| Reference | Liter (L) | Pints (pt) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 L | 0.00879877 pt |
| A can of soft drink | 0.33 L | 0.580719 pt |
| A wine bottle | 0.75 L | 1.31982 pt |
| A bathtub | 150 L | 263.963 pt |
| An Olympic swimming pool | 2500000 L | 4399385 pt |
Literen er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, altså præcis én kubikdecimeter. Symbolet er L, og det lille l er også tilladt. Den indgår ikke i Det Internationale Enhedssystem, men accepteres ved siden af det, og den er næsten med sikkerhed verdens mest brugte rumfangsenhed.
Den blev skabt af den franske meterlov i 1795 som rumfanget af en terning med en tiendedel meters kant. I 1901 blev den omdefineret som det rumfang, ét kilogram rent vand optager ved sin største tæthed, hvilket lyder ensbetydende, men ikke er det: vanddefinitionen gjorde én liter til 1,000028 kubikdecimeter, og i treogtres år måtte nøjagtigt rumfangsarbejde angive, hvilken liter der mentes. Generalkonferencen for mål og vægt genindførte i 1964 kubikdecimeteren, og forskellen forsvandt.
Symbolet har sin egen lille historie. Det lille l forveksles let med cifret et i mange skriftsnit, en virkelig fare på en lægemiddeletiket eller i en laboratoriejournal, og derfor blev det store L i 1979 godkendt som alternativ. Begge er rigtige, og brugen deler sig efter land snarere end efter fag: Nordamerika foretrækker L, og store dele af Europa skriver stadig l.
Dens rækkevidde i hverdagen er vældig. Brændstof, mælk, maling, sodavand og motorers slagvolumen måles i liter, forbruget angives i størstedelen af verden som liter pr. hundrede kilometer, og madlavningen uden for USA arbejder i liter og milliliter. Lægevidenskaben bruger den om blodvolumen, cirka fem liter hos en voksen, og om lungekapacitet, omkring seks.
Ét forhold gør den usædvanlig nyttig. Én liter vand har en masse meget nær ét kilogram, fordi kilogrammet oprindelig blev defineret sådan, og derfor kan rumfang og masse byttes i hovedet til næsten ethvert praktisk formål. Nedbøren følger samme logik: én millimeter regn på én kvadratmeter er præcis én liter vand.
Over for britiske og amerikanske mål omregnes den urent, og derfor er drikkevarestørrelser så synligt forskellige mellem markeder. Én liter er 1,76 britiske pints, men 2,11 amerikanske flydende pints, og 0,22 britiske gallons, men 0,264 amerikanske gallons, så én gallon betyder to mærkbart forskellige mængder alt efter, hvor etiketten blev trykt.
Én liter svarer til 1000 milliliter, 0,001 kubikmeter, cirka 0,264 amerikanske gallons eller omkring 0,22 britiske gallons.
Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.
Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.
Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.
Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.
Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.
Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.
Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.