| Centiar (ca) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|
| 1 Centiar | 0.000001 km² |
| 2 Centiar | 0.000002 km² |
| 3 Centiar | 0.000003 km² |
| 4 Centiar | 0.000004 km² |
| 5 Centiar | 0.000005 km² |
| 10 Centiar | 0.00001 km² |
| 20 Centiar | 0.00002 km² |
| 25 Centiar | 0.000025 km² |
| 50 Centiar | 0.00005 km² |
| 100 Centiar | 0.0001 km² |
| Reference | Centiar (ca) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.06237 ca | 0.00000006237 km² |
| A tennis court | 260.8 ca | 0.0002608 km² |
| A football pitch | 7140 ca | 0.00714 km² |
| One hectare | 10000 ca | 0.01 km² |
| Central Park, New York | 3410000 ca | 3.41 km² |
Centiaren er en arealenhed på en hundrededel ar, hvilket gør den til præcis én kvadratmeter. Symbolet er ca. Det er den eneste enhed i almindelig brug, der nøjagtigt fordobler en anden under et andet navn, og grunden til, at den findes, hører til bogføringen og ikke til målingen.
Da den franske meterlov i 1795 gjorde aren til jordens decimale enhed, byggede den en fuldstændig stige omkring den: hektaren ovenover og centiaren nedenunder. Matrikelvæsenet antog derpå en form med tre kolonner og førte hver parcel som så mange hektar, så mange ar og så mange centiar. Den sidste kolonne skulle have et navn, og kvadratmeteren passede ikke ind i mønstret, skønt den er lige så stor.
Den form gælder stadig. Franske, belgiske, luxembourgske og nederlandske registre skriver parcellernes areal som tre tal i rækkefølge, så 1 ha 25 a 30 ca betyder 12 530 kvadratmeter. De to sidste tal overstiger aldrig 99, hvilket gør skrivemåden selvkontrollerende: en værdi som 1 ha 130 a er fejlformet og røber en afskrivningsfejl, før nogen behøver at regne.
At læse den er et spørgsmål om pladsværdi. Hver hektar er 10 000 kvadratmeter, hver ar 100 og hver centiar én, så de tre kolonner staver ganske enkelt et tal med grundtallet hundrede. Notarens angivelse 0 ha 04 a 62 ca er 462 kvadratmeter, og en landinspektørs kort over samme parcel ville trykke 462 m² uden yderligere bemærkning.
Uden for matriklen har centiaren intet liv. Ingen angiver et gulv, en væg eller en grund i centiar, når kvadratmeteren siger det samme med et symbol, alle kender, og ingen gren af videnskab eller teknik har nogensinde taget den til sig. Det er en enhed, der findes for at udfylde en kolonne.
Den eneste fare er symbolet. I mange dokumenter forkorter ca det latinske circa, altså omtrent, så et tal skrevet ca 400 kan betyde 400 centiar eller omkring 400 af noget helt andet. I matrikeldokumenter afgør kolonnens plads sagen; i løbende tekst fjerner en omregning til kvadratmeter tvetydigheden for altid.
Én centiar svarer til præcis 1 kvadratmeter, 0,01 ar eller omkring 10,764 kvadratfod.
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.