Omregning fra Kalorier til Kilowatttimer

Information om Kalorie (cal)

Kalorien er en energienhed, der svarer til 4,184 joule. Symbolet er cal. Den blev oprindelig defineret som den varme, der skal til for at hæve temperaturen af ét gram vand med én grad celsius, og den er ikke en SI-enhed, selv om den lever videre næsten overalt, hvor mad og varme drøftes.

Den oprindelige definition var besværlig, fordi svaret afhænger af starttemperaturen. Vand kræver lidt mere varme for at gå fra 14,5 til 15,5 grader end fra 19,5 til 20,5, og derfor fandtes flere konkurrerende kalorier: femtengraderskalorien, middelkalorien og kalorien fra de internationale damptabeller, blandt andre. Den termokemiske kalorie, der nu bruges, defineres ganske enkelt som nøjagtigt 4,184 joule, hvilket helt kapper båndet til vand og gør ende på tvetydigheden.

Den større forvirring handler om størrelsesordenen. Den kalorie, der står trykt på fødevareemballage i USA, er slet ikke denne enhed, men kilokalorien, tusind gange større, undertiden skelnet ved et stort C. En kiks, der angives at indeholde tres kalorier, indeholder i virkeligheden tres tusind af den enhed, der beskrives her. Skikken sidder dybt og ændrer sig næppe, så ernæringstal og fysiske tal må læses i forskellige registre.

Kemien beholdt kalorien længe efter, at fysikken var gået videre. Reaktionsentalpier, bindingsenergier og dannelsesvarmer blev opstillet i kilokalorier pr. mol i størstedelen af det tyvende århundrede, og ældre litteratur samt visse nutidige amerikanske lærebøger gør det stadig. Det tilsvarende SI-tal i kilojoule pr. mol er større med faktoren 4,184, og at læse forkert på, hvilket der menes, giver fejl, der ser rimelige ud.

Ernæringslæren bruger den, fordi menneskets energibalance tilfældigvis ligger på en bekvem skala i kilokalorier, med et dagligt behov omkring to tusind. I joule bliver samme tal cirka otte og en halv million, hvilket er rigtigt, men sværere at håndtere i hovedet.

Luftkonditionering og køling angives i nogle lande stadig i kilokalorier pr. time, og brændslers brændværdier står i kalorier pr. gram i ældre tekniske tabeller.

Én kalorie svarer til nøjagtigt 4,184 joule, 0,001 kilokalorier eller cirka 0,00116 watttimer.

Information om Kilowatttime (kWh)

Kilowatt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én kilowatts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3,6 millioner joule. Symbolet er kWh. Det er den enhed, praktisk talt al elektricitet i verden købes og sælges i.

Formen forklarer nytten. Effekt gange tid giver energi, så et apparat mærket i watt og en tid i timer giver et tal, der kan læses direkte på en regning. Et varmeapparat på to kilowatt, der kører i tre timer, bruger seks kilowatt-timer, og mellem apparatets mærkeplade og tallet på måleren kræves ingen omregning.

Husstandenes forbrug ligger på en forståelig skala. En typisk europæisk husstand bruger mellem 2000 og 5000 kilowatt-timer om året, en amerikansk nærmere 10 000. At koge en elkedel én gang koster omkring 0,1, en vaskemaskine cirka 0,7, og et moderne køleskab omkring 200 om året. De tal gør enheden til et virksomt redskab til at ræsonnere om, hvor energien i et hjem faktisk bliver af.

Elbilerne gav den et nyt publikum. Batterikapacitet angives i kilowatt-timer, typisk mellem 40 og 100 for en personbil, og effektiviteten udtrykkes i kilowatt-timer pr. hundrede kilometer, elektricitetens modstykke til liter pr. hundrede kilometer. Ladeeffekten i kilowatt afgør derefter, hvor lang tid det tager at levere en given mængde energi.

Enheden hører ikke til SI og bebrejdes undertiden at føje en enhed med præfiks til en tidsenhed uden for SI. Megajoulen er det formelt korrekte alternativ, og nogle lande afregner faktisk gas i megajoule eller gigajoule, men kilowatt-timens direkte forbindelse til apparaternes mærkeeffekt har holdt den dominerende for el overalt.

Større multipla driver elindustrien. Megawatt-timen er engroshandelens enhed, gigawatt-timen beskriver et kraftværks produktion over et døgn, og terawatt-timen bruges til et lands årsforbrug.

Taksterne har gjort enheden til et signal lige så vel som et mål. Tidsstyret prissætning tager forskellige beløb pr. kilowatt-time efter tidspunktet på døgnet, engrosmarkeder gøres op i halvtimesblokke, og i perioder med megen vind og lav efterspørgsel er prisen gået under nul, så producenter betaler for at blive ved med at levere. Husstande med batteri eller elbil svarer ved at flytte forbruget til de billige timer, hvilket jævner belastningen på nettet. Kilowatt-timen er også den enhed, hvori elektricitetens kulstofintensitet angives, i gram kuldioxid pr. kilowatt-time, hvilket lader et lands produktionssammensætning bedømmes på ét eneste tal.

Én kilowatt-time svarer til 3,6 millioner joule, 3600 kilojoule eller cirka 860 kilokalorier.