| Kvadrattommer (sq in) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|
| 1 Kvadrattomme | 6.4516 × 10-10 km² |
| 2 Kvadrattommer | 0.00000000129032 km² |
| 3 Kvadrattommer | 0.00000000193548 km² |
| 4 Kvadrattommer | 0.00000000258064 km² |
| 5 Kvadrattommer | 0.0000000032258 km² |
| 10 Kvadrattommer | 0.0000000064516 km² |
| 20 Kvadrattommer | 0.0000000129032 km² |
| 25 Kvadrattommer | 0.000000016129 km² |
| 50 Kvadrattommer | 0.000000032258 km² |
| 100 Kvadrattommer | 0.000000064516 km² |
| Reference | Kvadrattommer (sq in) | Kvadratkilometer (km²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 96.6737 sq in | 0.00000006237 km² |
| A tennis court | 404241 sq in | 0.0002608 km² |
| A football pitch | 11067022 sq in | 0.00714 km² |
| One hectare | 15500031 sq in | 0.01 km² |
| Central Park, New York | 5.28551 × 109 sq in | 3.41 km² |
Kvadrattommen er en arealenhed på præcis 6,4516 kvadratcentimeter. Symbolet er sq in, undertiden skrevet in². Den er arealet af et kvadrat med en tommes side, og hundrede og fireogfyrre af dem bliver én kvadratfod. Dens vigtigste brug er slet ikke som areal, men som nævner i pund pr. kvadrattomme, den trykenhed, der styrer dæk, hydraulik og gasforsyning i hele den engelsksprogede verden.
Den trykenhed udfører det meste af arbejdet. Et bildæk pumpes til omkring 32 pund pr. kvadrattomme, et cykeldæk til 80 eller mere, husholdningsvandet ankommer ved 40 til 60, og hydraulikmaskiner arbejder ved flere tusind. Da en hydraulikcylinder giver en kraft lig med trykket gange stempelarealet, er det kvadrattommen, der forvandler en manometeraflæsning til en last, og derfor står enheden trykt på maskiner selv i værksteder, der måler alt andet i millimeter.
Materialestyrken bruger et multiplum af den. Stål og aluminium klassificeres i tusinder af pund pr. kvadrattomme, skrevet ksi, og et almindeligt konstruktionsstål flyder omkring 50 ksi. Beton i USA foreskrives i pund pr. kvadrattomme, med 3000 til 5000 som almindelige værdier i husbyggeri. De tilsvarende metriske tal i megapascal er mindre med en faktor på cirka 6,9, og at blande de to giver nogle af teknikkens farligste fejl.
Som rent areal beskriver den små flade ting. Et frimærke er omkring én kvadrattomme, en stor mønt lidt mindre, et betalingskort omkring 3,3, og chippen i en stor processor omkring én. Pakninger, kontaktflader, sårbandager, trykte etiketter og bearbejdede flader angives alle i kvadrattommer i amerikanske værksteder.
Omregningen til metrisk er nøjagtig og ikke tilnærmet. Da tommen er fastlagt til præcis 2,54 centimeter, er én kvadrattomme præcis 6,4516 kvadratcentimeter eller 645,16 kvadratmillimeter. Den nøjagtighed er værd at kende, for den betyder, at et omregnet tal kan efterprøves og ikke blot tros på.
Dens besværlighed ligger i stigen ovenover. Én kvadratfod er 144 kvadrattommer og én kvadratyard 1296, så regning med britiske arealer lader sig aldrig reducere til at flytte et komma. Det er den praktiske grund til, at britisk teknisk tegning gik over til millimeter, mens amerikansk praksis blev ved tommen og ganske enkelt accepterede multiplikationen.
Én kvadrattomme svarer til 6,4516 kvadratcentimeter, 645,16 kvadratmillimeter eller omkring 0,006944 kvadratfod.
Kvadratkilometeren er en arealenhed på en million kvadratmeter, altså hundrede hektar. Den skrives km². Det er arealet af et kvadrat med en kilometers side, og det er den enhed, hvori lande, byer, søer, skove og forvaltningsområder måles næsten overalt i verden.
Dens hovedarbejde er geografien. Monaco dækker omkring 2 kvadratkilometer, Manhattan cirka 59, Storlondon omkring 1572 og Frankrig godt 551 500. Da enheden spænder over hele det område uden at blive skiftet ud, gør den meget forskellige steder umiddelbart sammenlignelige, og derfor bliver atlas, folketællinger og statistiske årbøger ved den frem for ved hektaren ovenover og kvadratmeteren nedenunder.
Befolkningstætheden er dens mest citerede afledte tal. At dele indbyggere med kvadratkilometer giver et tal, der siger noget på enhver skala: nogle få pr. kvadratkilometer i Mongoliet eller Australiens indre, nogle hundrede i størstedelen af Vesteuropa, og otte tusind eller flere i Singapore og det centrale Paris. Samme regnestykke i kvadratmiles giver 2,6 gange større tal, en hyppig kilde til forvirring i oversatte kilder.
Formuleringen er værd at passe på. Én kvadratkilometer er én kilometer gange én kilometer. Et areal, der beskrives som to kilometer i kvadrat, måler to kilometer på hver side og er altså fire kvadratkilometer, ikke to. Forskellen lyder som pedanteri, indtil en brand, en oversvømmelse eller et byggeprojekt skal beskrives; da er afvigelsen netop sidelængdens faktor.
Miljøets og infrastrukturens tal bor her. Regn omregnes rent: én millimeter over én kvadratkilometer bliver tusind kubikmeter, altså en million liter vand. Et solcelleanlæg i industriel målestok med én gigawatt spidseffekt kræver omkring tyve kvadratkilometer jord. Brandens udbredelse, gletsjernes tilbagegang, skovrydningen og havisens udbredelse opgøres alle i kvadratkilometer, fordi det er den opløsning, hvori satellitter ser dem med nytte.
Mod de britiske enheder står kvadratmilen på 2,59 kvadratkilometer. Da én kvadratmile også er 640 acres, hænger de tre enheder ubekvemt sammen, og ethvert tal, der er gået gennem mere end én af dem, er værd at efterprøve. Under kvadratkilometeren går jordmålingen over til hektaren, og én kvadratkilometer er præcis hundrede af dem.
Én kvadratkilometer svarer til 1 000 000 kvadratmeter, 100 hektar, cirka 0,386 kvadratmiles eller omkring 247,1 acres.