Omregning fra Watttimer til Terajoule

Information om Watttime (Wh)

Watt-timen er en energienhed, der svarer til den energi, én watts effekt leverer på én time, eller nøjagtigt 3600 joule. Symbolet er Wh. Den er kilowatt-timens småmønt og bruges overalt, hvor energimængderne er for beskedne til at angives i tusinder.

Batterier er dens vigtigste område. Kapaciteten i en bærbar computer, en telefon, et elværktøj eller en bærbar højttaler angives i watt-timer, og det er det tal, der betyder noget, når apparater sammenlignes, fordi det forener de to tal, der plejer at stå trykt på en celle. Et batteri mærket 3000 milliampere-timer ved 3,7 volt lagrer omkring 11 watt-timer, og ampere-time-tallet alene betyder intet uden spændingen.

Luftfartens regler har gjort enheden uventet almindeligt kendt. Litiumbatterier over 100 watt-timer må ikke medbringes i kabinebagage uden flyselskabets godkendelse, og over 160 watt-timer er de helt forbudt på passagerfly. Derfor bærer bærbare computeres og kameraers batterier tallet trykt på sig, og derfor konstrueres powerbanks, så de lander lige under grænsen.

Også energiproduktion i lille målestok bruger den. Et solpanel på en havelampe, en sensor, der høster energi fra omgivelserne, eller en cykeldynamo giver watt-timer pr. døgn i stedet for kilowatt-timer, og lavenergielektronik beregnet til at køre i årevis på ét enkelt batteri budgetteres i milliwatt-timer.

Enheden deler den kritik, der rettes mod kilowatt-timen: den forener en kohærent SI-enhed for effekt med en tidsenhed uden for SI. Strengt efter SI lyder det korrekte udtryk 3600 joule eller 3,6 kilojoule, og videnskabelig skrivning bruger joule. Alle andre steder vinder den praktiske forbindelse til apparatets mærkeeffekt.

Energilagringsanlæg, fra et hjemmebatteri til et netanlæg, vokser opad gennem kilowatt-timer og megawatt-timer fra samme udgangspunkt, så hele familien deler én og samme aritmetik.

En almindelig forveksling er værd at rede ud her. Battericeller mærkes oftest i amperetimer eller milliamperetimer, som måler ladning og ikke energi, og to celler med samme amperetimetal lagrer ganske forskellige mængder, hvis deres spændinger afviger. Amperetimer gange mærkespændingen giver watt-timer: en telefoncelle på 3000 milliamperetimer ved 3,85 volt rummer omkring 11,6 watt-timer. Derfor er sammenligninger af kapacitet mellem apparater kun meningsfulde i watt-timer, derfor sætter flyselskaber deres grænser i watt-timer, og derfor kan et reservebatteri, der markedsføres i milliamperetimer, give mindre end sit tal, når dets egne omdannelsestab regnes med.

Én watt-time svarer til 3600 joule, 0,001 kilowatt-timer eller cirka 0,86 kilokalorier.

Information om Terajoule (TJ)

Terajoulen er en energienhed, der svarer til tusind gigajoule, altså 1 000 000 000 000 joule. Symbolet er TJ. Det er den enhed, hvori lande bogfører deres energi, og den optræder langt oftere i offentlig statistik end i noget teknisk katalog, fordi den er skåret til en bys årsforbrug og ikke til en maskines.

Den internationale energibogføring kører på den. Det Internationale Energiagentur udgiver nationale energibalancer i terajoule, og de drivhusgasopgørelser, der indsendes under De Forenede Nationers klimaramme, opgør brændselsforbruget i samme enhed. Emissionsfaktorerne er angivet i samme ånd: at brænde én terajoule naturgas frigiver omkring 56 ton kuldioxid, dieselolie omkring 74 og stenkul omkring 95, hvilket gør ethvert energital direkte til et udledningstal.

Produktionen beskrives også her. En vindmølle på tre megawatt med en realistisk kapacitetsfaktor giver cirka 33 terajoule på et år. En enkelt last flydende naturgas i et stort skib rummer næsten 3800 terajoule, og derfor kan én leverance dække ugers gasbehov i et lille land. Batterier i netskala måles derimod stadig i brøkdele af en terajoule.

Ødelæggende energi når også skalaen. Et kiloton TNT er præcis 4,184 terajoule, så bomben over Hiroshima frigav omkring 63 terajoule. Et jordskælv af styrke fem udstråler cirka to terajoule seismisk energi, og hvert helt trin på skalaen ganger det med omkring toogtredive, hvilket er grunden til, at en hændelse af styrke syv er tusind gange så stor som en af styrke fem.

Enheden markerer desuden en grænse for, hvordan energi drøftes. Under den hører størrelserne til bygninger, køretøjer og apparater, og striden gælder virkningsgrader. Ved den og over den hører de til politikken: brændselsimport, støtteordninger, udledningsmål og netplanlægning. Det er den samme fysik, der måles, men terajoulen er dér, hvor samtalen holder op med at være teknisk og bliver politisk.

Over terajoulen fortsætter stigen med petajoulen, der bruges om hele nationale sektorer, og exajoulen, der bruges om verdenssummer: det globale forbrug af primær energi ligger på godt 600 exajoule om året. At læse den stige nedad igen er et spørgsmål om at flytte kommaet tre pladser ad gangen.

Én terajoule svarer til 1 000 000 000 000 joule, cirka 277,8 megawatt-timer eller omkring 239 gigakalorier.