Omregning fra 4 Gigaoktetter til Pebioktetter

Information om Gigaoktet (Go)

Gigaoktetten er en enhed for digital information på en milliard oktetter, altså otte gigabit. Symbolet er Go. Det er den enhed, hvori næsten alt, folk faktisk køber, måles: hukommelsen i en datamat, lagringen i en telefon, den månedlige mængde i et mobilabonnement.

Holdepunkterne er velkendte. En DVD rummer 4,7 gigaoktetter og en tolagsplade 8,5. En Blu-ray rummer 25 eller 50. En spillefilm i høj opløsning er 4 til 15 gigaoktetter afhængigt af komprimering, og i ultrahøj opløsning 40 eller mere. En telefon med 128 gigaoktetters lagring rummer cirka tredive tusind fotografier, eller nogle hundrede timers musik.

Hukommelsesstørrelser ligger nu i dette område og angives i gibioktetter, selv når der skrives gigaoktetter. Et modul mærket 8 GB rummer 8 gibioktetter, altså 8,59 gigaoktetter, fordi hukommelsesadresseringen er binær og altid har været det. Det samme gælder processorens mellemlagre og de sidetabeller, der afbilder hukommelsen: alt på hukommelsessiden er binært, alt på lagringssiden decimalt.

Den kløvning er ophavet til forbrugerens mest kendte klage om enheder. En disk solgt som én teraoktet rummer tusind milliarder oktetter, som styresystemet deler tre gange med 1024 og melder som 931 gigaoktetter. Intet er gået tabt; disken rummer nøjagtig, hvad æsken siger, men de to tæller i forskellige grundtal. Retssager om dette blev afgjort til fabrikanternes fordel, da det decimale brug følger metersystemet.

Mobile datamængder gjorde gigaoktetten til et husstandstal. Nogle få gigaoktetter om måneden var rundhåndet omkring 2012 og er i dag knapt, fordi video dominerer: en times strømning i normal opløsning er omkring 0,7 gigaoktetter, en time i høj opløsning omkring 3, og en time i ultrahøj opløsning 7 eller mere.

Som skala i tekst rummer én gigaoktet cirka tusind fuldstændige bøger som ren tekst, eller de fleste forfatteres samlede værker mange gange. Digital lagring holdt op med at være en begrænsning for tekst for årtier siden, og hver samtale om rummelighed siden da har i virkeligheden handlet om billeder, lyd og video.

Én gigaoktet svarer til 1 000 000 000 oktetter, 1000 megaoktetter, 8 gigabit eller omkring 0,9313 gibioktetter.

Information om Pebioktet (Pio)

Pebioktetten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 oktetter, altså 1024 tebioktetter. Symbolet er Pio. Den er petaoktettens binære modstykke, og de to afviger i dag med 12,6 procent.

Det er i denne enhed, filsystemernes grænser skrives. Flere vidt udbredte filsystemer har største fil- eller diskenhedsstørrelser, der er nøjagtige topotenser, og de grænser falder i dette område: seksten tebioktetter for ét, én pebioktet for et andet, otte pebioktetter for et tredje. Tallene er ingens valg; de følger af, hvor mange bit filsystemet bruger til at nummerere sine blokke.

Store videnskabelige og kommercielle lagringssystemer målsættes også her. Et forskningsdatacenter kan drive et filsystem på flere pebioktetter spredt over tusinder af diske, og de værktøjer, der passer det, melder i pebioktetter, fordi den underliggende tildeling er binær hele vejen. At regne de tal om til decimale enheder til en rapport indfører en fejl på en ottendedel uden nogen nytte.

Én pebioktet svarer omtrent til tusind store harddiske af forbrugerslags, eller til en tv-stations samlede videoproduktion gennem mange år. Den ligger også nær størrelsen af de største enkelte videnskabelige arkiver, skønt disse som regel angives i petaoktetter af presseafdelinger og i pebioktetter af de ingeniører, der driver dem, hvilket giver to forskellige tal for den samme bygning.

At skelne de to er intet pedanteri på dette niveau. En forskel på tolv procent ved et køb af mange pebioktetter er en stor pengesum, og en kapacitetsplan bygget på den forkerte enhed vil ramme forkert med mere end den margen, de fleste planer tillader. Det er netop den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.

Symbolet Pio bruges i filsystemsdokumentation, i håndbøger for lagringssystemer og i standarder. Når en kilde skriver PB uden at sige hvilket der menes, er forskellen en ottendedel, og det ærlige for en læser er at behandle tallet som omtrentligt frem for at antage den ene eller anden skik.

Én pebioktet svarer til 1024 tebioktetter, 1 125 899 906 842 624 oktetter, 8 pebibit eller omkring 1,126 petaoktetter.