| Dekaliter (daL) | Kubikdecimeter (dm³) |
|---|---|
| 1 Dekaliter | 10 dm³ |
| 2 Dekaliter | 20 dm³ |
| 3 Dekaliter | 30 dm³ |
| 4 Dekaliter | 40 dm³ |
| 5 Dekaliter | 50 dm³ |
| 10 Dekaliter | 100 dm³ |
| 20 Dekaliter | 200 dm³ |
| 25 Dekaliter | 250 dm³ |
| 50 Dekaliter | 500 dm³ |
| 100 Dekaliter | 1000 dm³ |
| Reference | Dekaliter (daL) | Kubikdecimeter (dm³) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.0005 daL | 0.005 dm³ |
| A can of soft drink | 0.033 daL | 0.33 dm³ |
| A wine bottle | 0.075 daL | 0.75 dm³ |
| A bathtub | 15 daL | 150 dm³ |
| An Olympic swimming pool | 250000 daL | 2500000 dm³ |
Dekaliteren er en rumfangsenhed på ti liter. Symbolet er daL. Den står mellem husholdningens liter og handelens hektoliter, og selv om den engang havde en fast plads på europæiske markeder, hører den i dag til de mindst skrevne metriske rumfangsenheder.
Dens historiske rolle var som et legemligt mål snarere end et tal. Franske markeder i 1800-tallet solgte korn, kartofler, kastanjer og tørrede bønner fra stemplede cylindriske kar, der rummede én dekaliter, en halv eller en dobbelt, og en handlendes sæt blev efterset og attesteret som et sæt lodder. At sælge tørvarer efter rumfang gik hurtigere end at veje dem og krævede ingen vægt, så de kar gjorde virkelig gavn.
Vejningen fortrængte den. Så snart nøjagtige og billige vægte blev almindelige, gik tørvarer over til masse, som er mere retfærdig for køberen, fordi den ikke afhænger af, hvor tæt et parti tilfældigvis sætter sig. Dekaliteren mistede sit formål sammen med skikken, og karrene lever videre på museer og i ordforrådet på nogle gamle markeder, ikke i handelen.
Selve størrelsen er stadig fuldkommen almindelig. Ti liter er en stor husholdningsspand, en halv dunk, tanken på en scooter, eller drikkevand til én person i fjorten dage. Det er omtrent rumfanget af et terningformet kar med toogtyve centimeters kant, og det vejer ti kilogram fyldt med vand.
Det, der dræbte enheden som skriftlig form, var det samme pres, der drev deka bort alle andre steder. Metrisk praksis går i trin på tusind, så liter rækker op til omkring tusind, og hektoliter overtager for handelsmængder. Ti liter skrives 10 L, hvilket er kortere end 1 daL, ikke kræver nogen forklaring og sorteres rigtigt ved siden af 5 L og 200 L i samme tabel.
Når enheden alligevel dukker op, som regel i en gammel optegnelse eller et oversat dokument, er omregningen ét enkelt skridt. Gang med ti for liter, divider med ti for hektoliter, og det tal, der bliver tilbage, passer til nutidens brug uden det mindste tab af nøjagtighed.
Én dekaliter svarer til 10 liter, 0,1 hektoliter, cirka 2,64 amerikanske gallons eller omkring 2,2 britiske gallons.
Kubikdecimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, skrevet dm³. Den er rumfanget af en terning med ti centimeters kant, og siden 1964 har den været literens nøjagtige definition. De to er den samme størrelse, og valget mellem dem er hele metersystemets klareste eksempel på et navn, der vælges efter, hvad det gør ved en beregning.
Kemien foretrækker kubikdecimeteren af en bestemt grund. Koncentrationen skrives i mol pr. kubikdecimeter, og enhver anden størrelse i samme beregning udtrykkes i meter, kilogram og sekunder eller deres forstavelsesformer. At holde rumfanget som en længde i tredje gør, at enhederne i en ligning forkortes ved et blik, uden at nogen behøver at huske, at en liter er en tusindedel kubikmeter.
Derfor skriver britisk og Commonwealth-kemiundervisning mol dm⁻³, hvor amerikansk skriver molær. En enmolær opløsning og en opløsning på én mol pr. kubikdecimeter er identiske, men kun den sidste form gør dimensionerne synlige. Den, der uddannes med den, kan efterprøve et svar ved at se på enhederne, hvilket er den mest pålidelige vane til at fange fejl i kvantitativ kemi.
Gasrumfang følger samme aftale. Én mol ideal gas fylder 22,4 kubikdecimeter ved nul grader Celsius og én atmosfære, og omkring 24,0 kubikdecimeter ved stuetemperatur, så en reaktionsstøkiometri omregnes til et måleligt rumfang i ét skridt. Disse hører til skolekemiens mest citerede tal, og de skrives næsten altid i dm³ frem for i liter.
Andre steder vinder literen let. Ingen køber brændstof, mælk eller maling i kubikdecimeter, og ingen drikkevareetiket bærer symbolet, fordi navnet liter er kortere, ældre og forstås af alle. Kubikdecimeteren lever videre, hvor det er en formel og ikke en kunde, der læser tallet.
Forholdet til naboerne er værd at holde klart netop på grund af tredje potens. Én kubikdecimeter rummer tusind kubikcentimeter, ikke hundrede, og tusind kubikdecimeter bliver én kubikmeter. Hvert trin i længde er en faktor ti og hvert trin i rumfang en faktor tusind, og derfra kommer størstedelen af de fejl, der begås med denne enhed.
Én kubikdecimeter svarer til 1 liter, 1000 kubikcentimeter, 0,001 kubikmeter eller cirka 61,02 kubiktommer.