Omregning fra Dekajoule til Kalorier

Information om Dekajoule (daJ)

Dekajoulen er en energienhed, der svarer til ti joule. Symbolet er daJ. Den er den mindst skrevne af joulens multipla, ikke fordi størrelsen skulle være ukendt, men fordi deka er den mindst brugte forstavelse i hele metersystemet, og at forstå det er mere nyttigt end at lære enheden udenad.

Størrelsen hører til de mest anskuelige i fysikken. At løfte en kilogrampose sukker en meter koster 9,81 joule, altså næsten præcis én dekajoule. Et hjerte yder omkring én joule pr. slag, altså ti slag. En kugle fra et luftgevær, der i Storbritannien må ejes uden tilladelse, bærer op til 16 joule, godt 1,6 dekajoule. Det er størrelser, kroppen forstår direkte som anstrengelse.

Deka lever videre i hverdagen kun få steder, og næsten alle handler om masse. I Østrig, Polen, Ungarn og de tjekkiske lande sælger delikatessediske stadig i dekagram, så kunden beder om tyve deka skinke i stedet for to hundrede gram. Dekanewton bruges til at klassificere reb og wirer og i Frankrig til trækkapaciteter, fordi den tilfældigvis ligger tæt på vægten af et kilogram.

Ellers tabte forstavelsen ganske enkelt. Teknikken blev standardiseret i trin på tusind, hvilket placerer kilo lige over grundenheden og ikke efterlader deka nogen opgave, som et tocifret tal ikke allerede løser bedre. At skrive 40 joule er kortere end 4 dekajoule, og det sorteres rigtigt i en tabel ved siden af 400 joule og 4 kilojoule uden hovedregning.

Selve skalaen er værd at kende også under et andet navn, for det er skalaen for enkelte menneskelige handlinger. At kaste en bold, lukke en tung dør, løfte en fuld kedel op på pladen, spænde en bue: hver af dem koster nogle titals joule. Slagprøver på emballage og beskyttelsesudstyr angives også her, ligesom de energigrænser, der skrives ind i reglerne om luftvåben og industrielle sømpistoler.

Når en dekajoule dukker op i et dokument, kræver omregningen ét skridt hver vej. Gang med ti for joule, divider med hundrede for kilojoule. Begge former er nøjagtige, og joule-formen er den, der passer med alle andre tal i en nutidig specifikation.

Én dekajoule svarer til 10 joule, cirka 2,39 kalorier eller omkring 0,00278 watttimer.

Information om Kalorie (cal)

Kalorien er en energienhed, der svarer til 4,184 joule. Symbolet er cal. Den blev oprindelig defineret som den varme, der skal til for at hæve temperaturen af ét gram vand med én grad celsius, og den er ikke en SI-enhed, selv om den lever videre næsten overalt, hvor mad og varme drøftes.

Den oprindelige definition var besværlig, fordi svaret afhænger af starttemperaturen. Vand kræver lidt mere varme for at gå fra 14,5 til 15,5 grader end fra 19,5 til 20,5, og derfor fandtes flere konkurrerende kalorier: femtengraderskalorien, middelkalorien og kalorien fra de internationale damptabeller, blandt andre. Den termokemiske kalorie, der nu bruges, defineres ganske enkelt som nøjagtigt 4,184 joule, hvilket helt kapper båndet til vand og gør ende på tvetydigheden.

Den større forvirring handler om størrelsesordenen. Den kalorie, der står trykt på fødevareemballage i USA, er slet ikke denne enhed, men kilokalorien, tusind gange større, undertiden skelnet ved et stort C. En kiks, der angives at indeholde tres kalorier, indeholder i virkeligheden tres tusind af den enhed, der beskrives her. Skikken sidder dybt og ændrer sig næppe, så ernæringstal og fysiske tal må læses i forskellige registre.

Kemien beholdt kalorien længe efter, at fysikken var gået videre. Reaktionsentalpier, bindingsenergier og dannelsesvarmer blev opstillet i kilokalorier pr. mol i størstedelen af det tyvende århundrede, og ældre litteratur samt visse nutidige amerikanske lærebøger gør det stadig. Det tilsvarende SI-tal i kilojoule pr. mol er større med faktoren 4,184, og at læse forkert på, hvilket der menes, giver fejl, der ser rimelige ud.

Ernæringslæren bruger den, fordi menneskets energibalance tilfældigvis ligger på en bekvem skala i kilokalorier, med et dagligt behov omkring to tusind. I joule bliver samme tal cirka otte og en halv million, hvilket er rigtigt, men sværere at håndtere i hovedet.

Luftkonditionering og køling angives i nogle lande stadig i kilokalorier pr. time, og brændslers brændværdier står i kalorier pr. gram i ældre tekniske tabeller.

Én kalorie svarer til nøjagtigt 4,184 joule, 0,001 kilokalorier eller cirka 0,00116 watttimer.