| Reference | Ar (a) | Kvadratdecimeter (dm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.0006237 a | 6.237 dm² |
| A tennis court | 2.608 a | 26080 dm² |
| A football pitch | 71.4 a | 714000 dm² |
| One hectare | 100 a | 1000000 dm² |
| Central Park, New York | 34100 a | 341000000 dm² |
Aren er en arealenhed på hundrede kvadratmeter og skrives a. Den er et kvadrat med ti meters side. Den blev skabt af den franske meterlovgivning i 1795 som jordens decimale grundenhed, med navn efter det latinske ord for en jævn og åben plads, og den er ophav til hektaren, der til sidst overskyggede den.
Den oprindelige tanke var ryddelig. Aren skulle måle en have eller en grund, hektaren en mark og centiaren en enkelt kvadratmeter, hvilket gav tre decimale trin fra en dørtærskel til en gård. I praksis bar mellemtrinnet næsten hele vægten: marker blev beskrevet i hektar og bygninger i kvadratmeter, og til aren blev det smalle bånd derimellem tilbage.
Alligevel overlever den i tinglysningen, og dér er den fuldt levende. Franske, belgiske og luxembourgske skøder opgør parceller i hektar, ar og centiar i tre kolonner, så en grund kan skrives 1 ha 25 a 30 ca, altså 12 530 kvadratmeter. I Polen er ar den almindelige måde at beskrive en byggegrund på, og i Indonesien og dele af Centraleuropa udfylder den samme rolle.
Som størrelsesorden er én ar et kvadrat med ti meters side: en rummelig have, en lille gårdsplads eller et beskedent hus grundplan med lidt luft. En badmintonbane optager godt otte tiendedele af en ar, en garage til én bil cirka en femtedel, og en tennisbane cirka to en halv. Det er den største enhed, der stadig beskriver noget, et menneske kan skridte af på få sekunder.
Strengt inden for Det Internationale Enhedssystem er aren præcis kvadratdekameteren, da én dekameter er ti meter. De to er den samme størrelse skrevet på to måder, og systemets form bruges så godt som aldrig, hvilket gør aren til et af de få tilfælde, hvor den ældre enhed er den læselige.
Dens vigtigste praktiske fælde er symbolet. Et enkelt lille a forsvinder let i løbende tekst eller tages for en forkortelse, og derfor skriver skøder det som regel i en fast kolonne, og derfor er alt tvetydigt tryggere omregnet til kvadratmeter, før det gives videre.
Én ar svarer til 100 kvadratmeter, 0,01 hektar eller omkring 1076,4 kvadratfod.
Kvadratdecimeteren er en arealenhed på en hundrededel kvadratmeter, altså hundrede kvadratcentimeter. Den skrives dm². Den er arealet af et kvadrat med ti centimeters side, omtrent som en håndflade eller en ølbrik, og den udfylder hullet mellem de små genstandes kvadratcentimeter og rummenes kvadratmeter.
Decimeteren skylder sin overlevelse rumfanget og ikke arealet. En kubikdecimeter er præcis en liter, hvilket lister forstavelsen ind i verdens mest brugte rumfangsenhed, og en kvadratdecimeter er tværsnittet af den literterning. Den, der kan forestille sig en literkarton, ved allerede, hvordan en kvadratdecimeter ser ud: det er kartonens side.
Dens eneste tunge kommercielle hjemsted er læderhandelen. Huder er uregelmæssige og måles derfor efter areal og ikke efter længde, og europæiske garverier, skofabrikker og lædervarefabrikanter køber og sælger i kvadratdecimeter. En hel oksehud ligger på omkring 200 til 250 kvadratdecimeter, et lammeskind på cirka 50, og priser, skæreudbytter og spildmargener regnes på det grundlag. Britiske og amerikanske købere bruger kvadratfoden til samme formål, og én kvadratfod er 9,29 kvadratdecimeter.
Hverdagens ting lægger sig bekvemt på den. Et A4-ark er 6,24 kvadratdecimeter, en almindelig gulvflise på tredive centimeter er ni, og et stort frimærke er en lille brøkdel af én. Skolen bruger enheden netop derfor: den lader en klasse måle virkelige genstande uden hverken meget store eller meget små tal, og den gør kvadratreglen synlig, da ti centimeters side giver hundrede kvadratcentimeter.
Uden for de anvendelser er den sjælden, og af den sædvanlige grund. Teknikken blev standardiseret på forstavelser i tusindtrin, så kvadratmillimeter, kvadratmeter og kvadratkilometer i praksis dækker alt. Ti kvadratdecimeter skrives mere naturligt som 0,1 kvadratmeter, hvilket sorteres rigtigt ved siden af ethvert andet tal i en specifikation.
Omregningen er let, så længe kvadreringen holdes i sinde. Gang med hundrede for kvadratcentimeter, divider med hundrede for kvadratmeter, og husk, at faktoren mellem naboenheder altid er kvadratet på faktoren mellem længderne og ikke den faktor selv.
Én kvadratdecimeter svarer til 100 kvadratcentimeter, 0,01 kvadratmeter eller cirka 15,5 kvadrattommer.