| Dekaliter (daL) | Teraliter (TL) |
|---|---|
| 1 Dekaliter | 1 × 10-11 TL |
| 2 Dekaliter | 2 × 10-11 TL |
| 3 Dekaliter | 3 × 10-11 TL |
| 4 Dekaliter | 4 × 10-11 TL |
| 5 Dekaliter | 5 × 10-11 TL |
| 10 Dekaliter | 1 × 10-10 TL |
| 20 Dekaliter | 2 × 10-10 TL |
| 25 Dekaliter | 2.5 × 10-10 TL |
| 50 Dekaliter | 5 × 10-10 TL |
| 100 Dekaliter | 0.000000001 TL |
| Reference | Dekaliter (daL) | Teraliter (TL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0005 daL | 5 × 10-15 TL |
| A can of soft drink | 0.033 daL | 3.3 × 10-13 TL |
| A wine bottle | 0.075 daL | 7.5 × 10-13 TL |
| A bathtub | 15 daL | 1.5 × 10-10 TL |
| An Olympic swimming pool | 250000 daL | 0.0000025 TL |
Dekaliteren er en rumfangsenhed på ti liter. Symbolet er daL. Den står mellem husholdningens liter og handelens hektoliter, og selv om den engang havde en fast plads på europæiske markeder, hører den i dag til de mindst skrevne metriske rumfangsenheder.
Dens historiske rolle var som et legemligt mål snarere end et tal. Franske markeder i 1800-tallet solgte korn, kartofler, kastanjer og tørrede bønner fra stemplede cylindriske kar, der rummede én dekaliter, en halv eller en dobbelt, og en handlendes sæt blev efterset og attesteret som et sæt lodder. At sælge tørvarer efter rumfang gik hurtigere end at veje dem og krævede ingen vægt, så de kar gjorde virkelig gavn.
Vejningen fortrængte den. Så snart nøjagtige og billige vægte blev almindelige, gik tørvarer over til masse, som er mere retfærdig for køberen, fordi den ikke afhænger af, hvor tæt et parti tilfældigvis sætter sig. Dekaliteren mistede sit formål sammen med skikken, og karrene lever videre på museer og i ordforrådet på nogle gamle markeder, ikke i handelen.
Selve størrelsen er stadig fuldkommen almindelig. Ti liter er en stor husholdningsspand, en halv dunk, tanken på en scooter, eller drikkevand til én person i fjorten dage. Det er omtrent rumfanget af et terningformet kar med toogtyve centimeters kant, og det vejer ti kilogram fyldt med vand.
Det, der dræbte enheden som skriftlig form, var det samme pres, der drev deka bort alle andre steder. Metrisk praksis går i trin på tusind, så liter rækker op til omkring tusind, og hektoliter overtager for handelsmængder. Ti liter skrives 10 L, hvilket er kortere end 1 daL, ikke kræver nogen forklaring og sorteres rigtigt ved siden af 5 L og 200 L i samme tabel.
Når enheden alligevel dukker op, som regel i en gammel optegnelse eller et oversat dokument, er omregningen ét enkelt skridt. Gang med ti for liter, divider med ti for hektoliter, og det tal, der bliver tilbage, passer til nutidens brug uden det mindste tab af nøjagtighed.
Én dekaliter svarer til 10 liter, 0,1 hektoliter, cirka 2,64 amerikanske gallons eller omkring 2,2 britiske gallons.
Teraliteren er en rumfangsenhed på tusind gigaliter, altså 1 000 000 000 000 liter. Symbolet er TL. Den er præcis én kubikkilometer, og sådan skrives størrelsen næsten altid, for på denne skala er det, der måles, ikke længere en beholder, men et stykke af planeten.
Søerne er den oplagte anvendelse. Bajkalsøen rummer omkring 23 600 kubikkilometer ferskvand, mere end nogen anden sø på jorden, og Lake Superior omkring 12 100. Alene de to tal udgør en femtedel af verdens ufrosne overfladeferskvand, og det er til den slags udsagn, enheden findes.
Floder beskrives efter det rumfang, de flytter, og ikke efter det, de rummer. Amazonfloden udleder omkring 6600 kubikkilometer om året i Atlanterhavet, mere end de næstfølgende floder tilsammen, og menneskets samlede indvinding af ferskvand fra alle kilder ligger på cirka 4000 kubikkilometer om året. At stille de to tal ved siden af hinanden i samme enhed er en af de klareste måder at udtrykke vandforbrugets omfang på.
Også is måles her, og tallene er større endnu. Grønlands indlandsis indeholder næsten 2,9 millioner kubikkilometer, og i de seneste årtier har den mistet nogle hundrede om året, et tal, der omregnes direkte til millimeter havniveau, fordi havets areal er kendt. Den antarktiske indlandsis er endnu en størrelsesorden større.
Havet selv sætter loftet. Alt havvand på jorden beløber sig til omkring 1,335 milliarder kubikkilometer, så én teraliter er cirka en milliarddel af det. Under havet er de største forvaltede vandmasser byggede magasiner, og selv de største rummer kun nogle titals kubikkilometer.
I praksis er navnet teraliter sjældent, og kubikkilometeren er det normale. Hydrologi, glaciologi og klimavidenskab bruger alle km³, og et tal angivet i teraliter kommer snarere fra et vandselskab, der forlænger sin egen gigaliterskala opad, end fra en videnskabelig kilde. De to er identiske, så der kræves ingen omregning, blot genkendelse.
Én teraliter svarer til 1 000 000 000 000 liter, 1 000 000 000 kubikmeter, 1 kubikkilometer eller 1000 gigaliter.