| Tebioktetter (Tio) | Megaoktetter (Mo) |
|---|---|
| 1 Tebioktet | 1099511.62778 Mo |
| 2 Tebioktetter | 2199023.25555 Mo |
| 3 Tebioktetter | 3298534.88333 Mo |
| 4 Tebioktetter | 4398046.5111 Mo |
| 5 Tebioktetter | 5497558.13888 Mo |
| 10 Tebioktetter | 10995116.2778 Mo |
| 20 Tebioktetter | 21990232.5555 Mo |
| 25 Tebioktetter | 27487790.6944 Mo |
| 50 Tebioktetter | 54975581.3888 Mo |
| 100 Tebioktetter | 109951162.778 Mo |
| Reference | Tebioktetter (Tio) | Megaoktetter (Mo) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.45519 × 10-10 Tio | 0.00016 Mo |
| A three-minute MP3 | 0.00000272848 Tio | 3 Mo |
| A smartphone photo | 0.00000363798 Tio | 4 Mo |
| A high-definition film | 0.00363798 Tio | 4000 Mo |
| A dual-layer Blu-ray disc | 0.0454747 Tio | 50000 Mo |
Tebioktetten er en enhed for digital information på 1 099 511 627 776 oktetter, altså 1024 gibioktetter. Symbolet er Tio. Den er teraoktettens binære modstykke, og på dette niveau afviger de to med 10 procent — den kløft, der frembringer den mest velkendte klage i forbrugerdatabrug.
Klagen lyder sådan. En disk sælges som én teraoktet, rummer nøjagtig tusind milliarder oktetter, og styresystemet melder 931 gigaoktetter. Hvad det i virkeligheden melder, er 0,909 tebioktetter, udtrykt med den forkerte mærkning. Der mangler intet på disken; tallet er ganske enkelt delt tre gange med 1024 og derpå skrevet med en decimal forstavelse.
Lagringsforvaltningen bor i denne enhed. Diskenhedsstørrelser, RAID-opstillingers rummeligheder, reserver til øjebliksbilleder og kvotegrænser angives alle i tebioktetter i de værktøjer, der passer dem, fordi de underliggende tildelingsenheder er topotenser. Et filsystem, der bedes skabe en diskenhed på 10 teraoktetter, og et, der bedes skabe 10 tebioktetter, giver synligt forskellige resultater.
Forskellen betyder noget kommercielt lige så vel som teknisk. Skylagring prissat pr. teraoktet og skylagring prissat pr. tebioktet afviger med en tiendedel i den mængde, der leveres til samme pris, og en aftale, der ikke siger hvilken der bruges, er virkelig tvetydig. Omhyggelige indkøbsdokumenter angiver enheden udtrykkeligt netop af den grund.
Én tebioktet rummer omkring en kvart million fotografier, to hundrede timers højopløst video, eller hele teksten i alle bøger på et stort folkebibliotek mange gange. I en husstand er det mere lagring, end et helt liv af almindelige filer vil bruge; i et videoproduktionsselskab er det nogle få dages arbejde.
Det rette symbol Tio ses i filsystemsværktøjer, i dokumentation for lagringsopstillinger og i standarder, og det er værd at bruge, selv når læseren næppe bemærker det. Et tal skrevet med binær forstavelse kan omregnes rigtigt af enhver, der læser det senere; et tvetydigt skrevet kan ikke repareres.
Én tebioktet svarer til 1 099 511 627 776 oktetter, 1024 gibioktetter, 8 tebibit eller omkring 1,100 teraoktetter.
Megaoktetten er en enhed for digital information på en million oktetter, altså otte millioner bit. Symbolet er Mo. Det er den enkelte fils enhed: et fotografi, en sang, et dokument, hentningen af et program måles alle i megaoktetter, hvilket gør den til den dataenhed, der oftest læses i dagligdagen.
De sædvanlige tal er værd at bære med sig. Et fotografi fra en telefon er 2 til 5 megaoktetter, et ubehandlet fotografi fra et systemkamera 25 til 50. En komprimeret sang 3 til 10. Et minuts højopløst video omkring 100. Et langt tekstdokument mindre end én. En opdatering af styresystemet er flere tusinde, hvilket er grunden til, at den i stedet angives i gigaoktetter.
Megaoktetten bærer desuden datahistoriens mest berygtede enhedsfejl. Den såkaldte 1,44 MB-diskette rummer hverken 1,44 millioner oktetter eller 1,44 gange 1 048 576. Dens rummelighed er 1440 kibioktetter, altså 1 474 560 oktetter: fabrikanterne gangede et binært kilo med et decimalt tusind og frembragte et tal, der ikke passer i noget system overhovedet. Det er stadig skoleeksemplet på, hvorfor IEC-forstavelserne var nødvendige.
Kompaktpladerne er renere: en almindelig plade rummer omkring 700 megaoktetter data, eller 74 til 80 minutters lyd, og den rummelighed var i et årti den praktiske grænse for at udbrede programmer. Før dem betød udgivelse af et program en kasse disketter, og efter dem rummede en DVD omkring 4,7 gigaoktetter, næsten syv gange så meget.
Hukommelsesstørrelserne nåede megaoktetterne i begyndelsen af halvfemserne og blev der et årti. Fire megaoktetter var behageligt i 1993 og utilstrækkeligt i 1998, hvilket følger de grafiske brugerflader og webbens ankomst. I dag tager et enkelt faneblad i en webbrowser rutinemæssigt mere hukommelse end en hel datamat fra den tid.
Kløften mellem decimalt og binært betyder noget i denne størrelse. Én megaoktet er en million oktetter, men én mebioktet er 1 048 576, og en fil, som ét program angiver til 100 MB, kan i et andet vises som 95,4 MB. Forskellen er 4,9 procent: lille nok til at overses og stor nok til at vække strid om, hvorvidt en hentning gik rigtigt til.
Én megaoktet svarer til 1 000 000 oktetter, 1000 kilooktetter, 8 megabit eller omkring 0,9537 mebioktetter.