| Kubikdecimeter (dm³) | Centiliter (cL) |
|---|---|
| 1 Kubikdecimeter | 100 cL |
| 2 Kubikdecimeter | 200 cL |
| 3 Kubikdecimeter | 300 cL |
| 4 Kubikdecimeter | 400 cL |
| 5 Kubikdecimeter | 500 cL |
| 10 Kubikdecimeter | 1000 cL |
| 20 Kubikdecimeter | 2000 cL |
| 25 Kubikdecimeter | 2500 cL |
| 50 Kubikdecimeter | 5000 cL |
| 100 Kubikdecimeter | 10000 cL |
| Reference | Kubikdecimeter (dm³) | Centiliter (cL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.005 dm³ | 0.5 cL |
| A can of soft drink | 0.33 dm³ | 33 cL |
| A wine bottle | 0.75 dm³ | 75 cL |
| A bathtub | 150 dm³ | 15000 cL |
| An Olympic swimming pool | 2500000 dm³ | 250000000 cL |
Kubikdecimeteren er en rumfangsenhed på en tusindedel kubikmeter, skrevet dm³. Den er rumfanget af en terning med ti centimeters kant, og siden 1964 har den været literens nøjagtige definition. De to er den samme størrelse, og valget mellem dem er hele metersystemets klareste eksempel på et navn, der vælges efter, hvad det gør ved en beregning.
Kemien foretrækker kubikdecimeteren af en bestemt grund. Koncentrationen skrives i mol pr. kubikdecimeter, og enhver anden størrelse i samme beregning udtrykkes i meter, kilogram og sekunder eller deres forstavelsesformer. At holde rumfanget som en længde i tredje gør, at enhederne i en ligning forkortes ved et blik, uden at nogen behøver at huske, at en liter er en tusindedel kubikmeter.
Derfor skriver britisk og Commonwealth-kemiundervisning mol dm⁻³, hvor amerikansk skriver molær. En enmolær opløsning og en opløsning på én mol pr. kubikdecimeter er identiske, men kun den sidste form gør dimensionerne synlige. Den, der uddannes med den, kan efterprøve et svar ved at se på enhederne, hvilket er den mest pålidelige vane til at fange fejl i kvantitativ kemi.
Gasrumfang følger samme aftale. Én mol ideal gas fylder 22,4 kubikdecimeter ved nul grader Celsius og én atmosfære, og omkring 24,0 kubikdecimeter ved stuetemperatur, så en reaktionsstøkiometri omregnes til et måleligt rumfang i ét skridt. Disse hører til skolekemiens mest citerede tal, og de skrives næsten altid i dm³ frem for i liter.
Andre steder vinder literen let. Ingen køber brændstof, mælk eller maling i kubikdecimeter, og ingen drikkevareetiket bærer symbolet, fordi navnet liter er kortere, ældre og forstås af alle. Kubikdecimeteren lever videre, hvor det er en formel og ikke en kunde, der læser tallet.
Forholdet til naboerne er værd at holde klart netop på grund af tredje potens. Én kubikdecimeter rummer tusind kubikcentimeter, ikke hundrede, og tusind kubikdecimeter bliver én kubikmeter. Hvert trin i længde er en faktor ti og hvert trin i rumfang en faktor tusind, og derfra kommer størstedelen af de fejl, der begås med denne enhed.
Én kubikdecimeter svarer til 1 liter, 1000 kubikcentimeter, 0,001 kubikmeter eller cirka 61,02 kubiktommer.
Centiliteren er en rumfangsenhed på en hundrededel liter, altså ti milliliter. Symbolet er cL, og den lille form cl bruges også. Til forskel fra de fleste enheder med forstavelsen centi har den et virkeligt handelsliv, fordi den tilfældigvis er den størrelse, der passer til drikkevaremærkning, og i flere lande er det den form, der står trykt på næsten enhver flaske.
Drikkevareemballagen er dens vigtigste ansættelse. I Frankrig, Belgien, Italien og Spanien mærkes en vinflaske 75 cL, en øl 33 eller 50 cL, en sodavand 33 cL og en spiritusminiature 5 cL. De samme emballager bærer 750 ml og 330 ml i Storbritannien, Tyskland og størstedelen af den engelsksprogede verden, og derfor synes ens flasker at bære forskellige tal alt efter, hvor de blev aftappet.
Udskænkningsmålene følger den samme deling. En normal spiritusportion er 4 cL i Frankrig og 2 eller 4 cL i Tyskland og Østrig, mens Storbritannien skænker 25 eller 35 milliliter, og USA bruger flydende unser. Europæiske cocktailopskrifter skrives hele vejen i centiliter, så en klassisk proportion på seks til tre til én fremtræder som 6 cL, 3 cL og 1 cL, hvilket læses renere end millilitermodstykkerne.
Der er ingen retlig forskel mellem formerne. Den Europæiske Unions mærkningsregler godtager milliliter, centiliter og liter, så valget er et spørgsmål om national skrivevane og ikke om forskrift. Hvor centiliter bruges, holder tallet på en flaske sig mellem én og hundrede for enhver almindelig emballagestørrelse, hvilket er netop det interval, en forstavelse skal give.
Enheden er desuden let at forestille sig. Ti milliliter er to teskeer, en ordentlig slurk vand, eller det målebæger, der følger med en hostesaft. En spiseske er halvanden centiliter, en espresso omkring tre, og et vinglas skænket til standardmål tolv til femten.
Omregning mellem systemerne kræver en vis omhu, fordi centiliteren falder mellem de to gamle små mål. Den er 0,338 amerikanske flydende unser og 0,352 britiske flydende unser, så ingen af delene bliver rundt, og drikkevarerumfang, der omregnes mellem Europa og Nordamerika, ender næsten altid afrundet frem for nøjagtigt.
Én centiliter svarer til 10 milliliter, 0,01 liter, cirka 0,338 amerikanske flydende unser eller omkring 0,352 britiske flydende unser.