Omregning fra 100 Zettabit per sekund til Terabit per sekund

Information om Zettabit per sekund (Zbit/s)

Zettabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind exabit pr. sekund. Symbolet er Zbit/s. Intet system på jorden flytter data i den takt, og intet er planlagt; enheden findes, fordi metersystemet bestemmer hver forstavelse for hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu har været nødvendig eller ej.

For at se, hvor fjernt det er, kan man tage hele internettet. Verdenstrafikken kører for tiden på omkring én exabit pr. sekund i gennemsnit, så hele planetens kommunikation måtte vokse tusindfold for at nå én zettabit pr. sekund. Ved de seneste to årtiers væksttakt ville det tage mellem tyve og tredive år, hvilket netop er den slags fremskrivning, der allerede har ramt forkert i begge retninger.

Én zettabit pr. sekund er 125 exaoktetter pr. sekund. Da verdens lagringsfremstilling ligger på nogle hundrede exaoktetter om året, ville en forbindelse i denne takt overføre verdens hele årsproduktion af ny rummelighed på et par sekunder. Intet kunne lagres i den fjerne ende; data måtte behandles og kasseres, efterhånden som de ankom.

Det sidste punkt er ikke så opdigtet, som det lyder. Flere bestående systemer kasserer allerede næsten alt, hvad de modtager: partikeldetektorer, radioteleskopopstillinger og netovervågningssystemer behandler langt mere, end de beholder, for at beholde det er umuligt og unødvendigt. En forbindelse på én zettabit pr. sekund ville være et yderlighedstilfælde af en arkitektur, der allerede findes.

De fysiske forhindringer er mindre ubetingede, end de kan synes. En enkelt optisk fibers teoretiske kapacitet ligger langt over det, der bruges i dag, og de praktiske grænser kommer af forstærkernes støj, af ulineære virkninger og af elektronikken i hver ende, ikke af glasset selv. At lægge nok fibre sammen ville nå én zettabit pr. sekund; vanskeligheden er, at ingen har grund til det.

For en omregner betyder enheden noget, fordi prognoser og kapacitetsmodeller skrives i den enhed, der holder tallene læselige. En fremskrivning, der når ind i 2050'erne, kan med rimelighed angive summer i zettabit pr. sekund, og en læser må kunne regne dem om til noget velkendt.

Én zettabit pr. sekund svarer til 1000 exabit pr. sekund, 125 exaoktetter pr. sekund eller omkring 0,8470 zebibit pr. sekund.

Information om Terabit per sekund (Tbit/s)

Terabitten pr. sekund er en enhed for dataoverførselshastighed på tusind gigabit pr. sekund. Symbolet er Tbit/s. Det er internettets rygradsenhed: søkablerne, knudepunkterne og de langtrækkende optiske forbindelser, der bærer trafik mellem kontinenter.

Et enkelt nutidigt havkabel bærer flere hundrede terabit pr. sekund. Det opnår det ikke med én vældig kanal, men med bølgelængdemultipleksering, der sender snesevis af adskilte lysfarver i hver fiber på én gang, og med flere fiberpar i samme kabel. Hver bølgelængde bærer nogle hundrede gigabit, og summerne lægges sammen.

Den historiske sammenligning er værd at sige lige ud. Det første transatlantiske telefonkabel, lagt i 1956, bar seksogtredive samtidige samtaler. Et kabel lagt i 2020'erne bærer hundreder af terabit pr. sekund, nok til hundreder af millioner samtaler på én gang. Det er en faktor på cirka ti millioner på halvfjerds år, opnået næsten udelukkende ved at ændre, hvad der sendes i glasset, snarere end ved at lægge mere kabel.

Knudepunkter, hvor net mødes og giver trafik videre til hinanden, offentliggør deres gennemstrømning i terabit pr. sekund. De største i Europa og Asien topper ved titals terabit, og de offentlige kurver hører til de mest pålidelige mål for, hvor hårdt internettet bruges i et givet øjeblik, for de tæller virkelig trafik og ikke kapacitet.

I oktetter er én terabit pr. sekund 125 gigaoktetter pr. sekund — indholdet på en stor bærbar datamats disk flyttet hvert sekund, uafbrudt. Intet enkelt lagringssystem kan fodre en sådan forbindelse; trafikken på disse ruter er summen af millioner af adskilte forbindelser, hver af dem forsvindende lille til sammenligning.

Laboratorierekorderne går langt højere, op i petabit pr. sekund, med flerkernet fiber og hundreder af bølgelængder på én gang, om end over korte afstande under kontrollerede forhold. Afstanden mellem det, der vises i laboratoriet, og det, der lægges under et hav, har historisk været omkring et årti.

Én terabit pr. sekund svarer til 1000 gigabit pr. sekund, 125 gigaoktetter pr. sekund eller omkring 0,9095 tebibit pr. sekund.