| Centiar (ca) | Kvadratcentimeter (cm²) |
|---|---|
| 1 Centiar | 10000 cm² |
| 2 Centiar | 20000 cm² |
| 3 Centiar | 30000 cm² |
| 4 Centiar | 40000 cm² |
| 5 Centiar | 50000 cm² |
| 10 Centiar | 100000 cm² |
| 20 Centiar | 200000 cm² |
| 25 Centiar | 250000 cm² |
| 50 Centiar | 500000 cm² |
| 100 Centiar | 1000000 cm² |
| Reference | Centiar (ca) | Kvadratcentimeter (cm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.06237 ca | 623.7 cm² |
| A tennis court | 260.8 ca | 2608000 cm² |
| A football pitch | 7140 ca | 71400000 cm² |
| One hectare | 10000 ca | 100000000 cm² |
| Central Park, New York | 3410000 ca | 3.41 × 1010 cm² |
Centiaren er en arealenhed på en hundrededel ar, hvilket gør den til præcis én kvadratmeter. Symbolet er ca. Det er den eneste enhed i almindelig brug, der nøjagtigt fordobler en anden under et andet navn, og grunden til, at den findes, hører til bogføringen og ikke til målingen.
Da den franske meterlov i 1795 gjorde aren til jordens decimale enhed, byggede den en fuldstændig stige omkring den: hektaren ovenover og centiaren nedenunder. Matrikelvæsenet antog derpå en form med tre kolonner og førte hver parcel som så mange hektar, så mange ar og så mange centiar. Den sidste kolonne skulle have et navn, og kvadratmeteren passede ikke ind i mønstret, skønt den er lige så stor.
Den form gælder stadig. Franske, belgiske, luxembourgske og nederlandske registre skriver parcellernes areal som tre tal i rækkefølge, så 1 ha 25 a 30 ca betyder 12 530 kvadratmeter. De to sidste tal overstiger aldrig 99, hvilket gør skrivemåden selvkontrollerende: en værdi som 1 ha 130 a er fejlformet og røber en afskrivningsfejl, før nogen behøver at regne.
At læse den er et spørgsmål om pladsværdi. Hver hektar er 10 000 kvadratmeter, hver ar 100 og hver centiar én, så de tre kolonner staver ganske enkelt et tal med grundtallet hundrede. Notarens angivelse 0 ha 04 a 62 ca er 462 kvadratmeter, og en landinspektørs kort over samme parcel ville trykke 462 m² uden yderligere bemærkning.
Uden for matriklen har centiaren intet liv. Ingen angiver et gulv, en væg eller en grund i centiar, når kvadratmeteren siger det samme med et symbol, alle kender, og ingen gren af videnskab eller teknik har nogensinde taget den til sig. Det er en enhed, der findes for at udfylde en kolonne.
Den eneste fare er symbolet. I mange dokumenter forkorter ca det latinske circa, altså omtrent, så et tal skrevet ca 400 kan betyde 400 centiar eller omkring 400 af noget helt andet. I matrikeldokumenter afgør kolonnens plads sagen; i løbende tekst fjerner en omregning til kvadratmeter tvetydigheden for altid.
Én centiar svarer til præcis 1 kvadratmeter, 0,01 ar eller omkring 10,764 kvadratfod.
Kvadratcentimeteren er en arealenhed på en titusindedel kvadratmeter og skrives cm². Den er arealet af et kvadrat med en centimeters side og rummer hundrede kvadratmillimeter. Den er arbejdsenheden for alt på størrelse med en hånd eller mindre: sår, printkort, laboratoriekulturer, sensorchips og frimærker.
Regnestykket narrer mange. Da arealet vokser med længdens kvadrat, bliver hundrede kvadratcentimeter til én kvadratdecimeter og ti tusind til én kvadratmeter, ikke hundrede. Et kvadrat med ti centimeters side er 100 cm², og at fordoble siden til tyve centimeter giver 400 cm² og ikke 200. Næsten enhver fejl med denne enhed stammer fra, at man har brugt den lineære faktor i stedet for den kvadrerede.
Lægevidenskaben måler huden i den. Sår, bensår, forbrændinger og hudforandringer journalføres i kvadratcentimeter, så helingen kan følges som et svindende tal over uger, og hudbehandlinger doseres efter behandlet areal. En voksens håndflade dækker omkring 100 kvadratcentimeter, og derfor bruges håndfladen som hurtigt skøn over en forbrændings udbredelse.
Laboratorier læner sig op ad den ved celledyrkning. Flasker benævnes efter deres vækstflade, så en T25 giver 25 kvadratcentimeter og en T75 giver 75, og celletætheder tælles pr. kvadratcentimeter. Solcelleforskningen opgiver virkningsgrader på celler på præcis én kvadratcentimeter, netop for at resultater fra forskellige laboratorier skal beskrive det samme.
Teknikken bruger den til tryk i visse traditioner. Kilogramkraft pr. kvadratcentimeter, tæt på én atmosfære, trykkes stadig på dæktrykmålere, trykbeholdere og hydraulik i Japan, Korea og dele af Østeuropa, og den lever videre, fordi det tal, der kommer ud, lander bekvemt tæt på de værdier, folk allerede kendte. Printkort tilbydes og afregnes pr. kvadratcentimeter af samme praktiske grund.
Mod det britiske system står kvadrattommen på præcis 6,4516 kvadratcentimeter. Den faktor følger direkte af, at tommen er fastlagt til præcis 2,54 centimeter, så til forskel fra næsten alle omregninger af den slags er denne ikke en tilnærmelse, blot et ubekvemt tal.
Én kvadratcentimeter svarer til 100 kvadratmillimeter, 0,0001 kvadratmeter eller cirka 0,155 kvadrattommer.