| Bit per sekund (bit/s) | Mebioktetter per sekund (Mio/s) |
|---|---|
| 1 Bit per sekund | 0.000000119209289551 Mio/s |
| 2 Bit per sekund | 0.000000238418579102 Mio/s |
| 3 Bit per sekund | 0.000000357627868652 Mio/s |
| 4 Bit per sekund | 0.000000476837158203 Mio/s |
| 5 Bit per sekund | 0.000000596046447754 Mio/s |
| 10 Bit per sekund | 0.00000119209289551 Mio/s |
| 20 Bit per sekund | 0.00000238418579102 Mio/s |
| 25 Bit per sekund | 0.00000298023223877 Mio/s |
| 50 Bit per sekund | 0.00000596046447754 Mio/s |
| 100 Bit per sekund | 0.0000119209289551 Mio/s |
| Reference | Bit per sekund (bit/s) | Mebioktetter per sekund (Mio/s) |
|---|---|---|
| A dial-up modem | 56000 bit/s | 0.00667572 Mio/s |
| Typical home broadband | 100000000 bit/s | 11.9209 Mio/s |
| Gigabit Ethernet | 1 × 109 bit/s | 119.209 Mio/s |
| Streaming a 4K film | 25000000 bit/s | 2.98023 Mio/s |
Bitten pr. sekund er dataoverførselshastighedens grundenhed. Symbolet er bit/s, ofte skrevet bps. Den tæller, hvor mange binære afgørelser en kanal bærer på et sekund, og hver anden enhed for overførselshastighed er et mangefold af den.
Da den er en hastighed, har den formen af en mængde delt med tid, præcis som meter pr. sekund eller liter pr. sekund. Det gør regningen enkel: en forbindelse med et vist antal bit pr. sekund, ganget med en varighed i sekunder, giver det samlede antal overførte bit, og at dele med otte omdanner det til oktetter.
Enheden må skelnes fra bauden, som tæller symboler pr. sekund og ikke bit. Tidlige modemer sendte én bit pr. symbol, så de to tal faldt sammen, og ordene blev brugt i flæng. Moderne oplæg koder flere bit i hvert symbol — ved at ændre fase og amplitude samtidig — så en kanal på 3000 baud kan bære 33 600 bit pr. sekund. Kun bithastigheden beskriver, hvor megen information der flytter sig.
Claude Shannon fastlagde det teoretiske loft i 1948. En kanals kapacitet i bit pr. sekund afhænger af dens båndbredde og af forholdet mellem signal og støj, og intet kodningsoplæg kan overskride den. Hvert fremskridt i modem- og radiokonstruktion siden da har været et forsøg på at komme nærmere den grænse, og nutidens systemer holder sig inden for en brøkdel af en decibel fra den.
I praksis er en forbindelses rå bithastighed aldrig den takt, hvormed nyttige data ankommer. Protokolhoveder, fejlrettende koder, kvitteringer og gensendelser tærer på kapaciteten, og den brugbare andel er som regel 90 til 95 procent på en trådbunden forbindelse og betydeligt mindre på en delt trådløs.
Enkelte bit pr. sekund angives sjældent, da næsten enhver kanal er hurtigere. Undtagelserne er kommunikation i det dybe rum, hvor en sonde milliarder af kilometer borte kan sende data tilbage med nogle titals bit pr. sekund, og visse strømbesparende følernet, der sender en håndfuld bit med lange mellemrum for at spare batteriet.
Én bit pr. sekund svarer til 0,125 oktetter pr. sekund, 0,001 kilobit pr. sekund eller omkring 0,0009766 kibibit pr. sekund.
Mebioktetten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på 1 048 576 oktetter pr. sekund, altså 1024 kibioktetter pr. sekund. Symbolet er Mio/s. Det er den enhed, hvori diskprøver, kopieringsværktøjer og sikkerhedskopiprogrammer melder, og en af de få binære enheder, de fleste ser jævnligt uden at mærke det.
Lagringsmåling frembringer den af sig selv. En prøve skriver og læser blokke, hvis størrelse er en topotens, tager tid på arbejdet og dividerer. Resultatet er en binær takt, og at melde den som sådan bevarer regningen. Et værktøj, der regnede om til decimale megaoktetter, ville indføre en justering på 4,9 procent uden andet formål end at passe ind i en markedsskik.
De fem procent er præcis dér, hvor de to skikke går fra hinanden synligt for forbrugeren. En disk averteret til 550 megaoktetter pr. sekund og målt til 524 mebioktetter pr. sekund yder nøjagtig det lovede; tallene afviger kun, fordi det ene er decimalt og det andet binært. En stor del af klagerne over lagringsydeevne er denne regning læst som en mangel.
For dagligdags størrelser kopierer én mebioktet pr. sekund et fotografi på tre sekunder og en film på to gigaoktetter på cirka en halv time. Moderne diske kører hundreder eller tusinder af gange hurtigere, så enheden er i dag den finhed, hvormed små forskelle meldes, og ikke hele tallets målestok.
Enheden optræder også i målinger af hukommelse og mellemlager, i gennemstrømningsrapporter for databaser og i uddata fra de lavniveaukommandoer, der skriver diskaftryk. Alle tæller i binære blokke, fordi de underliggende strukturer er binære, og alle melder i mebioktetter pr. sekund, fordi det er, hvad optællingen delt med tiden giver.
Vanen med at skrive det lille i er værd at beholde. Den koster ét tegn og fortæller en senere læser, hvilken af de to skikke der frembragte tallet, en oplysning ingen sammenhæng gengiver, når den først er udeladt.
Én mebioktet pr. sekund svarer til 1 048 576 oktetter pr. sekund, 1024 kibioktetter pr. sekund eller omkring 1,049 megaoktetter pr. sekund.