| Deciliter (dL) | Amerikanske tørpints (pt) |
|---|---|
| 1 Deciliter | 0.181616596972 pt |
| 2 Deciliter | 0.363233193943 pt |
| 3 Deciliter | 0.544849790915 pt |
| 4 Deciliter | 0.726466387887 pt |
| 5 Deciliter | 0.908082984858 pt |
| 10 Deciliter | 1.81616596972 pt |
| 20 Deciliter | 3.63233193943 pt |
| 25 Deciliter | 4.54041492429 pt |
| 50 Deciliter | 9.08082984858 pt |
| 100 Deciliter | 18.1616596972 pt |
| Reference | Deciliter (dL) | Amerikanske tørpints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.05 dL | 0.00908083 pt |
| A can of soft drink | 3.3 dL | 0.599335 pt |
| A wine bottle | 7.5 dL | 1.36212 pt |
| A bathtub | 1500 dL | 272.425 pt |
| An Olympic swimming pool | 25000000 dL | 4540415 pt |
Deciliteren er en rumfangsenhed på en tiendedel liter, altså hundrede milliliter. Symbolet er dL, og det lille dl er almindeligt. Skønt forstavelsen deci er faldet ud af brug næsten alle andre steder, lever deciliteren videre to helt forskellige steder: i det nordiske køkken og på det kliniske laboratorium.
Den skandinaviske madlavning er bygget på den. Svenske, norske, danske og finske opskrifter angiver mel, sukker, mælk, fløde og bouillon i deciliter, og et sæt målebægre inddelt i deciliter og dele deraf hører til almindeligt køkkengrej. Hvor en engelsk opskrift siger en kop, og en italiensk vejer melet, beder en nordisk opskrift om tre deciliter, hvilket er både hurtigere og mere gentageligt end nogen af delene.
Schweiz bruger den til drikkevarer. Vin på en schweizisk restaurant bestilles i deciliter, så et glas rummer en eller to og en karaffel fem, og målet er præget i glasset. Da en deciliter ligger tæt på en beskeden vinskænk, giver enheden gæsten en nøjagtig mængde frem for en beskrivelse, hvilket er, hvad restaurationslovgivningen i flere kantoner kræver.
Den kliniske kemi er dens andet fæste, og dér afgør den, hvordan et helt land læser sine blodprøver. Glukose, kolesterol og kreatinin rapporteres i milligram pr. deciliter i USA, Japan, Frankrig, Italien og Spanien, og i millimol pr. liter i Storbritannien, Canada, Australien og Norden. En fasteblodsukker på 100 milligram pr. deciliter er 5,6 millimol pr. liter, og den samme persons svar ser derfor helt anderledes ud alt efter laboratorium.
Hæmoglobinet krydser skellet. Det rapporteres i gram pr. deciliter næsten overalt, så en normal voksenværdi på 13 til 17 gram pr. deciliter læses ens i størstedelen af verden. Deciliteren lever videre disse steder, fordi hundrede milliliter blod er en bekvem referencemængde, og fordi et skifte af en indarbejdet rapporteringsenhed risikerer, at et svar læses forkert.
Som størrelsesorden er en deciliter et lille glas vand, en halv kop kaffe, eller rumfanget af halvandet stort æg. Den svarer til 3,38 amerikanske flydende unser eller 3,52 britiske, og til lidt mindre end en halv amerikansk kop, hvilket er grunden til, at omregnede nordiske opskrifter sjældent giver runde tal.
Én deciliter svarer til 100 milliliter, 0,1 liter, cirka 3,38 amerikanske flydende unser eller omkring 3,52 britiske flydende unser.
USA's tørre pint er en rumfangsenhed på 550,610471 milliliter eller 33,6 kubiktommer. Symbolet er pt. Den hører til et eget amerikansk målesystem, der bruges til frugt, grønt og korn frem for til væsker, og den er omkring seksten procent større end den amerikanske flydende pint på 473 milliliter.
To parallelle kæder findes, fordi to slags varer engang blev målt forskelligt. Væsker nedstammer fra vingallonen på 231 kubiktommer, mens tørvarer nedstammer fra Winchester-bushelen på 2150,42 kubiktommer, et kornmål normeret i middelalderens England. At dele bushelen med fire giver en peck, med toogtredive en tør quart og med fireogtres en tør pint, og ingen af de tal har nogen forbindelse med væskekæden.
Det er hos bærrene, enheden stadig mødes. Blåbær, hindbær og jordbær sælges på amerikanske markeder i kurve på en pint eller en quart, og kurven er et tørmål. En pint blåbær er altså 551 milliliter frugt og ikke 473, og den, der sammenligner den kurv med en pint fløde, sammenligner to forskellige mængder under ét navn.
Intet på en etiket løser tvetydigheden. Begge skrives pt, begge kaldes en pint, og ordet giver intet spor om, hvilken kæde der menes. I praksis afgør indholdet det: kan det hældes, er det væskemål, kan det stables, er det tørmål. Den regel er pålidelig, men den står ingen steder skrevet, og derfor modsiger omregnede amerikanske opskrifter hinanden så ofte.
Dens tilstedeværelse er en rest af salg efter rummål. Før nøjagtige og billige vægte fandtes, blev korn, æbler, kartofler og skaldyr solgt ved at fylde et stemplet mål og stryge det af, og hele tørkæden fra bushel ned til pint tjente den handel. Næsten alt er nu erstattet af vægt, og amerikanske regler om frugt og grønt angiver stadig oftere pund.
Ved omregning er det tryggest at opgive navnet helt. En tør pint er 551 milliliter, en tør quart 1101, en peck 8,81 liter og en bushel 35,24. At skrive det metriske tal fjerner en tvetydighed, som det engelske ord bærer med sig og ikke kan lægge fra sig.
Én amerikansk tør pint svarer til 550,61 milliliter, 33,6 kubiktommer, en halv amerikansk tør quart eller cirka 1,164 amerikanske flydende pints.