Omregning fra 2 Gigabit til Pebioktetter

Information om Gigabit (Gbit)

Gigabitten er en enhed for digital information på en milliard bit. Symbolet er Gbit. Det er den enhed, der giver navn til nutidens standard for trådbundne net, og ordet gigabit er blevet en forkortelse for en vis formåen snarere end for blot en mængde.

Gigabit-Ethernet, standardiseret i 1998 og 1999, bærer én gigabit pr. sekund over almindeligt parsnoet kobberkabel op til hundrede meter. Det afløste den hundredemegabitsstandard, der gik forud, og er stadig den forbindelse, der sidder i de fleste datamater, switche og routere. Den ene beslutning fastlagde ordet gigabits betydning for en hel ingeniørgeneration.

I oktetter er én gigabit 125 megaoktetter. En forbindelse på én gigabit pr. sekund flytter derfor omkring 125 megaoktetter i sekundet under bedste forhold, så en film på to gigaoktetter overføres på cirka seksten sekunder. Virkelige overførsler er langsommere, fordi protokoltillæg, diskens hastighed og forbindelsens anden ende hver sætter grænser, og det er sjældent, at lagringen holder trit med nettet ved disse hastigheder.

Fibertjenester til hjemmene averterer nu gigabit som rutine, og i mange lande er tallet blevet en markedstærskel snarere end en teknisk. Meget få husstande kan udnytte den: en gigabitforbindelse rækker til at strømme et par hundrede højopløste videotjenester på én gang. Dens virkelige nytte er ikke tophastigheden, men margenen, for en forbindelse, der aldrig er nær sin kapacitet, holder jævnt lav forsinkelse.

Hukommelseskredse angives i gigabit af samme grund, som mindre angives i megabit: tallet spejler antallet af hukommelsesceller på brikken. En kreds på 8 gigabit rummer én gigaoktet, og otte sådanne kredse danner et modul på 8 gigaoktetter. Flashhukommelse følger samme skik, så en flashbrik på 512 gigabit rummer 64 gigaoktetter.

Over gigabitten fortsætter skalaen i tusinder. Tigigabits-Ethernet er standard i datacentre, forbindelser på fyrre og hundrede gigabit binder bygninger og byer sammen, og internettets rygrad kører i mangefold af disse. Hvert trin bevarer samme forhold til oktetten, og hvert trin angives i bit pr. sekund, fordi det er, hvad optikken og kobberet faktisk bærer.

Én gigabit svarer til 1 000 000 000 bit, 1000 megabit, 125 megaoktetter eller omkring 0,9313 gibibit.

Information om Pebioktet (Pio)

Pebioktetten er en enhed for digital information på 1 125 899 906 842 624 oktetter, altså 1024 tebioktetter. Symbolet er Pio. Den er petaoktettens binære modstykke, og de to afviger i dag med 12,6 procent.

Det er i denne enhed, filsystemernes grænser skrives. Flere vidt udbredte filsystemer har største fil- eller diskenhedsstørrelser, der er nøjagtige topotenser, og de grænser falder i dette område: seksten tebioktetter for ét, én pebioktet for et andet, otte pebioktetter for et tredje. Tallene er ingens valg; de følger af, hvor mange bit filsystemet bruger til at nummerere sine blokke.

Store videnskabelige og kommercielle lagringssystemer målsættes også her. Et forskningsdatacenter kan drive et filsystem på flere pebioktetter spredt over tusinder af diske, og de værktøjer, der passer det, melder i pebioktetter, fordi den underliggende tildeling er binær hele vejen. At regne de tal om til decimale enheder til en rapport indfører en fejl på en ottendedel uden nogen nytte.

Én pebioktet svarer omtrent til tusind store harddiske af forbrugerslags, eller til en tv-stations samlede videoproduktion gennem mange år. Den ligger også nær størrelsen af de største enkelte videnskabelige arkiver, skønt disse som regel angives i petaoktetter af presseafdelinger og i pebioktetter af de ingeniører, der driver dem, hvilket giver to forskellige tal for den samme bygning.

At skelne de to er intet pedanteri på dette niveau. En forskel på tolv procent ved et køb af mange pebioktetter er en stor pengesum, og en kapacitetsplan bygget på den forkerte enhed vil ramme forkert med mere end den margen, de fleste planer tillader. Det er netop den situation, IEC-forstavelserne blev indført for at forhindre.

Symbolet Pio bruges i filsystemsdokumentation, i håndbøger for lagringssystemer og i standarder. Når en kilde skriver PB uden at sige hvilket der menes, er forskellen en ottendedel, og det ærlige for en læser er at behandle tallet som omtrentligt frem for at antage den ene eller anden skik.

Én pebioktet svarer til 1024 tebioktetter, 1 125 899 906 842 624 oktetter, 8 pebibit eller omkring 1,126 petaoktetter.