| Kvadratdekameter (dam²) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|
| 1 Kvadratdekameter | 100000000 mm² |
| 2 Kvadratdekameter | 200000000 mm² |
| 3 Kvadratdekameter | 300000000 mm² |
| 4 Kvadratdekameter | 400000000 mm² |
| 5 Kvadratdekameter | 500000000 mm² |
| 10 Kvadratdekameter | 1000000000 mm² |
| 20 Kvadratdekameter | 2000000000 mm² |
| 25 Kvadratdekameter | 2500000000 mm² |
| 50 Kvadratdekameter | 5000000000 mm² |
| 100 Kvadratdekameter | 10000000000 mm² |
| Reference | Kvadratdekameter (dam²) | Kvadratmillimeter (mm²) |
|---|---|---|
| A sheet of A4 paper | 0.0006237 dam² | 62370 mm² |
| A tennis court | 2.608 dam² | 260800000 mm² |
| A football pitch | 71.4 dam² | 7.14 × 109 mm² |
| One hectare | 100 dam² | 1 × 1010 mm² |
| Central Park, New York | 34100 dam² | 3.41 × 1012 mm² |
Kvadratdekameteren er en arealenhed på hundrede kvadratmeter. Den skrives dam² og er arealet af et kvadrat med ti meters side, da én dekameter er ti meter. Den er nøjagtig samme størrelse som aren, og valget mellem de to navne er et valg mellem streng metrisk grammatik og to århundreders vane.
Det Internationale Enhedssystem er bygget af sammenhængende enheder, det vil sige at hver afledt enhed er et produkt eller en kvotient af grundenheder uden ekstra faktorer. At kvadrere en længde med forstavelse giver et fuldt sammenhængende areal, så kvadratdekameteren behøver ingen særlig tilladelse for at findes. Aren derimod hører til de enheder uden for systemet, som tillades ved siden af det, tålt til jordmåling snarere end afledt af noget.
Trods det formelle forspring tabte kvadratdekameteren klart. Aren stod allerede i hvert eneste franske matrikelregister, da det moderne system blev nedskrevet, og et register skifter ikke kolonner for et skrivespørgsmål. Følgen er, at systemets korrekte form næsten aldrig skrives, og at dens tilladte modstykke er det, der står på skøder i det halve Europa.
Selve størrelsen er værd at kunne forestille sig, uanset navnet. Hundrede kvadratmeter er et kvadrat med ti meters side: en rummelig have, stueetagen i et lille hus, en stadeplads på et marked, eller et stort klasselokale. Det er det sidste areal, et menneske kan skridte af med nøjagtighed uden instrumenter, og det er den naturlige størrelse til at beskrive en grund frem for en mark.
Hvor symbolet optræder, kræver eksponenten opmærksomhed. Tegnfølgen dam betyder allerede dekameter, en længde, så dam² og dam adskiller sig med en hel dimension, og en tabt hævet toer gør et areal til en afstand. Programmer, der skræller formatering af tabeller, forårsager ofte netop den fejl.
Til ethvert praktisk formål er omregning det rette svar. Gang med hundrede for kvadratmeter, divider med hundrede for hektar, og det tal, der bliver tilbage, passer med alt andet på siden. Én kvadratdekameter er én ar, og begge er hundrede kvadratmeter, så intet går tabt nogen af vejene.
Én kvadratdekameter svarer til 100 kvadratmeter, 1 ar, 0,01 hektar eller omkring 1076,4 kvadratfod.
Kvadratmillimeteren er en arealenhed på en milliontedel kvadratmeter og skrives mm². Den er arealet af et kvadrat med en millimeters side. Den er teknikkens normale enhed for tværsnit, og to af de mest følgesvangre tal inden for byggeri og elarbejde udtrykkes i den.
Elkablet er det første. Uden for Nordamerika angives ledere ved deres tværsnitsareal i kvadratmillimeter: 1,5 mm² til lyskredse, 2,5 mm² til stikkontakter, 6 mm² til et komfur og 16 eller 25 mm² til en husinstallation. Strømbæreevnen følger arealet tæt, så en kobberleder på 2,5 mm² bærer trygt et tyvetal ampere i almindelig boliginstallation, og hele installationsbekendtgørelsen hviler på det forhold.
Nordamerika bruger i stedet American Wire Gauge, hvor tallene løber baglæns og trinnene ikke er proportionale: tykkelse 14 er omkring 2,08 mm² og tykkelse 12 omkring 3,31. At omregne mellem de to systemer hører til elfagets mest fejlbehæftede opgaver, fordi et tykkelsesnummer intet siger om arealet, før man slår det op.
Den anden afgørende brug er spændingen i materialet. Én newton pr. kvadratmillimeter er præcis én megapascal, og derfor angiver konstruktionstegninger styrken af stål og beton i N/mm². Et almindeligt konstruktionsstål betegnes S355, fordi det flyder ved 355 newton pr. kvadratmillimeter, og en beton C30/37 når 30 newton pr. kvadratmillimeter ved cylinderprøvning. Bolte klassificeres på samme måde efter deres spændingsareal: en M10-bolt har 58 kvadratmillimeter af det.
Elektronikken måler også sine produkter her. En stor processorchip dækker mellem 300 og 600 kvadratmillimeter, og prisen på en komponent hænger direkte på det tal, fordi en skive tilbyder et fast areal. En kamerasensor i fuldformat er 864 kvadratmillimeter mod omkring 30 for et telefonkamera, og dér ligger størstedelen af grunden til, at de to opfører sig så forskelligt i svagt lys.
Under kvadratmillimeteren fortsætter den metriske stige til kvadratmikrometeren, som bruges til transistorer og cellebiologi, men næsten intet i almindelig fremstilling behøver at gå længere ned. Ovenover overtager kvadratcentimeteren ved hundrede kvadratmillimeter.
Én kvadratmillimeter svarer til 0,01 kvadratcentimeter, 0,000001 kvadratmeter eller cirka 0,00155 kvadrattommer.