| Deciliter (dL) | Gallon (gal) |
|---|---|
| 1 Deciliter | 0.0219969248299 gal |
| 2 Deciliter | 0.0439938496598 gal |
| 3 Deciliter | 0.0659907744897 gal |
| 4 Deciliter | 0.0879876993196 gal |
| 5 Deciliter | 0.10998462415 gal |
| 10 Deciliter | 0.219969248299 gal |
| 20 Deciliter | 0.439938496598 gal |
| 25 Deciliter | 0.549923120748 gal |
| 50 Deciliter | 1.0998462415 gal |
| 100 Deciliter | 2.19969248299 gal |
| Reference | Deciliter (dL) | Gallon (gal) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.05 dL | 0.00109985 gal |
| A can of soft drink | 3.3 dL | 0.0725899 gal |
| A wine bottle | 7.5 dL | 0.164977 gal |
| A bathtub | 1500 dL | 32.9954 gal |
| An Olympic swimming pool | 25000000 dL | 549923 gal |
Deciliteren er en rumfangsenhed på en tiendedel liter, altså hundrede milliliter. Symbolet er dL, og det lille dl er almindeligt. Skønt forstavelsen deci er faldet ud af brug næsten alle andre steder, lever deciliteren videre to helt forskellige steder: i det nordiske køkken og på det kliniske laboratorium.
Den skandinaviske madlavning er bygget på den. Svenske, norske, danske og finske opskrifter angiver mel, sukker, mælk, fløde og bouillon i deciliter, og et sæt målebægre inddelt i deciliter og dele deraf hører til almindeligt køkkengrej. Hvor en engelsk opskrift siger en kop, og en italiensk vejer melet, beder en nordisk opskrift om tre deciliter, hvilket er både hurtigere og mere gentageligt end nogen af delene.
Schweiz bruger den til drikkevarer. Vin på en schweizisk restaurant bestilles i deciliter, så et glas rummer en eller to og en karaffel fem, og målet er præget i glasset. Da en deciliter ligger tæt på en beskeden vinskænk, giver enheden gæsten en nøjagtig mængde frem for en beskrivelse, hvilket er, hvad restaurationslovgivningen i flere kantoner kræver.
Den kliniske kemi er dens andet fæste, og dér afgør den, hvordan et helt land læser sine blodprøver. Glukose, kolesterol og kreatinin rapporteres i milligram pr. deciliter i USA, Japan, Frankrig, Italien og Spanien, og i millimol pr. liter i Storbritannien, Canada, Australien og Norden. En fasteblodsukker på 100 milligram pr. deciliter er 5,6 millimol pr. liter, og den samme persons svar ser derfor helt anderledes ud alt efter laboratorium.
Hæmoglobinet krydser skellet. Det rapporteres i gram pr. deciliter næsten overalt, så en normal voksenværdi på 13 til 17 gram pr. deciliter læses ens i størstedelen af verden. Deciliteren lever videre disse steder, fordi hundrede milliliter blod er en bekvem referencemængde, og fordi et skifte af en indarbejdet rapporteringsenhed risikerer, at et svar læses forkert.
Som størrelsesorden er en deciliter et lille glas vand, en halv kop kaffe, eller rumfanget af halvandet stort æg. Den svarer til 3,38 amerikanske flydende unser eller 3,52 britiske, og til lidt mindre end en halv amerikansk kop, hvilket er grunden til, at omregnede nordiske opskrifter sjældent giver runde tal.
Én deciliter svarer til 100 milliliter, 0,1 liter, cirka 3,38 amerikanske flydende unser eller omkring 3,52 britiske flydende unser.
Gallonen i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 4,54609 liter. Symbolet er gal. Den rummer fire quarts, otte pints og 160 britiske flydende unser, og den er omkring en femtedel større end USA's gallon, en forskel, der volder mere forvirring end nogen anden uoverensstemmelse mellem de to systemer.
Dens oprindelige definition var elegant. Mål- og vægtloven fra 1824 fastsatte den britiske gallon som det rumfang, ti pund destilleret vand optager ved toogtres grader Fahrenheit under et lufttryk på tredive tommer kviksølv. Det bandt væskemålet direkte til avoirdupois-pundet, så en gallon vand vejede ti pund og en pint et og et kvart pund. I 1985 blev definitionen erstattet af det nøjagtige metriske tal, men det gamle forhold holder stadig inden for en brøkdel af en procent.
Brændstofforbruget holder den i daglig brug. Britiske og irske bilister beskriver forbruget i miles pr. gallon, selv om brændstof er blevet solgt i liter siden 1990'erne, og tallet er et britisk. Den samme bil noterer omkring tyve procent højere i britiske miles pr. gallon end i amerikanske, alene fordi gallonen er større, og derfor er effektivitetssammenligninger over Atlanten meningsløse, medmindre gallonen angives.
Den lovlige brug i Storbritannien er i dag snæver, men virkelig. Fadøl og cider skal sælges i pints, halve pints eller tredjedele pints, og mælk i returglas må sælges i pints, hvilket holder hele den britiske kæde i live ved at holde dens mindste arbejdende led i live. Flere caribiske områder sælger stadig motorbrændstof pr. britisk gallon.
Forskellen fra den amerikanske gallon fortjener at blive sagt lige ud. Én britisk gallon er 4,546 liter og én amerikansk 3,785, så én britisk gallon er 1,2 amerikanske gallons. Opskrifter, forbrugstal, tankrumfang og kemiske fortyndinger går alle i stykker, hvis man antager den forkerte, og fejlen er stor nok til at betyde noget og lille nok til at se troværdig ud.
Nedenunder løber kæden quart, pint, gill og flydende unse, hver en fjerdedel eller en femtedel af den ovenover frem for et decimalt trin. Den opbygning var tænkt til at dele et kar ved gentagen halvering, hvilket er en praktisk fordel ved skænkning og en alvorlig plage ved beregning.
Én britisk gallon svarer til 4,54609 liter, 8 britiske pints, 160 britiske flydende unser eller cirka 1,201 amerikanske gallons.