Omregning fra 10 Sekunder til Minutter

Information om Sekund (s)

Sekundet er tidens basisenhed i Det Internationale Enhedssystem. Symbolet er s. Det defineres ved at fastsætte frekvensen for cæsium 133's hyperfinovergang til nøjagtigt 9 192 631 770 svingninger pr. sekund, så ét sekund er varigheden af det antal svingninger.

Navnet bevarer en inddeling, der i praksis ikke findes længere. Middelalderens astronomer delte timen i tres minutae primae, første små dele, og hver af dem i tres minutae secundae, anden små dele. Dansk beholdt den første som minut og den anden som sekund og efterlod dermed ordenstallet i navnet på en enhed, som næsten ingen opfatter som et ordenstal.

I størstedelen af historien blev sekundet defineret ud fra Jordens rotation som en 86 400-del af et middelsoldøgn. Den definition faldt, så snart urene blev bedre end planeten: Jordens rotation er uregelmæssig, den bremses over århundreder af tidevandsfriktion og vugger på kortere tidsskalaer. Den atomare definition fra 1967 kappede båndet, og derfor indskydes der af og til skudsekunder for at holde den borgerlige tid i takt med Solen.

Alle andre tidsenheder hviler nu på det, og sekundet bærer også størstedelen af resten af SI. Meteren defineres gennem lysets hastighed i meter pr. sekund, kilogrammet gennem Plancks konstant, som bærer et sekund i sine enheder, og ampere gennem elementarladningen pr. sekund. Cæsiumfontæneure realiserer enheden til få dele i ti opløftet til seksten, og optiske ure gør det nu endnu bedre.

Da atomure holder tiden bedre end planeten gør, må de to bringes i samklang. Jordens rotation sagtner uregelmæssigt, så et døgn er i dag et eller to millisekunder længere end 86 400 atomsekunder, og forskellen hober sig op. Siden 1972 har svaret været skudsekundet: et ekstra sekund indskudt ved udgangen af en juni eller december, bekendtgjort måneder i forvejen, hvilket er sket syvogtyve gange. Datasystemer håndterer det gentagne tidsstempel så dårligt, at nedbrud er sporet til det, og i 2022 stemte verdens metrologiorganer for at opgive skikken senest i 2035 og i stedet lade den borgerlige tid glide fra soltiden.

Ét sekund svarer til 1000 millisekunder, en tresindstyvendedel minut eller cirka 0,000277778 timer.

Information om Minut (min)

Minuttet er en tidsenhed, der svarer til 60 sekunder eller en tresindstyvendedel time. Symbolet er min. Det er ikke en SI-enhed, men det er godkendt til brug sammen med SI, og det hører til de ganske få seksagesimale levn i det almindelige moderne liv.

Inddelingen af timen i tres dele stammer fra babylonisk astronomi og nåede os gennem græsk og islamisk lærdom. Tres er et højt sammensat tal, deleligt med 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 15, 20, 30 og 60, hvilket betyder, at halvdele, tredjedele, fjerdedele, femtedele og sjettedele af en time alle giver hele antal minutter. En decimaltime på hundrede dele ville give rene halvdele, fjerdedele og femtedele, men ingen nøjagtig tredjedel, og en tredjedel time er en størrelse, folk faktisk bruger.

I århundreder var minuttet en tænkt snarere end en målt inddeling, fordi intet ur kunne vise det. Mekaniske ure med kun en timeviser var normen indtil det syttende århundrede, og det var penduluret, udviklet af Christiaan Huygens ud fra Galileis iagttagelse af isokronismen, der først gjorde nøjagtighed på minuttet dagligdags. Minutviseren fulgte pendulet, ikke omvendt.

Den franske republik forsøgte at afskaffe det. Den decimaltid, der blev indført i 1794, delte døgnet i ti timer à hundrede minutter, hvert på hundrede sekunder. Den var påbudt i mindre end to år, mislykkedes, fordi hvert eneste ur i landet skulle have været skiftet ud, og står som det klareste bevis på, at metrisk reform kun lykkes, hvor de bestående enheder virkelig er ubekvemme.

Moderne brug er universel og udramatisk. Aftaler, tilberedningstider, rejsetider, sportsperioder og faktureringsintervaller angives i minutter, og enheden ligger på en naturlig menneskelig skala: lang nok til at udgøre et meningsfuldt stykke aktivitet, kort nok til at planlægge omkring uden yderligere underinddeling.

Dens logik med tresindstyvendedelen deles med cirklen, og de to mødes i navigationen. Et bueminut bredde er en sømil, og et skib, der tilbagelægger en sømil på et tidsminut, sejler tres knob, hvilket er grunden til, at en gammel tommelfingerregel veksler mellem strækning og tid på et søkort uden nogen regning. Musikken deler tiden på samme måde. Tempoet angives i slag pr. minut, fra en sørgemarch nær 60 til dansemusik ved 120 og mere, og den metronom, Mälzel tog patent på i 1815, fæstnede den aftale på tryk. På begge felter er minuttet kort nok til at føles og langt nok til at tælles.

Ét minut svarer til 60 sekunder, en tresindstyvendedel time eller cirka 0,000694444 døgn.