| Zebibit (Zibit) | Gigabit (Gbit) |
|---|---|
| 1 Zebibit | 1180591620717 Gbit |
| 2 Zebibit | 2361183241435 Gbit |
| 3 Zebibit | 3541774862152 Gbit |
| 4 Zebibit | 4722366482870 Gbit |
| 5 Zebibit | 5902958103587 Gbit |
| 10 Zebibit | 11805916207174 Gbit |
| 20 Zebibit | 23611832414348 Gbit |
| 25 Zebibit | 29514790517935 Gbit |
| 50 Zebibit | 59029581035871 Gbit |
| 100 Zebibit | 118059162071741 Gbit |
| Reference | Zebibit (Zibit) | Gigabit (Gbit) |
|---|---|---|
| A plain text message (160 characters) | 1.0842 × 10-18 Zibit | 0.00000128 Gbit |
| A three-minute MP3 | 2.03288 × 10-14 Zibit | 0.024 Gbit |
| A smartphone photo | 2.71051 × 10-14 Zibit | 0.032 Gbit |
| A high-definition film | 2.71051 × 10-11 Zibit | 32 Gbit |
| A dual-layer Blu-ray disc | 3.38813 × 10-10 Zibit | 400 Gbit |
Zebibitten er en enhed for digital information på to i halvfjerdsindstyvende bit, altså 1024 exbibit. Symbolet er Zibit. Den er zettabittens binære modstykke, og de to afviger i dag med 18,1 procent — næsten en femtedel.
Den adskillelse er selve grunden til, at de binære forstavelser blev nødvendige. Ved kibibitten afveg de to skikke med 2,4 procent, en afrundingsfejl. Her er forskellen stor nok til, at et dokument, der bruger den forkerte, ganske enkelt beretter om en anden mængde, og ingen sammenhæng kan læge tvetydigheden bagefter.
Én zebibit er 147 573 952 589 676 412 928 oktetter, altså 128 exbioktetter. Intet af denne størrelse findes. Summen af alle data, menneskeheden holder, ligger på nogle hundrede zettaoktetter, altså under én zebioktet, så verdens samlede informationsforråd når endnu ikke op på én enhed på dette trin af den binære stige.
Enheden findes, fordi IEC-rækken blev bestemt fuldstændigt og ikke blot så langt, man dengang havde brug for. Det er samme grundsætning, metersystemet følger: hver forstavelse gælder hver enhed, hvad enten sammensætningen endnu er brugt eller ej. Et system med huller kræver en undtagelsestabel; et uden huller kræver kun reglen.
Hvor zebibitten virkelig kunne dukke op, er i regningen med adresserum. To i halvfjerdsindstyvende er ingen naturlig viserbredde, men mangefold og dele af topotenser går gennem enhver samtale om adressering, og et oplæg, der forbeholdt halvfjerds bit til noget, ville naturligt beskrives i disse vendinger. Sådanne oplæg foreslås nu og da, og intet har endnu været nødvendigt.
At læse symbolet er den praktiske færdighed. Zibit er binært, Zbit er decimalt, og med atten procents afstand er de to ikke udskiftelige i noget dokument, hvor tallet betyder noget. Når en kilde skriver ZB uden forklaring, findes ingen måde at vide, hvad der var ment, og det ærlige svar er at behandle tallet som usikkert med en femtedel.
Én zebibit svarer til 1024 exbibit, 147 573 952 589 676 412 928 oktetter eller omkring 1,181 zettabit.
Gigabitten er en enhed for digital information på en milliard bit. Symbolet er Gbit. Det er den enhed, der giver navn til nutidens standard for trådbundne net, og ordet gigabit er blevet en forkortelse for en vis formåen snarere end for blot en mængde.
Gigabit-Ethernet, standardiseret i 1998 og 1999, bærer én gigabit pr. sekund over almindeligt parsnoet kobberkabel op til hundrede meter. Det afløste den hundredemegabitsstandard, der gik forud, og er stadig den forbindelse, der sidder i de fleste datamater, switche og routere. Den ene beslutning fastlagde ordet gigabits betydning for en hel ingeniørgeneration.
I oktetter er én gigabit 125 megaoktetter. En forbindelse på én gigabit pr. sekund flytter derfor omkring 125 megaoktetter i sekundet under bedste forhold, så en film på to gigaoktetter overføres på cirka seksten sekunder. Virkelige overførsler er langsommere, fordi protokoltillæg, diskens hastighed og forbindelsens anden ende hver sætter grænser, og det er sjældent, at lagringen holder trit med nettet ved disse hastigheder.
Fibertjenester til hjemmene averterer nu gigabit som rutine, og i mange lande er tallet blevet en markedstærskel snarere end en teknisk. Meget få husstande kan udnytte den: en gigabitforbindelse rækker til at strømme et par hundrede højopløste videotjenester på én gang. Dens virkelige nytte er ikke tophastigheden, men margenen, for en forbindelse, der aldrig er nær sin kapacitet, holder jævnt lav forsinkelse.
Hukommelseskredse angives i gigabit af samme grund, som mindre angives i megabit: tallet spejler antallet af hukommelsesceller på brikken. En kreds på 8 gigabit rummer én gigaoktet, og otte sådanne kredse danner et modul på 8 gigaoktetter. Flashhukommelse følger samme skik, så en flashbrik på 512 gigabit rummer 64 gigaoktetter.
Over gigabitten fortsætter skalaen i tusinder. Tigigabits-Ethernet er standard i datacentre, forbindelser på fyrre og hundrede gigabit binder bygninger og byer sammen, og internettets rygrad kører i mangefold af disse. Hvert trin bevarer samme forhold til oktetten, og hvert trin angives i bit pr. sekund, fordi det er, hvad optikken og kobberet faktisk bærer.
Én gigabit svarer til 1 000 000 000 bit, 1000 megabit, 125 megaoktetter eller omkring 0,9313 gibibit.