| Nanogram (ng) | Ton (t) |
|---|---|
| 1 Nanogram | 1 × 10-15 t |
| 2 Nanogram | 2 × 10-15 t |
| 3 Nanogram | 3 × 10-15 t |
| 4 Nanogram | 4 × 10-15 t |
| 5 Nanogram | 5 × 10-15 t |
| 10 Nanogram | 1 × 10-14 t |
| 20 Nanogram | 2 × 10-14 t |
| 25 Nanogram | 2.5 × 10-14 t |
| 50 Nanogram | 5 × 10-14 t |
| 100 Nanogram | 1 × 10-13 t |
| Reference | Nanogram (ng) | Ton (t) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper (80 gsm) | 5 × 109 ng | 0.000005 t |
| One litre of water | 1 × 1012 ng | 0.001 t |
| Average adult human | 7 × 1013 ng | 0.07 t |
| A small car | 1.4 × 1015 ng | 1.4 t |
Nanogrammet er en masseenhed, der svarer til en milliardtedel gram eller en tusindedel mikrogram. Dets symbol er ng. Udtrykt i SI-systemets basisenhed er det 10 opløftet til minus tolv kilogram.
Der ligger intet historisk bag nanogrammet. Det findes, fordi SI-præfikserne fortsætter uden grænse, og det blev først nyttigt, da instrumenterne blev følsomme nok til at retfærdiggøre det. En god analysevægt opløser tiendedele mikrogram og stopper der; ingen vægt vejer et nanogram direkte. Mængden udledes i stedet af det signal, som et massespektrometer, et immunoassay eller en kromatografisøjle giver, når et kendt prøvevolumen passerer igennem.
Det er på det kliniske laboratorium, at de fleste møder enheden uden at bemærke det. Koncentrationer af hormoner og lægemidler i blod angives i nanogram pr. milliliter: testosteron, prostataspecifikt antigen, digoxin, takrolimus og i amerikansk praksis D-vitamin. Terapeutisk lægemiddelmonitorering hviler på denne skala, fordi forskellen mellem virksom og toksisk koncentration for nogle lægemidler er få nanogram pr. milliliter. Dopinggrænser skrives på samme måde, og derfor kan en atlet blive erklæret positiv for et stof, der findes i mængder, som er usynlige for ethvert andet mål.
Miljøkemien bruger den til de giftigste forureninger, hvis interessante koncentrationer ligger langt under det, en enhed i gramskala beskriver bekvemt. Dioxiner og furaner i luft angives i nanogram pr. kubikmeter, kviksølv og polycykliske aromatiske kulbrinter i nanogram pr. liter vand. Grænseværdierne for disse stoffer er sat ved koncentrationer, der først blev målbare i anden halvdel af det tyvende århundrede, så enheden og reguleringen kom samtidig.
Skalaen er svær at forestille sig. Et enkelt korn fint bordsalt vejer omkring tres mikrogram, altså tresindstyve tusind nanogram. En pattedyrcelle vejer i størrelsesordenen et nanogram, så et nanogram væv er en håndfuld celler. Et mikrogram af hvad som helst er allerede usynligt; et nanogram er en tusindedel af det.
Et nanogram svarer til 0,001 mikrogram, en milliontedel milligram og en milliardtedel gram.
Tonnet er en masseenhed, der svarer til 1000 kilogram. Dets symbol er t. Det er ikke en SI-enhed, men det er godkendt til brug sammen med SI, og i størstedelen af verden er det ganske enkelt arbejdsenheden for alt, der er for tungt til bekvemt at angive i kilogram.
Navnet volder besvær på engelsk. Et metrisk ton er 1000 kilogram. Et short ton, det amerikanske ton, er 2000 pund, omkring 907 kilogram. Et long ton, det britiske imperieton, er 2240 pund, omkring 1016 kilogram. De tre afviger med op til tolv procent, nok til at betyde noget i søfart og råvarekontrakter, så internationale dokumenter skriver normalt ud, hvilket der menes, i stedet for at stole på ordet alene.
Fragt og industri er dets hjemsted. Skibslast, jernbanevogne, stålproduktion, cement, kornhøst og køretøjers totalvægt angives i ton. Bæreevne for broer og kraner bruger det, og det samme gør et skibs dødvægt, selv om det udtryk måler lasteevne og ikke skibets egen masse.
Klimaregnskabet har givet tonnet et andet offentligt liv. Nationale og virksomheders udledninger rapporteres i ton kuldioxidækvivalenter, og kvotemarkeder prissætter kvoter pr. ton. En gennemsnitlig benzinbil udleder omkring to ton kuldioxid om året, og derfor optræder enheden i politiske dokumenter langt uden for ingeniørfaget.
Energiopgørelsen låner ordet til en størrelse, der slet ikke er en masse. Et ton olieækvivalenter bestemmes som den energi, der frigøres ved at brænde et ton råolie, omkring 41,87 gigajoule, og nationale energibalancer udgives i millioner af dem. Et ton kulækvivalenter tjener samme formål ved en anden værdi. Dette er aftaler og ikke målinger: intet bestemt ton olie giver præcis det tal, men at fastsætte et lader gas, kul, atomkraftens produktion og vedvarende energi lægges sammen på én skala. Den, der læser energistatistik, møder altså tonnet to gange, én gang som masse af brændsel og én gang som pakke af energi.
Et ton svarer til 1000 kilogram, omkring 2204,62 pund eller cirka 1,10231 short ton.