| Pascal (Pa) | Megapound per kvadrattomme (Mpsi) |
|---|---|
| 1 Pascal | 1.45037743897 × 10-10 Mpsi |
| 2 Pascal | 2.90075487795 × 10-10 Mpsi |
| 3 Pascal | 4.35113231692 × 10-10 Mpsi |
| 4 Pascal | 5.80150975589 × 10-10 Mpsi |
| 5 Pascal | 7.25188719486 × 10-10 Mpsi |
| 10 Pascal | 0.00000000145037743897 Mpsi |
| 20 Pascal | 0.00000000290075487795 Mpsi |
| 25 Pascal | 0.00000000362594359743 Mpsi |
| 50 Pascal | 0.00000000725188719486 Mpsi |
| 100 Pascal | 0.0000000145037743897 Mpsi |
| Reference | Pascal (Pa) | Megapound per kvadrattomme (Mpsi) |
|---|---|---|
| Atmospheric pressure at sea level | 101325 Pa | 0.0000146959 Mpsi |
| Healthy blood pressure (120 mmHg) | 16000 Pa | 0.0000023206 Mpsi |
| A car tyre | 220000 Pa | 0.0000319083 Mpsi |
| A racing bicycle tyre | 600000 Pa | 0.0000870226 Mpsi |
Pascalen er SI-enheden for tryk og skrives Pa. Den er defineret som én newton kraft fordelt over én kvadratmeter og bærer navn efter Blaise Pascal, hvis barometerforsøg i 1640'erne viste, at luft har vægt, og at dens tryk aftager med højden. Generalkonferencen for mål og vægt antog navnet i 1971.
Det er en bemærkelsesværdigt lille enhed. Lufttrykket ved havoverfladen er 101 325 pascal, så det tryk, alle lever under, er et sekscifret tal, og næsten enhver praktisk brug af enheden bærer derfor en forstavelse. Den besværlighed er ingen konstruktionsfejl, men en følge af sammenhængen: newtonen og kvadratmeteren blev fastlagt først, og pascalen er, hvad der falder ud, når den ene deles med den anden.
Akustikken er det område, hvor nøgne pascal føles naturlige. Referencetrykket for decibelskalaen er tyve mikropascal, sat som den svageste lyd, et ungt og sundt øre kan opfatte, og en almindelig samtale ligger omkring 0,02 pascal lydtryk. Smertegrænsen ligger nær 63 pascal, så hele menneskets høreområde spænder over omkring seks tierpotenser i denne enhed.
Hverdagens ting giver en fornemmelse af skalaen. Et ark kontorpapir, der ligger fladt, trykker mod bordet med omkring 0,8 pascal. En let brise udøver nogle få pascal mod en væg, og den trykforskel, der driver ventilationen i en bygning, ligger sædvanligvis mellem ti og halvtreds. Alt, hvad et menneske mærker som kraft, tælles allerede i tusinder.
Formerne med forstavelse udfører det virkelige arbejde. Meteorologien bruger hektopascal, taltro identiske med de ældre millibar, så en aflæsning på 1013 i en udsigt ikke krævede nogen ny indlæring. Teknikken bruger kilopascal til dæk- og væsketryk, og materialelæren megapascal og gigapascal til styrke og stivhed, hvor én megapascal er én newton pr. kvadratmillimeter.
Pascalen optræder desuden overalt, hvor der menes en spænding og ikke et tryk, da de to har samme dimensioner. Elasticitetsmodul, flydespænding og forskydningsspænding angives alle i pascal eller dens multipla, og derfor spænder én enkelt enhed over trykket i et dæk og stivheden af stål.
Én pascal svarer til 1 newton pr. kvadratmeter, 0,01 millibar, cirka 0,0000099 atmosfærer eller omkring 0,000145 pund pr. kvadrattomme.
Megapundet pr. kvadrattomme er en trykenhed på en million pund pr. kvadrattomme eller 6,895 gigapascal. Symbolet er Mpsi. Intet arbejder ved dette tryk; enheden findes alene for at angive elasticitetsmodulet, den størrelse, der beskriver, hvor stivt et materiale er, og ikke hvor stærkt.
To tal udtrykt i den kan enhver amerikansk maskiningeniør udenad. Stål har et elasticitetsmodul på 29 millioner pund pr. kvadrattomme og aluminium 10 millioner, og det forhold på omkring tre mod én styrer, hvordan de to opfører sig i enhver konstruktion. En del i stål og en i aluminium med samme form og samme styrke bøjer sig ikke ens, og forskellen er netop den faktor.
De øvrige almindelige metaller ordner sig omkring dem. Titan ligger på omkring 16,5 millioner pund pr. kvadrattomme, kobber på 17, magnesium på 6,5, og støbejern mellem 12 og 20 alt efter sort. Da modulet næppe ændres af varmebehandling eller legering inden for en metalfamilie, er de tal langt mere stabile end styrketal og kan bruges på tværs af sorter.
Det er i kompositterne, enheden udfører sit mest interessante arbejde. Almindelig kulfiber når omkring 33 millioner pund pr. kvadrattomme langs fibrene, høje modulkvaliteter 55 til 85, og glasfiber kun omkring 10, lige så meget som aluminium. Da et kompositlaminat har forskelligt modul i hver retning, arbejder den projekterende med et sæt værdier frem for én enkelt, og enheden optræder flere gange på ét og samme datablad.
Dens metriske modstykke er gigapascalen, og omregningen er 6,895 gigapascal pr. megapund og kvadrattomme. Stål ved 29 millioner pund pr. kvadrattomme er 200 gigapascal, og aluminium ved 10 millioner er 69, hvilket også er de to mest citerede stivhedstal i metrisk teknik. De to traditioner beskriver præcis de samme materialer.
At skelne modul fra styrke betyder her mere end noget andet sted. Et stål med modulet 29 millioner pund pr. kvadrattomme kan flyde ved 50 tusind, en forskel på næsten seks hundrede gange, og de to egenskaber er uafhængige: en varmebehandling kan fordoble et ståls styrke og lade dets stivhed være urørt.
Ét megapund pr. kvadrattomme svarer til 1 000 000 pund pr. kvadrattomme, cirka 6,895 gigapascal, omkring 68 950 bar eller 1000 kilopund pr. kvadrattomme.