Omregning fra 3 Gill til Pints

Information om Gill (gi)

Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.

I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.

Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.

Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.

Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.

I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.

Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.

Information om Pint (pt)

Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.

Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.

Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.

Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.

Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.

Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.

Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.