| Long tons (t) | Nanogram (ng) |
|---|---|
| 1 Long ton | 1.0160469088 × 1015 ng |
| 2 Long tons | 2.0320938176 × 1015 ng |
| 3 Long tons | 3.0481407264 × 1015 ng |
| 4 Long tons | 4.0641876352 × 1015 ng |
| 5 Long tons | 5.080234544 × 1015 ng |
| 10 Long tons | 1.0160469088 × 1016 ng |
| 20 Long tons | 2.0320938176 × 1016 ng |
| 25 Long tons | 2.540117272 × 1016 ng |
| 50 Long tons | 5.080234544 × 1016 ng |
| 100 Long tons | 1.0160469088 × 1017 ng |
| Reference | Long tons (t) | Nanogram (ng) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 0.00000492103 t | 5 × 109 ng |
| One litre of water | 0.000984207 t | 1 × 1012 ng |
| Average adult human | 0.0688945 t | 7 × 1013 ng |
| A small car | 1.37789 t | 1.4 × 1015 ng |
Long ton er en masseenhed, der svarer til 2240 pund, eller omkring 1016,047 kilogram. Det er det britiske imperiesystems ton, undertiden kaldet imperieton eller bruttoton, og det ligger inden for halvanden procent fra det metriske ton, hvilket både er bekvemt og en vedvarende fejlkilde.
Tre ton kappes om det samme ord. Long ton er 2240 pund, short ton eller det amerikanske ton er 2000 pund, og det metriske ton er 1000 kilogram, omkring 2204,6 pund. Long ton og det metriske ton afviger med cirka seksten kilogram, for lidt til at ses i et groft skøn og nok til at betyde noget over en skibslast. Kontrakter, tolddeklarationer og råvarenoteringer navngiver derfor tonnet udtrykkeligt i stedet for at stole på sammenhængen.
Dens opbygning følger resten af imperiesystemet: tyve hundredweight à 112 pund. Derfra kommer de 2240, og det gør long ton til den naturlige top på en kæde fra pund over stone og hundredweight til ton, hvor hvert trin er et helt antal af det foregående.
Britisk søfart, minedrift og stålindustri brugte det i langt over et århundrede, og det lever videre i visse maritime sammenhænge og i ældre teknisk litteratur. Krigsskibes deplacement angives stadig ofte i long ton, og derfor kan offentliggjorte tal for historiske skibe afvige et par procent alt efter, hvilket ton kilden har brugt.
Søfarten forvirrer ordet yderligere ved at bruge ton om ting, der slet ikke er masser. Et registerton er hundrede kubikfod lukket rum og bruges til at måle et skib til havneafgifter; et fragtton kan være masse eller rumfang, alt efter hvad der giver den højeste afgift; og deplacementet, det tal hvormed orlogsskibe beskrives, er massen af det vand, et skrog fortrænger, historisk angivet i langton. At læse et skibs oplysninger betyder derfor at kontrollere, hvilket ton der menes, før noget sammenlignes. Dødvægten, altså last, brændstof og forsyninger, er en masse og angives i dag i metriske ton, men ældre registre angiver den i langton.
Et long ton svarer til 2240 pund, cirka 1016,047 kilogram eller 1,12 short ton.
Nanogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliardtedel gram eller en tusindedel mikrogram. Dets symbol er ng. Udtrykt i SI-systemets basisenhed er det 10 opløftet til minus tolv kilogram.
Der ligger intet historisk bag nanogrammet. Det findes, fordi SI-præfikserne fortsætter uden grænse, og det blev først nyttigt, da instrumenterne blev følsomme nok til at retfærdiggøre det. En god analysevægt opløser tiendedele mikrogram og stopper der; ingen vægt vejer et nanogram direkte. Mængden udledes i stedet af det signal, som et massespektrometer, et immunoassay eller en kromatografisøjle giver, når et kendt prøvevolumen passerer igennem.
Det er på det kliniske laboratorium, at de fleste møder enheden uden at bemærke det. Koncentrationer af hormoner og lægemidler i blod angives i nanogram pr. milliliter: testosteron, prostataspecifikt antigen, digoxin, takrolimus og i amerikansk praksis D-vitamin. Terapeutisk lægemiddelmonitorering hviler på denne skala, fordi forskellen mellem virksom og toksisk koncentration for nogle lægemidler er få nanogram pr. milliliter. Dopinggrænser skrives på samme måde, og derfor kan en atlet blive erklæret positiv for et stof, der findes i mængder, som er usynlige for ethvert andet mål.
Miljøkemien bruger den til de giftigste forureninger, hvis interessante koncentrationer ligger langt under det, en enhed i gramskala beskriver bekvemt. Dioxiner og furaner i luft angives i nanogram pr. kubikmeter, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter i nanogram pr. liter vand. Grænseværdierne for disse stoffer er sat ved koncentrationer, der først blev målbare i anden halvdel af det tyvende århundrede, så enheden og reguleringen kom samtidig.
Skalaen er svær at forestille sig. Et enkelt korn fint bordsalt vejer omkring tres mikrogram, altså tresindstyve tusind nanogram. En pattedyrcelle vejer i størrelsesordenen et nanogram, så et nanogram væv er en håndfuld celler. Et mikrogram af hvad som helst er allerede usynligt; et nanogram er en tusindedel af det.
Et nanogram svarer til 0,001 mikrogram, en milliontedel milligram og en milliardtedel gram.