| Terabit per sekund (Tbit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|
| 1 Terabit per sekund | 1000000000000 bit/s |
| 2 Terabit per sekund | 2000000000000 bit/s |
| 3 Terabit per sekund | 3000000000000 bit/s |
| 4 Terabit per sekund | 4000000000000 bit/s |
| 5 Terabit per sekund | 5000000000000 bit/s |
| 10 Terabit per sekund | 10000000000000 bit/s |
| 20 Terabit per sekund | 20000000000000 bit/s |
| 25 Terabit per sekund | 25000000000000 bit/s |
| 50 Terabit per sekund | 50000000000000 bit/s |
| 100 Terabit per sekund | 100000000000000 bit/s |
| Reference | Terabit per sekund (Tbit/s) | Bit per sekund (bit/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 0.000000056 Tbit/s | 56000 bit/s |
| Typical home broadband | 0.0001 Tbit/s | 100000000 bit/s |
| Gigabit Ethernet | 0.001 Tbit/s | 1 × 109 bit/s |
| Streaming a 4K film | 0.000025 Tbit/s | 25000000 bit/s |
Terabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigabit pr. sekund. Symbolet er Tbit/s. Det er internettets rygradsenhed: søkablerne, knudepunkterne og de langtrækkende optiske forbindelser, der bærer trafik mellem kontinenter.
Et enkelt nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund. Det opnår det ikke med én vældig kanal, men med bølgelængdemultipleksering, der sender snesevis af adskilte lysfarver i hver fiber på én gang, og med flere fiberpar i samme kabel. Hver bølgelængde bærer nogle hundrede gigabit, og summerne lægges sammen.
Den historiske sammenligning er værd at sige lige ud. Det første transatlantiske telefonkabel, lagt i 1956, bar seksogtredive samtidige samtaler. Et kabel lagt i 2020'erne bærer hundreder af terabit pr. sekund, nok til hundreder af millioner samtaler på én gang. Det er en faktor på cirka ti millioner på halvfjerds år, opnået næsten udelukkende ved at ændre, hvad der sendes i glasset, snarere end ved at lægge mere kabel.
Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de offentlige kurver hører til de mest pålidelige mål for, hvor hårdt internettet bruges i et givet øjeblik, for de tæller virkelig trafik og ikke kapacitet.
I oktetter er én terabit pr. sekund 125 gigaoktetter pr. sekund — indholdet på en stor bærbar datamats disk flyttet hvert sekund, uafbrudt. Intet enkelt lagringssystem kan fodre en sådan forbindelse; trafikken på disse ruter er summen af millioner af adskilte forbindelser, hver af dem forsvindende lille til sammenligning.
Laboratorierekorderne går langt højere, op i petabit pr. sekund, med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges under et hav, har historisk været omkring et årti.
Én terabit pr. sekund svarer til 1000 gigabit pr. sekund, 125 gigaoktetter pr. sekund eller omkring 0,9095 tebibit pr. sekund.
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.