| Reference | Bit (bit) | Megabit (Mbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1280 bit | 0.00128 Mbit |
| A three-minute MP3 | 24000000 bit | 24 Mbit |
| A smartphone photo | 32000000 bit | 32 Mbit |
| A high-definition film | 3.2 × 1010 bit | 32000 Mbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 4 × 1011 bit | 400000 Mbit |
Bitten er informationens grundenhed. Symbolet er bit, og navnet er en sammentrækning af engelsk binary digit, binært ciffer, formet af statistikeren John Tukey og bragt på tryk af Claude Shannon i hans afhandling fra 1948, En matematisk teori for kommunikation, det værk der grundlagde informationsteorien.
En bit er den mængde information, som et enkelt valg mellem to lige sandsynlige muligheder bærer. En mønt der falder plat eller krone, en afbryder åben eller lukket, en spænding høj eller lav: hver af disse afgør én bit. Den bestemmelse er det, der gør bitten til en enhed og ikke blot en skrivevane. Den måler, hvor megen uvished et svar fjerner, og det uafhængigt af, hvad spørgsmålet handlede om.
Shannons indsigt var, at dette lod sig tælle. En besked hentet fra et alfabet på toogtredive lige sandsynlige tegn bærer fem bit pr. tegn, fordi toogtredive er to i femte. Er tegnene ikke lige sandsynlige — som et sprogs bogstaver ikke er — falder gennemsnittet, og netop den afstand mellem den naive optælling og det sande gennemsnit er, hvad komprimering udnytter. En vel komprimeret fil er en, hvor de overflødige bit er fjernet.
I udstyret er bitten en fysisk tilstand: en ladning fanget på en flydende port i flashhukommelse, magnetiseringens retning i et område på en harddisks skive, en fordybning eller en flade på en optisk skive, en lyspuls til stede eller fraværende i en fiber. Alle koder den samme abstrakte størrelse, og derfor kan data flytte mellem dem uden tab.
I lagring tælles bit næsten aldrig én for én. De samles i oktetter på otte, og rummeligheden angives i oktetter eller deres mangefold. Overførsel er noget andet: net- og grænsefladehastigheder angives i bit pr. sekund, så en forbindelse, der averteres til 100 megabit pr. sekund, leverer omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. At blande de to sammen er hele feltets hyppigste regnefejl.
Hvor enkelte bit virkelig tælles, er i angivelser af finhed og omfang. En farvekanal med 8 bit rummer 256 trin; en med 10 bit rummer 1024. Lyd med 16 bit pr. prøve har omkring 96 decibels dynamik, og med 24 bit omkring 144. En 64-bits adresse kan navngive cirka 18 trillioner pladser. I hvert tilfælde fordobler hver tilføjet bit det, der kan skelnes.
Én bit svarer til 0,125 oktetter, 0,001 kilobit eller omkring 0,0009766 kibibit.
Megabitten er en enhed for digital information på en million bit. Symbolet er Mbit. Det er den enhed, hvori en internetforbindelses hastighed næsten altid markedsføres, hvilket gør den til en af de få dataenheder, almindelige kunder møder ved navn, hver gang de vælger en tjeneste.
Én megabit er nøjagtig en million bit, ikke 1 048 576. Den forskel får praktiske følger. Én megabit rummer 125 000 oktetter, altså 125 kilooktetter, så en forbindelse på 100 megabit pr. sekund overfører i bedste fald omkring 12,5 megaoktetter pr. sekund. En fil angivet til 500 megaoktetter tager derfor mindst fyrre sekunder og ikke de fire, det markedsførte tal synes at love.
Den faktor otte er grunden til, at så mange tror deres forbindelse langsommere end det, de købte. Intet uærligt sker: branchen angiver gennemstrømningen i bit pr. sekund, fordi det er, hvad det fysiske lag faktisk bærer, mens filhåndteringer angiver størrelse i oktetter, fordi lagringen er ordnet sådan. Begge skikke er rigtige inden for deres område, og regnestykket mellem dem er en division med otte.
Den virkelige gennemstrømning er endnu lavere. Protokolhoveder, fejlrettelse og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel af en forbindelse er som regel 90 til 95 procent af dens nominelle hastighed. Trådløse forbindelser taber mere, fordi mediet deles, og forstyrrelser fremtvinger gentagelser. En forbindelse averteret til 100 megabit pr. sekund leverer i praksis ofte omkring 90 og mindre over et belastet trådløst net.
Tallene, der markerer epokerne, er værd at huske. Tidligt bredbånd gav 1 til 8 megabit pr. sekund, kabel og fiber løftede det til 50 og 100, og gigabittjenester er i dag almindelige i byerne. Højopløst video kræver omkring 5 megabit pr. sekund, ultrahøjopløst omkring 25, og et videoopkald mellem to personer 8, så en husstands virkelige behov ligger som regel langt under, hvad den tegner.
I hukommelsen beskriver megabitten kredsenes rummelighed. En hukommelseskreds på 512 megabit rummer 64 megaoktetter, og flere sådanne kredse danner et modul. Fabrikanten tæller i bit, fordi det er, hvad siliciummet rummer; køberen tæller i oktetter, fordi det er, hvad styresystemet melder.
Én megabit svarer til 1 000 000 bit, 1000 kilobit, 125 kilooktetter eller omkring 0,9537 mebibit.