddegrader.

Dens nytte er, at den gør trykket til et forhold. At sige, at et kar holder gas ved seks atmosfærer, siger straks, at trykket indeni er seks gange det udenfor, og det er den kendsgerning, der afgør, om et kar sprænges, hvor meget gas det rummer, og hvor hurtigt det tømmes. Ingen anden trykenhed bærer den betydning i selve tallet.

Kemien byggede sin tidlige ramme på den. Gaslovene blev skrevet med tryk i atmosfærer, gaskonstanten havde en værdi skræddersyet til liter og atmosfærer, og normalbetingelser til at opstille termodynamiske data blev fastlagt ved én atmosfære. I 1982 ændrede Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi standardtilstanden til præcis én bar, så nutidige tabeller bruger bar og ældre atmosfærer, og den forskel på 1,3 procent betyder noget i omhyggeligt arbejde.

Dykning og trykkammermedicin regner stadig i den. Trykket under vand beskrives i absolutte atmosfærer, hvor den, der dykker på tredive meter, udsættes for omkring fire, og hyperbar iltbehandling gives ved to til tre absolutte atmosfærer i et tæt kammer. Da både gassens rumfang og kroppens optagelse af gas skalerer med det absolutte tryk, udfører enheden her et virkeligt fysiologisk arbejde og rapporterer ikke blot en aflæsning.

Atmosfæren fastlægger desuden de gamle kviksølvskalaer. Én atmosfære er pr. definition præcis 760 millimeter kviksølv, og det binder torren og millimeteren kviksølv til metersystemet; den er også 29,92 tommer kviksølv, den indstilling en amerikansk flyver sætter som standard på højdemåleren.

En beslægtet enhed, den tekniske atmosfære på én kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, ligger nær, men er ikke lig, ved 98 066,5 pascal. Dokumenter fra Japan, Korea og Østeuropa bruger den undertiden, og at tage den ene for den anden giver en fejl på omkring tre procent.

Én atmosfære svarer til 101 325 pascal, 1,01325 bar, 760 millimeter kviksølv eller cirka 14,696 pund pr. kvadrattomme.