| Reference | Dekar (daa) | Kvadratcentimeter (cm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.00006237 daa | 623.7 cm² |
| A tennis court | 0.2608 daa | 2608000 cm² |
| A football pitch | 7.14 daa | 71400000 cm² |
| One hectare | 10 daa | 100000000 cm² |
| Central Park, New York | 3410 daa | 3.41 × 1010 cm² |
Dekaren er en arealenhed på ti ar, altså tusind kvadratmeter. Symbolet er daa. Ti dekar bliver én hektar. Til forskel fra familiens øvrige medlemmer er den i daglig handelsbrug, om end under flere forskellige navne, fordi den tilfældigvis svarede til jordmål, som en række lande allerede brugte, da de gik over til metersystemet.
Norge er det klareste tilfælde. Det norske mål blev omdefineret til præcis tusind kvadratmeter ved metriseringen i slutningen af 1800-tallet, og dekar har siden været norsk land- og skovbrugs arbejdsenhed. Landbrugsstatistik, ansøgninger om støtte og annoncer om gårdsalg skrives i dekar, og en almindelig norsk bedrift omfatter nogle hundrede af dem.
Det østlige Middelhav fortæller det samme med andre ord. Det græske stremma blev tusind kvadratmeter ved metriseringen i 1899, det tyrkiske dönüm blev fastsat til samme tal, og det metriske dunam i Israel, Jordan og Irak stemmer med begge. Bulgarien bruger dekaren direkte og udgiver sin landbrugstælling i den. Hvert af disse steder blev et gammelt mål af omtrent den størrelse rundet af til den metriske værdi i stedet for afskaffet.
Den fungerer, fordi tusind kvadratmeter passer til det lille brug. Én hektar er en stor mark, og hundrede kvadratmeter er en have; dekaren falder derimellem, omtrent som et frugtplantageskifte, en vinmarkslod eller en landsbygrund. Den ligger også nær en fjerdedel acre, hvilket gør den naturlig at læse for dem, der er vokset op med det ene eller det andet system.
Indberetning til internationale organer regner den bort. Den Europæiske Unions landbrugsopgørelser, Fødevare- og Landbrugsorganisationens statistik og næsten alt akademisk arbejde er i hektar, så nationale tal i dekar eller stremmata deles med ti, før de rejser videre. Det er en hyppig kilde til størrelsesordensfejl i oversat landbrugsjournalistik, eftersom en gård på 300 dekar er 30 hektar og ikke 300.
Symbolet daa er ubekvemt, men utvetydigt: det er forstavelsen deka sat foran aren. Det må ikke forveksles med da, som er deciaren og hundrede gange mindre, og heller ikke med forstavelsessymbolet da foran andre enheder.
Én dekar svarer til 1000 kvadratmeter, 10 ar, 0,1 hektar eller omkring 0,247 acres.
Kvadratcentimeteren er en arealenhed på en titusindedel kvadratmeter og skrives cm². Den er arealet af et kvadrat med en centimeters side og rummer hundrede kvadratmillimeter. Den er arbejdsenheden for alt på størrelse med en hånd eller mindre: sår, printkort, laboratoriekulturer, sensorchips og frimærker.
Regnestykket narrer mange. Da arealet vokser med længdens kvadrat, bliver hundrede kvadratcentimeter til én kvadratdecimeter og ti tusind til én kvadratmeter, ikke hundrede. Et kvadrat med ti centimeters side er 100 cm², og at fordoble siden til tyve centimeter giver 400 cm² og ikke 200. Næsten enhver fejl med denne enhed stammer fra, at man har brugt den lineære faktor i stedet for den kvadrerede.
Lægevidenskaben måler huden i den. Sår, bensår, forbrændinger og hudforandringer journalføres i kvadratcentimeter, så helingen kan følges som et svindende tal over uger, og hudbehandlinger doseres efter behandlet areal. En voksens håndflade dækker omkring 100 kvadratcentimeter, og derfor bruges håndfladen som hurtigt skøn over en forbrændings udbredelse.
Laboratorier læner sig op ad den ved celledyrkning. Flasker benævnes efter deres vækstflade, så en T25 giver 25 kvadratcentimeter og en T75 giver 75, og celletætheder tælles pr. kvadratcentimeter. Solcelleforskningen opgiver virkningsgrader på celler på præcis én kvadratcentimeter, netop for at resultater fra forskellige laboratorier skal beskrive det samme.
Teknikken bruger den til tryk i visse traditioner. Kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, tæt på én atmosfære, trykkes stadig på dæktrykmålere, trykbeholdere og hydraulik i Japan, Korea og dele af Østeuropa, og den lever videre, fordi det tal, der kommer ud, lander bekvemt tæt på de værdier, folk allerede kendte. Printkort tilbydes og afregnes pr. kvadratcentimeter af samme praktiske grund.
Mod det britiske system står kvadrattommen på præcis 6,4516 kvadratcentimeter. Den faktor følger direkte af, at tommen er fastlagt til præcis 2,54 centimeter, så til forskel fra næsten alle omregninger af den slags er denne ikke en tilnærmelse, blot et ubekvemt tal.
Én kvadratcentimeter svarer til 100 kvadratmillimeter, 0,0001 kvadratmeter eller cirka 0,155 kvadrattommer.