| Reference | Pints (pt) | Dekaliter (daL) |
|---|---|---|
| A teaspoon | 0.00879877 pt | 0.0005 daL |
| A can of soft drink | 0.580719 pt | 0.033 daL |
| A wine bottle | 1.31982 pt | 0.075 daL |
| A bathtub | 263.963 pt | 15 daL |
| An Olympic swimming pool | 4399385 pt | 250000 daL |
Pinten i det britiske system er en rumfangsenhed på præcis 568,26125 milliliter. Symbolet er pt. Det er tyve britiske flydende unser, en ottendedel britisk gallon og en halv britisk quart. Det er den eneste britiske enhed, som de fleste i Storbritannien og Irland stadig bruger hver uge, og den overlever, fordi den er det lovlige mål for fadøl.
Den retlige stilling er nøje fastlagt. Fadøl og cider i Det Forenede Kongerige må kun sælges i tredjedelspints, halve pints og multipla af en halv pint, og glasset selv skal bære et kontrolmærke, der attesterer, at det rummer det angivne mål. Den, der skænker for lidt, kan retsforfølges, så pinten er en af de få hverdagsenheder, hvis rigtighed faktisk håndhæves.
Mælken holder det andet fodfæste. Mælk solgt i returglas må stadig måles i pints, og derfor bestilles leveringer til døren i pints, mens supermarkedets kartoner bærer liter. Den opdeling viser godt, hvordan metriseringen forløb i Storbritannien: den ændrede butikkerne og lod traditionerne være.
Den amerikanske pint er en anden størrelse, og forskellen er stor. En amerikansk flydende pint er 473 milliliter mod 568 for den britiske, så den britiske pint er omkring en femtedel større, og den, der bestiller en pint i New York, får mærkbart mindre end i Dublin. Det amerikanske huskeord om, at en pint er et pund verden over, gælder kun den amerikanske pint; en britisk pint vand vejer et og et kvart pund.
Det vægtforhold var engang selve definitionen. Det britiske system blev bygget, så en gallon vand vejede ti pund, hvilket gør, at en pint vejer præcis et og et kvart pund, og det ældre britiske remseord siger det ligeud. Siden 1985 udledes pinten i stedet af den metrisk fastlagte gallon, men forholdet holder stadig tæt nok til at duge som kontrol.
Under pinten går den britiske kæde videre til gill på en fjerdedel pint og til flydende unse på en tyvendedel. Ovenover kommer quart og gallon. Ingen af de trin er decimale, og derfor er pinten i dag den eneste overlevende: den er det ene led i kæden, mennesker holder direkte i hånden, og resten af regningen er stille flyttet til liter.
Én britisk pint svarer til 568,26125 milliliter, 20 britiske flydende unser, 0,125 britiske gallons eller cirka 1,201 amerikanske flydende pints.
Dekaliteren er en rumfangsenhed på ti liter. Symbolet er daL. Den står mellem husholdningens liter og handelens hektoliter, og selv om den engang havde en fast plads på europæiske markeder, hører den i dag til de mindst skrevne metriske rumfangsenheder.
Dens historiske rolle var som et legemligt mål snarere end et tal. Franske markeder i 1800-tallet solgte korn, kartofler, kastanjer og tørrede bønner fra stemplede cylindriske kar, der rummede én dekaliter, en halv eller en dobbelt, og en handlendes sæt blev efterset og attesteret som et sæt lodder. At sælge tørvarer efter rumfang gik hurtigere end at veje dem og krævede ingen vægt, så de kar gjorde virkelig gavn.
Vejningen fortrængte den. Så snart nøjagtige og billige vægte blev almindelige, gik tørvarer over til masse, som er mere retfærdig for køberen, fordi den ikke afhænger af, hvor tæt et parti tilfældigvis sætter sig. Dekaliteren mistede sit formål sammen med skikken, og karrene lever videre på museer og i ordforrådet på nogle gamle markeder, ikke i handelen.
Selve størrelsen er stadig fuldkommen almindelig. Ti liter er en stor husholdningsspand, en halv dunk, tanken på en scooter, eller drikkevand til én person i fjorten dage. Det er omtrent rumfanget af et terningformet kar med toogtyve centimeters kant, og det vejer ti kilogram fyldt med vand.
Det, der dræbte enheden som skriftlig form, var det samme pres, der drev deka bort alle andre steder. Metrisk praksis går i trin på tusind, så liter rækker op til omkring tusind, og hektoliter overtager for handelsmængder. Ti liter skrives 10 L, hvilket er kortere end 1 daL, ikke kræver nogen forklaring og sorteres rigtigt ved siden af 5 L og 200 L i samme tabel.
Når enheden alligevel dukker op, som regel i en gammel optegnelse eller et oversat dokument, er omregningen ét enkelt skridt. Gang med ti for liter, divider med ti for hektoliter, og det tal, der bliver tilbage, passer til nutidens brug uden det mindste tab af nøjagtighed.
Én dekaliter svarer til 10 liter, 0,1 hektoliter, cirka 2,64 amerikanske gallons eller omkring 2,2 britiske gallons.