| Kvadratmillimeter (mm²) | Kvadratleagues (sq lea) |
|---|---|
| 1 Kvadratmillimeter | 4.2900239838 × 10-14 sq lea |
| 2 Kvadratmillimeter | 8.58004796761 × 10-14 sq lea |
| 3 Kvadratmillimeter | 1.28700719514 × 10-13 sq lea |
| 4 Kvadratmillimeter | 1.71600959352 × 10-13 sq lea |
| 5 Kvadratmillimeter | 2.1450119919 × 10-13 sq lea |
| 10 Kvadratmillimeter | 4.2900239838 × 10-13 sq lea |
| 20 Kvadratmillimeter | 8.58004796761 × 10-13 sq lea |
| 25 Kvadratmillimeter | 1.07250599595 × 10-12 sq lea |
| 50 Kvadratmillimeter | 2.1450119919 × 10-12 sq lea |
| 100 Kvadratmillimeter | 4.2900239838 × 10-12 sq lea |
| Reference | Kvadratmillimeter (mm²) | Kvadratleagues (sq lea) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 62370 mm² | 0.00000000267569 sq lea |
| A tennis court | 260800000 mm² | 0.0000111884 sq lea |
| A football pitch | 7.14 × 109 mm² | 0.000306308 sq lea |
| One hectare | 1 × 1010 mm² | 0.000429002 sq lea |
| Central Park, New York | 3.41 × 1012 mm² | 0.14629 sq lea |
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.
Kvadratleaguen er en arealenhed på ni kvadratmiles eller omkring 23,31 kvadratkilometer. Symbolet er sq lea. En league er her tre landmiles, 4828,032 meter, så én kvadratleague er et kvadrat med tre miles side og rummer 5760 acres. Det er en enhed ude af brug, som lever videre i historiske jorddokumenter og i navnene på steder, hvis grænser blev trukket med den.
Leaguen begyndte som et tidsmål lige så meget som et længdemål. I romersk og middelalderlig brug var den omtrent den strækning, et menneske kunne gå på en time, hvilket gjorde, at dens længde skiftede med terrænet, landet og århundredet. Engelsk praksis fastsatte den til sidst til tre miles, men den franske lieue, den spanske legua og den portugisiske légua var alle forskellige, og ingen stemte med de andre.
Den variation har betydning for den, der læser gamle dokumenter. En jordtildeling nedskrevet i leagues kan ikke omregnes trygt uden at vide, hvilken league landmåleren mente. Spanske kolonitildelinger i Texas og Californien brugte den legua, der bygger på varaen, hvilket giver en league på cirka 4428 acres i stedet for 5760, og countygrænser i dele af Texas følger den dag i dag linjer, der blev afsat på det grundlag.
Til søs varede enheden længere end på land. Sølegen på tre sømil gav den gamle tremilegrænse sit navn, og søkort og traktater brugte den ind i 1800-tallet. Det moderne territorialfarvand på tolv sømil afløste den, men vendingen lever videre i ældre ret og i skønlitteraturen, hvor en rejse på tyve tusind leagues beskriver tilbagelagt afstand og ikke nået dybde.
Som ren størrelse er én kvadratleague et anseligt stykke land: ni kvadratmiles er et stort sogn, en lille by, eller et stykke agerland, det tager en time at gå tværs over. Det er den målestok, hvor jord holder op med at være en ejendom og bliver et distrikt, og netop derfor blev tildelinger af den størrelse brugt til at grundlægge bebyggelser og ikke gårde.
Ved omregning beskriver ni kvadratmiles, 23,31 kvadratkilometer og 2331 hektar alle det samme areal. Ethvert tal hentet fra en historisk kilde bør holdes op mod den definition, der gjaldt dengang, for det samme ord kan afvige med tredive procent mellem to nabojurisdiktioner.
Én kvadratleague svarer til 9 kvadratmiles, 5760 acres, cirka 23,31 kvadratkilometer eller omkring 2331 hektar.