| Dekaliter (daL) | Fluid ounces (fl oz) |
|---|---|
| 1 Dekaliter | 351.950797279 fl oz |
| 2 Dekaliter | 703.901594557 fl oz |
| 3 Dekaliter | 1055.85239184 fl oz |
| 4 Dekaliter | 1407.80318911 fl oz |
| 5 Dekaliter | 1759.75398639 fl oz |
| 10 Dekaliter | 3519.50797279 fl oz |
| 20 Dekaliter | 7039.01594557 fl oz |
| 25 Dekaliter | 8798.76993196 fl oz |
| 50 Dekaliter | 17597.5398639 fl oz |
| 100 Dekaliter | 35195.0797279 fl oz |
| Reference | Dekaliter (daL) | Fluid ounces (fl oz) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0005 daL | 0.175975 fl oz |
| A can of soft drink | 0.033 daL | 11.6144 fl oz |
| A wine bottle | 0.075 daL | 26.3963 fl oz |
| A bathtub | 15 daL | 5279.26 fl oz |
| An Olympic swimming pool | 250000 daL | 87987699 fl oz |
Dekaliteren er en rumfangsenhed på ti liter. Symbolet er daL. Den står mellem husholdningens liter og handelens hektoliter, og selv om den engang havde en fast plads på europæiske markeder, hører den i dag til de mindst skrevne metriske rumfangsenheder.
Dens historiske rolle var som et legemligt mål snarere end et tal. Franske markeder i 1800-tallet solgte korn, kartofler, kastanjer og tørrede bønner fra stemplede cylindriske kar, der rummede én dekaliter, en halv eller en dobbelt, og en handlendes sæt blev efterset og attesteret som et sæt lodder. At sælge tørvarer efter rumfang gik hurtigere end at veje dem og krævede ingen vægt, så de kar gjorde virkelig gavn.
Vejningen fortrængte den. Så snart nøjagtige og billige vægte blev almindelige, gik tørvarer over til masse, som er mere retfærdig for køberen, fordi den ikke afhænger af, hvor tæt et parti tilfældigvis sætter sig. Dekaliteren mistede sit formål sammen med skikken, og karrene lever videre på museer og i ordforrådet på nogle gamle markeder, ikke i handelen.
Selve størrelsen er stadig fuldkommen almindelig. Ti liter er en stor husholdningsspand, en halv dunk, tanken på en scooter, eller drikkevand til én person i fjorten dage. Det er omtrent rumfanget af et terningformet kar med toogtyve centimeters kant, og det vejer ti kilogram fyldt med vand.
Det, der dræbte enheden som skriftlig form, var det samme pres, der drev deka bort alle andre steder. Metrisk praksis går i trin på tusind, så liter rækker op til omkring tusind, og hektoliter overtager for handelsmængder. Ti liter skrives 10 L, hvilket er kortere end 1 daL, ikke kræver nogen forklaring og sorteres rigtigt ved siden af 5 L og 200 L i samme tabel.
Når enheden alligevel dukker op, som regel i en gammel optegnelse eller et oversat dokument, er omregningen ét enkelt skridt. Gang med ti for liter, divider med ti for hektoliter, og det tal, der bliver tilbage, passer til nutidens brug uden det mindste tab af nøjagtighed.
Én dekaliter svarer til 10 liter, 0,1 hektoliter, cirka 2,64 amerikanske gallons eller omkring 2,2 britiske gallons.
Det flydende unse i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 28,4130625 milliliter. Symbolet er fl oz. Tyve af dem bliver én britisk pint og 160 én britisk gallon. Det er den mindste enhed i den britiske væskekæde i almindelig brug, og navnet nedskriver præcis, hvad den blev bygget til.
Navnet er bogstaveligt. Mål- og vægtloven fra 1824 bestemte det flydende unse som det rumfang, ét avoirdupois-unse vand optager, så ét flydende unse vand vejer ét unse. Den moderne definition er metrisk, og overensstemmelsen er ikke længere nøjagtig, men den er tæt: ét flydende unse vand vejer 28,4 gram mod unsets 28,35, en forskel på to dele på tusind.
USA's flydende unse er en anden størrelse, og forholdet mellem de to udgør det mest forvirrende enhedspar i noget af systemerne. Ét amerikansk flydende unse er 29,5735 milliliter og altså fire procent større end det britiske. Alligevel rummer en amerikansk pint kun seksten af dem, hvor den britiske rummer tyve, så den amerikanske pint ender sytten procent mindre. Den mindre enhed hører til det større system og den større til det mindre.
Den ombytning har praktiske følger. En opskrift, der beder om otte flydende unser mælk, betyder 237 milliliter i Amerika og 227 i Storbritannien, hvilket kan gå an, men en, der beder om en pint, betyder 473 eller 568, hvilket ikke kan gå an. Kosmetik, lægemidler og drikkevarer bærer alle begge tal på emballage, der sælges internationalt, netop af denne grund.
Britisk mærkning fører i dag med milliliter. Toiletartikler, spiritus og sodavand angives i metriske enheder, med flydende unser trykt ved siden af til markeder, der forventer dem, og apoteket opgav for længst det flydende unse og den flydende dram til fordel for milliliteren. Det, der lever videre, hører til køkkenet og samtalen, ikke til loven.
Hvor en gammel britisk opskrift bruger det, er omregningen let, så længe systemet kendes: gang med 28,4 for milliliter, og husk, at pinten ovenover rummer tyve og ikke seksten. At ramme pinten rigtigt vejer tungere end at ramme unset rigtigt, fordi fejlen vokser med mængden.
Ét britisk flydende unse svarer til 28,4130625 milliliter, 1/20 britisk pint eller cirka 0,961 amerikanske flydende unser.