Omregning fra Dekajoule til Watttimer

Information om Dekajoule (daJ)

Dekajoulen er en energienhed, der svarer til ti joule. Symbolet er daJ. Den er den mindst skrevne af joulens multipla, ikke fordi størrelsen skulle være ukendt, men fordi deka er den mindst brugte forstavelse i hele metersystemet, og at forstå det er mere nyttigt end at lære enheden udenad.

Størrelsen hører til de mest anskuelige i fysikken. At løfte en kilogrampose sukker en meter koster 9,81 joule, altså næsten præcis én dekajoule. Et hjerte yder omkring én joule pr. slag, altså ti slag. En kugle fra et luftgevær, der i Storbritannien må ejes uden tilladelse, bærer op til 16 joule, godt 1,6 dekajoule. Det er størrelser, kroppen forstår direkte som anstrengelse.

Deka lever videre i hverdagen kun få steder, og næsten alle handler om masse. I Østrig, Polen, Ungarn og de tjekkiske lande sælger delikatessediske stadig i dekagram, så kunden beder om tyve deka skinke i stedet for to hundrede gram. Dekanewton bruges til at klassificere reb og wirer og i Frankrig til trækkapaciteter, fordi den tilfældigvis ligger tæt på vægten af et kilogram.

Ellers tabte forstavelsen ganske enkelt. Teknikken blev standardiseret i trin på tusind, hvilket placerer kilo lige over grundenheden og ikke efterlader deka nogen opgave, som et tocifret tal ikke allerede løser bedre. At skrive 40 joule er kortere end 4 dekajoule, og det sorteres rigtigt i en tabel ved siden af 400 joule og 4 kilojoule uden hovedregning.

Selve skalaen er værd at kende også under et andet navn, for det er skalaen for enkelte menneskelige handlinger. At kaste en bold, lukke en tung dør, løfte en fuld kedel op på pladen, spænde en bue: hver af dem koster nogle titals joule. Slagprøver på emballage og beskyttelsesudstyr angives også her, ligesom de energigrænser, der skrives ind i reglerne om luftvåben og industrielle sømpistoler.

Når en dekajoule dukker op i et dokument, kræver omregningen ét skridt hver vej. Gang med ti for joule, divider med hundrede for kilojoule. Begge former er nøjagtige, og joule-formen er den, der passer med alle andre tal i en nutidig specifikation.

Én dekajoule svarer til 10 joule, cirka 2,39 kalorier eller omkring 0,00278 watttimer.

Information om Watttime (Wh)

Watt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én watts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3600 joule. Symbolet er Wh. Den er kilowatt-timens småmønt og bruges overalt, hvor energimængderne er for beskedne til at angives i tusinder.

Batterier er dens vigtigste område. Kapaciteten i en bærbar computer, en telefon, et elværktøj eller en bærbar højttaler angives i watt-timer, og det er det tal, der betyder noget, når apparater sammenlignes, fordi det forener de to tal, der plejer at stå trykt på en celle. Et batteri mærket 3000 milliampere-timer ved 3,7 volt lagrer omkring 11 watt-timer, og ampere-time-tallet alene betyder intet uden spændingen.

Luftfartens regler har gjort enheden uventet almindeligt kendt. Litiumbatterier over 100 watt-timer må ikke medbringes i kabinebagage uden flyselskabets godkendelse, og over 160 watt-timer er de helt forbudt på passagerfly. Derfor bærer bærbare computeres og kameraers batterier tallet trykt på sig, og derfor konstrueres powerbanks, så de lander lige under grænsen.

Også energiproduktion i lille målestok bruger den. Et solpanel på en havelampe, en sensor, der høster energi fra omgivelserne, eller en cykeldynamo giver watt-timer pr. døgn i stedet for kilowatt-timer, og lavenergielektronik beregnet til at køre i årevis på ét enkelt batteri budgetteres i milliwatt-timer.

Enheden deler den kritik, der rettes mod kilowatt-timen: den forener en kohærent SI-enhed for effekt med en tidsenhed uden for SI. Strengt efter SI lyder det korrekte udtryk 3600 joule eller 3,6 kilojoule, og videnskabelig skrivning bruger joule. Alle andre steder vinder den praktiske forbindelse til apparatets mærkeeffekt.

Energilagringsanlæg, fra et hjemmebatteri til et netanlæg, vokser opad gennem kilowatt-timer og megawatt-timer fra samme udgangspunkt, så hele familien deler én og samme aritmetik.

En almindelig forveksling er værd at rede ud her. Battericeller mærkes oftest i amperetimer eller milliamperetimer, som måler ladning og ikke energi, og to celler med samme amperetimetal lagrer ganske forskellige mængder, hvis deres spændinger afviger. Amperetimer gange mærkespændingen giver watt-timer: en telefoncelle på 3000 milliamperetimer ved 3,85 volt rummer omkring 11,6 watt-timer. Derfor er sammenligninger af kapacitet mellem apparater kun meningsfulde i watt-timer, derfor sætter flyselskaber deres grænser i watt-timer, og derfor kan et reservebatteri, der markedsføres i milliamperetimer, give mindre end sit tal, når dets egne omdannelsestab regnes med.

Én watt-time svarer til 3600 joule, 0,001 kilowatt-timer eller cirka 0,86 kilokalorier.