| Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Terabit per sekund (Tbit/s) |
|---|---|
| 1 Mebioktet per sekund | 0.000008388608 Tbit/s |
| 2 Mebioktetter per sekund | 0.000016777216 Tbit/s |
| 3 Mebioktetter per sekund | 0.000025165824 Tbit/s |
| 4 Mebioktetter per sekund | 0.000033554432 Tbit/s |
| 5 Mebioktetter per sekund | 0.00004194304 Tbit/s |
| 10 Mebioktetter per sekund | 0.00008388608 Tbit/s |
| 20 Mebioktetter per sekund | 0.00016777216 Tbit/s |
| 25 Mebioktetter per sekund | 0.0002097152 Tbit/s |
| 50 Mebioktetter per sekund | 0.0004194304 Tbit/s |
| 100 Mebioktetter per sekund | 0.0008388608 Tbit/s |
| Reference | Mebioktetter per sekund (Mio/s) | Terabit per sekund (Tbit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.00667572 Mio/s | 0.000000056 Tbit/s |
| Typical home broadband | 11.9209 Mio/s | 0.0001 Tbit/s |
| Gigabit Ethernet | 119.209 Mio/s | 0.001 Tbit/s |
| Streaming a 4K film | 2.98023 Mio/s | 0.000025 Tbit/s |
Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.
Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.
De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.
For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.
Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.
Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.
Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.
Terabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigabit pr. sekund. Symbolet er Tbit/s. Det er internettets rygradsenhed: søkablerne, knudepunkterne og de langtrækkende optiske forbindelser, der bærer trafik mellem kontinenter.
Et enkelt nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund. Det opnår det ikke med én vældig kanal, men med bølgelængdemultipleksering, der sender snesevis af adskilte lysfarver i hver fiber på én gang, og med flere fiberpar i samme kabel. Hver bølgelængde bærer nogle hundrede gigabit, og summerne lægges sammen.
Den historiske sammenligning er værd at sige lige ud. Det første transatlantiske telefonkabel, lagt i 1956, bar seksogtredive samtidige samtaler. Et kabel lagt i 2020'erne bærer hundreder af terabit pr. sekund, nok til hundreder af millioner samtaler på én gang. Det er en faktor på cirka ti millioner på halvfjerds år, opnået næsten udelukkende ved at ændre, hvad der sendes i glasset, snarere end ved at lægge mere kabel.
Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de offentlige kurver hører til de mest pålidelige mål for, hvor hårdt internettet bruges i et givet øjeblik, for de tæller virkelig trafik og ikke kapacitet.
I oktetter er én terabit pr. sekund 125 gigaoktetter pr. sekund — indholdet på en stor bærbar datamats disk flyttet hvert sekund, uafbrudt. Intet enkelt lagringssystem kan fodre en sådan forbindelse; trafikken på disse ruter er summen af millioner af adskilte forbindelser, hver af dem forsvindende lille til sammenligning.
Laboratorierekorderne går langt højere, op i petabit pr. sekund, med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges under et hav, har historisk været omkring et årti.
Én terabit pr. sekund svarer til 1000 gigabit pr. sekund, 125 gigaoktetter pr. sekund eller omkring 0,9095 tebibit pr. sekund.