| Kvadratmillimeter (mm²) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|
| 1 Kvadratmillimeter | 1 × 10-12 km² |
| 2 Kvadratmillimeter | 2 × 10-12 km² |
| 3 Kvadratmillimeter | 3 × 10-12 km² |
| 4 Kvadratmillimeter | 4 × 10-12 km² |
| 5 Kvadratmillimeter | 5 × 10-12 km² |
| 10 Kvadratmillimeter | 1 × 10-11 km² |
| 20 Kvadratmillimeter | 2 × 10-11 km² |
| 25 Kvadratmillimeter | 2.5 × 10-11 km² |
| 50 Kvadratmillimeter | 5 × 10-11 km² |
| 100 Kvadratmillimeter | 1 × 10-10 km² |
| Reference | Kvadratmillimeter (mm²) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 62370 mm² | 0.00000006237 km² |
| A tennis court | 260800000 mm² | 0.0002608 km² |
| A football pitch | 7.14 × 109 mm² | 0.00714 km² |
| One hectare | 1 × 1010 mm² | 0.01 km² |
| Central Park, New York | 3.41 × 1012 mm² | 3.41 km² |
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.