| Reference | Gill (gi) | Kubikmillimeter (mm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0351951 gi | 5000 mm³ |
| A can of soft drink | 2.32288 gi | 330000 mm³ |
| A wine bottle | 5.27926 gi | 750000 mm³ |
| A bathtub | 1055.85 gi | 150000000 mm³ |
| An Olympic swimming pool | 17597540 gi | 2.5 × 1012 mm³ |
Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.
I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.
Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.
Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.
Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.
I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.
Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.
Kubikmillimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikcentimeter, skrevet mm³. Den er rumfanget af en terning med en millimeters kant og præcis én mikroliter. Hvilket af de to navne der bruges, afhænger af, om det målte er et fast stof eller en væske, og skellet er helt og holdent et spørgsmål om fagvane.
Spåntagende bearbejdning måler sin ydeevne i den. Spånvolumenhastigheden for en fræser eller en slibeskive angives i kubikmillimeter pr. minut, og det ene tal fanger, hvad maskine og værktøj formår, bedre end spindelomdrejninger eller tilspænding gør hver for sig. At sammenligne to skærestrategier, to værktøjsbelægninger eller to maskiner betyder at sammenligne, hvor mange kubikmillimeter metal hver af dem forvandler til spåner pr. tidsenhed.
Additiv fremstilling vender det samme mål om. En printer med smeltet tråd lægger ti til tyve kubikmillimeter i sekundet, en lasermaskine med pulverleje betydeligt mindre, og byggetiden følger direkte af emnets rumfang delt med den hastighed. Da en komponents rumfang er nøjagtigt kendt ud fra modellen, er skønnet usædvanlig pålideligt.
Slid- og holdbarhedsprøver bruger enheden til at beskrive tab. En specifik slidhastighed angives i kubikmillimeter fjernet pr. newton belastning og meter glidning, hvilket gør materialer af meget forskellig hårdhed sammenlignelige på én skala. Lejers levetid, prøvning af bremseklodser og vurdering af belægninger går alle ud på at tælle kubikmillimeter, der ikke længere er der.
Medicinsk billeddannelse arbejder i samme størrelsesorden. Mikrocomputertomografi af knogle opgiver trabekelvolumen og porøsitet i kubikmillimeter, tumorvolumener ved tidlig billeddannelse angives på samme måde, og voxelstørrelser i højopløste undersøgelser skrives som brøkdele af én. I hvert tilfælde er enheden lille nok til at beskrive struktur og ikke blot størrelse.
Dens lighed med mikroliteren er værd at huske, når man bevæger sig mellem fag. En ingeniør, der taler om én kubikmillimeter materiale, og en biolog, der taler om én mikroliter opløsning, mener den samme størrelse, og enhver beregning, der blander de to, behøver slet ingen omregningsfaktor.
Én kubikmillimeter svarer til 1 mikroliter, 0,001 kubikcentimeter, 0,000000001 kubikmeter eller cirka 0,000061 kubiktommer.