Omregning fra Terapascal til Kilopound per kvadrattomme

Information om Terapascal (TPa)

Terapascalen er en trykenhed på tusind gigapascal, skrevet TPa. Det er ti millioner bar. Intet af det, ingeniører bygger, arbejder ved dette tryk, og enheden hører i stedet hjemme i to helt forskellige hjørner af videnskaben: stivheden hos de stærkeste kendte materialer og de store planeters indre.

Kulstoffets nanostrukturer satte den på landkortet. Et enkeltvægget kulstofnanorør har et elasticitetsmodul nær én terapascal, og et ark grafen det samme, hvilket gør dem til de stiveste materialer, der nogensinde er målt i forhold til deres vægt. Diamanten, længe målestokken, ligger på 1,2 terapascal. De tre tal er grunden til, at enheden overhovedet optræder i materialelæren.

Stivhed på dette niveau er ikke det samme som styrke. Et nanorør modsætter sig strækning voldsomt, men en virkelig fiber lavet af mange af dem svigter ved en langt lavere spænding, fordi rørene glider forbi hinanden. At forveksle et modul på én terapascal med en brudstyrke på én terapascal hører til de mest almindelige fejl i populære fremstillinger af disse materialer.

Planeternes indre når virkelige terapascaltryk. Jupiters midte skønnes til tre eller fire terapascal, og kernerne i større gasgiganter derudover. Under sådanne vilkår opfører brint sig som et metal, og det er dette, der frembringer planetens magnetfelt, så enheden beskriver en tilstand af stof og ikke en last på en konstruktion.

Laboratorier når den nu kortvarigt. Laserdrevet chokkompression og pulserede magnetmetoder driver prøver ind i terapascalområdet i nanosekunder ad gangen, længe nok til at registrere, hvordan et materiales tæthed og struktur svarer. De forsøg er det eneste direkte belæg, der findes om stof under forholdene inde i kæmpeplaneter.

Som størrelsesorden er én terapascal ti millioner gange lufttrykket og omkring tre gange trykket i jordens midte. Tallet ophører med at være noget, et menneske kan mærke, og bliver en beskrivelse af, hvad atomer gør, når de presses så tæt sammen, at deres kemi ændrer sig.

Én terapascal svarer til 1 000 000 000 000 pascal, 1000 gigapascal, 10 000 000 bar eller cirka 145 millioner pund pr. kvadrattomme.

Information om Kilopound per kvadrattomme (ksi)

Kilopundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på tusind pund pr. kvadrattomme eller 6,895 megapascal. Symbolet er ksi. Det er ingen trykenhed i dagligt brug, men en spændingsenhed, og det er sådan amerikansk teknik angiver styrken af konstruktionsmaterialer.

Konstruktionsstål foreskrives i den. Den kvalitet, der længe har heddet A36, flyder ved 36 kilopund pr. kvadrattomme, og det bredflangede stål, der afløste den som amerikansk norm, flyder ved 50. Armeringsjern af klasse 60 flyder ved 60, og højstyrkebolte klassificeres ved 120 i træk. De tal er det amerikanske konstruktionsarbejdes ordforråd, ligesom 355 og 500 er det i Europa.

Betonen bruger samme skala nedad. En almindelig konstruktionsblanding når fire kilopund pr. kvadrattomme i tryk efter otteogtyve døgn, højtydende blandinger otte eller mere, og det foreskrevne tal står på tegningerne, i recepten og i prøvelegemets rapport. Aluminiumlegeringer ligger derimellem, og en almindelig varmebehandlet kvalitet flyder omkring 35.

Brudmekanikken forlænger enheden i en usædvanlig retning. Brudsejhed angives i kilopund pr. kvadrattomme gange kvadratroden af en tomme, et sammensat udtryk, der ser underligt ud, men er dimensionsrigtigt, og det beskriver, hvor stor en revne et materiale tåler, før den løber. Den metriske modsvarighed er megapascal gange kvadratroden af en meter, og at omregne mellem dem kræver omhu.

Dens forhold til den metriske verden er i princippet enkelt. Ét kilopund pr. kvadrattomme er 6,895 megapascal, så et stål på halvtreds ksi flyder ved 345 megapascal og et jern på tres ksi ved 414. Den, der læser tegninger fra begge traditioner, lærer til sidst den faktor, fordi de to systemer benævner de samme stål med forskellige tal.

Navnet læses undertiden forkert. Et kilopund er her tusind pund kraft, ikke det kilopund masse, der inden for transport undertiden kaldes kip, og det tryk, det benævner, har intet at gøre med nogen vægt i en beholder. At læse ksi som en spænding og ikke som en last rydder forvirringen af vejen.

Ét kilopund pr. kvadrattomme svarer til 1000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 megapascal, omkring 68,95 bar eller cirka 68 atmosfærer.