Omregning fra 20 Amerikanske tørpints til Gill

=

Byt om

Formel til omregning af Amerikanske tørpints (pt) til Gill (gi)

Mere information

Omregningstabel Amerikanske tørpints til Gill

Amerikanske tørpints (pt)Gill (gi)
1 Amerikansk tørpint3.87575588517 gi
2 Amerikanske tørpints7.75151177033 gi
3 Amerikanske tørpints11.6272676555 gi
4 Amerikanske tørpints15.5030235407 gi
5 Amerikanske tørpints19.3787794258 gi
10 Amerikanske tørpints38.7575588517 gi
20 Amerikanske tørpints77.5151177033 gi
25 Amerikanske tørpints96.8938971292 gi
50 Amerikanske tørpints193.787794258 gi
100 Amerikanske tørpints387.575588517 gi

Referenceværdier for rumfang

ReferenceAmerikanske tørpints (pt)Gill (gi)
A teaspoon0.00908083 pt0.0351951 gi
A can of soft drink0.599335 pt2.32288 gi
A wine bottle1.36212 pt5.27926 gi
A bathtub272.425 pt1055.85 gi
An Olympic swimming pool4540415 pt17597540 gi

Prøv vores andre enhedsomregnere

LængdeMasseTemperaturEnergiRumfangHastighedTidDataTrykFrekvensDataoverførselshastighedVolumenstrømVinkelAreal

Information om Amerikansk tørpint (pt)

USA's tørre pint er en rumfangsenhed på 550,610471 milliliter eller 33,6 kubiktommer. Symbolet er pt. Den hører til et eget amerikansk målesystem, der bruges til frugt, grønt og korn frem for til væsker, og den er omkring seksten procent større end den amerikanske flydende pint på 473 milliliter.

To parallelle kæder findes, fordi to slags varer engang blev målt forskelligt. Væsker nedstammer fra vingallonen på 231 kubiktommer, mens tørvarer nedstammer fra Winchester-bushelen på 2150,42 kubiktommer, et kornmål normeret i middelalderens England. At dele bushelen med fire giver en peck, med toogtredive en tør quart og med fireogtres en tør pint, og ingen af de tal har nogen forbindelse med væskekæden.

Det er hos bærrene, enheden stadig mødes. Blåbær, hindbær og jordbær sælges på amerikanske markeder i kurve på en pint eller en quart, og kurven er et tørmål. En pint blåbær er altså 551 milliliter frugt og ikke 473, og den, der sammenligner den kurv med en pint fløde, sammenligner to forskellige mængder under ét navn.

Intet på en etiket løser tvetydigheden. Begge skrives pt, begge kaldes en pint, og ordet giver intet spor om, hvilken kæde der menes. I praksis afgør indholdet det: kan det hældes, er det væskemål, kan det stables, er det tørmål. Den regel er pålidelig, men den står ingen steder skrevet, og derfor modsiger omregnede amerikanske opskrifter hinanden så ofte.

Dens tilstedeværelse er en rest af salg efter rummål. Før nøjagtige og billige vægte fandtes, blev korn, æbler, kartofler og skaldyr solgt ved at fylde et stemplet mål og stryge det af, og hele tørkæden fra bushel ned til pint tjente den handel. Næsten alt er nu erstattet af vægt, og amerikanske regler om frugt og grønt angiver stadig oftere pund.

Ved omregning er det tryggest at opgive navnet helt. En tør pint er 551 milliliter, en tør quart 1101, en peck 8,81 liter og en bushel 35,24. At skrive det metriske tal fjerner en tvetydighed, som det engelske ord bærer med sig og ikke kan lægge fra sig.

Én amerikansk tør pint svarer til 550,61 milliliter, 33,6 kubiktommer, en halv amerikansk tør quart eller cirka 1,164 amerikanske flydende pints.


Information om Gill (gi)

Gillen er en rumfangsenhed på en fjerdedel britisk pint, altså præcis 142,0653125 milliliter. Symbolet er gi. Det er fem britiske flydende unser, og den står mellem det flydende unse og pinten i den gamle britiske væskekæde. Navnet udtales på engelsk med blødt g, så det lyder som fornavnet Jill, hvilket overrasker de fleste, der kun møder det på tryk.

I størstedelen af 1900-tallet styrede den den britiske kro. Spiritus blev skænket i brøkdele af en gill, og brøkdelen skiftede med landsdel: en sjettedels gill i England og Wales, en femtedel i Skotland og en fjerdedel i Nordirland. Den, der bestilte det samme glas i tre byer, fik altså tre forskellige mængder, alle lovligt rigtige og alle benævnt med de samme ord.

Det system ophørte i 1995, da Det Forenede Kongerige erstattede gill-brøkdelene med metriske mål på 25 eller 35 milliliter, hvor hvert sted valgte ét og opslog hvilket. Skiftet blev mindre omvæltende, end det så ud, for en femtedels gill er 28,4 milliliter og en fjerdedel 35,5, så de nye mål landede tæt på de gamle, og glassene ændrede næppe størrelse.

Madlavningen beholdt den længere end loven. Britiske og irske opskrifter skrevet før 1970'erne beder om en gill fløde, bouillon eller mælk, og mængden er en fjerdedels pint, altså 142 milliliter. Den, der laver mad efter en nedarvet opskriftsbog, møder ordet ofte, og omregningen er en af de få, der er værd at skrive på forsatsbladet.

Den amerikanske gill er atter en anden størrelse. Den er en fjerdedels amerikansk flydende pint, altså fire amerikanske flydende unser eller 118,3 milliliter, omkring en sjettedel mindre end den britiske. Den optræder i gamle amerikanske opskrifter og i en og anden barhåndbog, og samme forsigtighed gælder som for pinten: navnet siger intet om, hvilket system der menes.

I dag lever gillen videre i dialekter, i historisk skrift og i beskrivelser af glas, der sælges til tidstro brug. Det er et af de klareste tilfælde af en enhed, der overlever sin egen funktion, holdt i live af kogebøger og af erindringen om, hvordan et glas engang blev skænket.

Én britisk gill svarer til 142,065 milliliter, 5 britiske flydende unser, 0,25 britiske pints eller cirka 1,201 amerikanske gills.