Omregning fra 2 Kilooktetter til Kibibit

Information om Kilooktet (ko)

Kilooktetten er en enhed for digital information på tusind oktetter og dermed på otte tusind bit. Symbolet er ko. Den er den mindste af de dagligdags lagerenheder, og i to årtier var den den enhed, hvori en datamats hele rummelighed blev beskrevet.

Én kilooktet rummer tusind tegn tekst uden diakritiske mærker, altså omkring to hundrede ord eller en tredjedel side. Et kort brevs rene tekstfil er nogle få kilooktetter. Næsten intet andet i nutidens databrug er så lille: et tomt dokument fra et tekstbehandlingsprogram vejer allerede titals kilooktetter, fordi filformatet slæber opsætning, skrifttyper og beskrivende oplysninger med rundt om teksten.

Enhedens historiske betydning er svær at overdrive. Apple II blev leveret med 4 kilooktetter hukommelse, Commodore 64 tog sit navn af sine 64, og IBM's første persondatamat kunne adressere 640. Programmer af virkelig indviklethed — regneark, tekstbehandlere, spil med billede og lyd — blev skrevet for at rummes inden for de tal, hvilket krævede en disciplin, der stort set er forsvundet.

Kilooktetten er også der, hvor forvirringen mellem decimalt og binært begyndte. Hukommelse kom i enheder på 1024 oktetter, fordi adresseringen er binær, og alle kaldte det én kilooktet. Diskfabrikanterne talte i sande tusinder. De to skikke afviger med 2,4 procent, ubetydeligt i denne størrelse, men samme fejl hober sig op ved hvert trin og når 10 procent ved teraoktetten.

IEC løste tvetydigheden i 1998 ved at bestemme kibioktetten til 1024 oktetter og lade kilooktetten stå ved nøjagtig 1000. Styresystemerne har taget dette op ujævnt: nogle angiver filstørrelser i sande kilooktetter, andre deler stadig med 1024, mens de skriver ko, og enkelte skriver nu Kio korrekt.

Hvor enheden stadig ses dagligt, er i netprotokoller og i størrelsen på webbens små bestanddele. En sides formatark, et ikon, et certifikat, en indstillingsfil, en indeksside i en database — alt dette måles i kilooktetter, og den sædvanlige hukommelsesside i de fleste processorer er 4 kibioktetter, nær nok 4 kilooktetter til samtale, men ikke til regning.

Én kilooktet svarer til 1000 oktetter, 8000 bit, 8 kilobit eller omkring 0,9766 kibioktetter.

Information om Kibibit (Kibit)

Kibibitten er en enhed for digital information på 1024 bit. Symbolet er Kibit. Det er den første af de binære forstavelser, et sæt enheder, som Den Internationale Elektrotekniske Kommission bestemte i 1998 for at gøre en ende på en forvirring, der havde løbet gennem databehandlingen siden tresserne.

Problemet var ligetil. Datamater adresserer hukommelse i topotenser, så hukommelse kom i klumper på 1024 i stedet for 1000. Ingeniørerne lånte den metriske forstavelse kilo til den mængde, fordi 1024 ligger nær 1000, og for små tal var tilnærmelsen harmløs. Men lagring og overførsel talte i sande tusinder, så samme forstavelse betød to forskellige ting alt efter, hvilken del af maskinen der blev beskrevet.

IEC's løsning var at forme nye navne. Kibi er en sammentrækning af kilo binært, og mønstret fortsætter med mebi, gibi, tebi, pebi, exbi, zebi og yobi. Hver er 1024 gange den under, og hvert symbol har formen af et stort bogstav fulgt af et lille i: Ki, Mi, Gi, Ti og så videre. Kilobitten betyder derefter tusind bit og intet andet.

Én kibibit er 128 oktetter, og afstanden til én kilobit er 2,4 procent. Den lille forskel er grunden til, at de to blev forvekslet så længe: i denne størrelse mærker ingen det. Fejlen hober sig op med 2,4 procent ved hvert trin, når 5 procent ved mebibitten, 7 procent ved gibibitten og 21 procent ved yobibitten, og dér blev tvetydigheden for alvor dyr.

Optagelsen har været delvis og ujævn. Standardiseringsorganer, Linux-kernen og størstedelen af den tekniske dokumentation bruger IEC-forstavelserne rigtigt. Forbrugerprogrammer gør det i vid udstrækning ikke, og mange skriver stadig KB, mens de deler med 1024. Følgen er, at en læser ofte må slutte sig ud fra sammenhængen til, hvilken skik et tal følger, hvilket er præcis, hvad standarden blev skrevet for at forhindre.

I praksis ses kibibitten mest i databladene for små hukommelseskredse, i de serielle hukommelser indbyggede systemer bruger, og i protokoldokumenter, hvor en nøjagtig topotens har betydning. Overalt hvor 1024 menes og ikke 1000, er dette den rette enhed.

Én kibibit svarer til 1024 bit, 128 oktetter eller 1,024 kilobit.